Erhvervsuddannelser kan styrkes med tydelig sammenhæng mellem teori og praksis

”En erhvervsuddannelse er en vekseluddannelse, og hvordan man skaber sammenhæng mellem teori og praksis er et af de vigtigste omdrejningspunkter for erhvervsuddannelserne og har været det længe.”

Sådan lyder det fra Vibe Aarkrog, lektor i erhvervspædagogik ved DPU, Aarhus Universitet. Hun står sammen med Bjarne Wahlgren, professor i voksenpædagogik ved DPU, Aarhus Universitet bag den nye forskningsoversigt ’Sammenhæng mellem teori og praksis i erhvervsuddannelserne’ i e-bogsserien ’Pædagogisk indblik’. I oversigten præsenterer de tiltag til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis, baseret på den skandinaviske og internationale forskning på området.

Det en vigtig pointe, at begge begreber skal forstås bredt. Praksis er ikke kun det, der sker under praktikoplæringen, og teori er ikke kun det, der sker i skolen.

LÆS OGSÅ: Ny udbudslov sikrer flere lærlinge

”Med begrebet ’praksis’ betegner vi simpelthen det, eleven gør eller uddanner sig til at gøre – hvad enten det sker ude på arbejdspladsen eller i skolen. Det kan være alle typer af handlinger, knyttet til det at være tømrer, smed eller hvilket erhverv, man nu er ved at uddanne sig til. Med begrebet ’teori’ derimod betegner vi den viden, der ligger til grund for det, som eleven gør – uanset hvilken faglig sammenhæng eleven gør det i”, siger Bjarne Wahlgren.

Undervisningen skal praksisrelateres                

Praksisrelatering af undervisningen på erhvervsskolerne er helt central for at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. Det er et undervisningsprincip, der relaterer teoretisk viden til praksis ved eksempelvis at inddrage eksempler på praksis og reflektere over dem, simulere praksis eller udføre arbejdsopgaver i virkelige praksisser.

”Forskningen viser, at der er en gensidig motivationseffekt, når man kan se sammenhængen mellem teori og praksis. Når eleverne kan se, at teorien kan bruges i praksis, styrker det deres motivation for at lære teori – og når de omvendt kan se, at teorien faktisk bidrager med noget i forhold til praksis, styrker det også deres læring i praksis”, siger Vibe Aarkrog.

Når unge eller voksne søger ind på en erhvervsuddannelse, er det fordi de gerne vil uddannes til at kunne varetage et bestemt erhverv eller fag.

LÆS OGSÅ: Danskerne vælger de sikre løsninger på badeværelset

”Hvis undervisningen skal give mening for dem, skal de kunne se, at det er noget, de får brug for som tømrer eller i et job i detailhandlen. Praksisrelateret undervisning skaber mening ved at gøre det tydeligt, at det, de skal lære, er noget, de skal kunne i deres kommende fag eller erhverv. Det gælder også de almene grundfag på skolen. Hvis eleverne skal opleve dem som relevante, kræver det en klar forestilling om det erhverv, de skal ud og varetage, som de måske ikke har i starten af uddannelsen. Lærerne i de almene fag skal derfor have blik for, hvordan deres fag kan blive anvendt i praksis og ikke blot undervise i fx matematik eller kemi, men i murer-matematik og køkken-kemi”, siger Vibe Aarkrog.

Vigtig refleksion

Helt central er også elevernes evne til gennem refleksion at se og skabe sammenhæng mellem den praksis, de arbejder med eller i, og læringsmålene for undervisningen.

”Det er vigtigt, at eleverne selv formår at formulere sammenhængene mellem den teoretiske viden, der har relevans for læringsmålene, og deres oplevelser med konkrete praksisser fra erhvervet. Det kan dog være vanskeligt, da mange erhvervsskoleelever ikke er vant til den slags refleksion og måske heller ikke føler behov for det. Det er lærerne, der skal bane vejen fra teori til praksis, og omvendt, for eleverne og træne dem i, ikke bare at sætte ord på, hvad de gjort, men at reflektere over, hvad de har lært”, sige Bjarne Wahlgren.

LÆS OGSÅ: Combibeholder i Kalundborg skal lære at tale med solceller

Planlæg praktik som læreproces

Sammenhæng mellem teori og praksis er ikke blot vigtig i undervisningen på skolen, men også i virksomhedsoplæringen. Forskningsoversigten pointerer, at praktikken bør planlægges som en læreproces, med fx systematiske overvejelser over læringen undervejs og en undervisningsplan for den læring, som man ønsker i praktikken.

”Det er vigtigt, at eleverne bliver en del af det samlede arbejdskollektiv i virksomheden, dvs. at eleven og vejlederen ellerden oplæringsansvarlige sammen med de øvrige kolleger udgør det samlede vejledningsmiljø. Og så er det selvfølgelig afgørende, at arbejdsopgaverne i praktikken er komplekse, udfordrende og differentierede i forhold til den enkelte elevs viden og færdigheder”, siger Vibe Aarkrog.

”I dag skal alle nå at lave to flotte fileter”

Sammen med forskningsoversigten udgiver DPU en podcast om teori og praksis i erhvervsuddannelserne. Her fortæller Vibe Aarkrog og Bjarne Wahlgren om forskningen på området, og du møder Marie Borg Lidbjerg, der underviser på kokkeuddannelsen på Kokke- & Tjenerskolen ved ZBC i Slagelse, og Helle Trysø Birkkjær, der underviser på sosu-uddannelsen på SOSU Nord i Aalborg.

LÆS OGSÅ: Byggeomkostninger stiger for femte kvartal i træk

På kokkeuddannelsen styrker det motivationen hos eleverne at arbejde med tydelige mål og succeskriterier for læringen. Der er forskel på, om læreren siger: ”I dag skal vi filetere fisk” eller ”målet for i dag er, at alle skal nå at lave to flotte fileter. ” Marie Borg Lidbjerg har omsat lærebogen til små podcasts, så de elever, der har svært ved at få læst, har en chance alligevel, og hun er i det hele taget optaget af, at alle elever føler, der er plads til dem og kan lære tingene på deres egen måde.

På sosu-uddannelsen bruger de bl.a. digital simulation til at forbinde teori med praksis. Gennem cases og scenarier, der efterligner praksis så godt som muligt, kan eleverne øve deres handlekompetencer i trygge læringsmiljøer. ”Når du handler ude i virkeligheden, kan du begå fejl, der kan få fatale konsekvenser. Når du øver dig på at handle i undervisningen, har det ikke andre konsekvenser, end at du lærer noget,” fortæller Helle Trysø Birkkjær.

-AKJ