GRATIS INFORMATIONSWEBINAR - INITIATIVER SOM HJÆLP TIL ERHVERVSLIVET
Dato: Onsdag d. 25. marts kl. 10:00-11:00, 13:00-14:00 og 14:30-15:30, torsdag d. 26. marts kl. 9:00-10:00 og 13:00-14:00 og fredag d. 27. marts kl. 9:00-10:00 og kl. 13:00-14:00
Online
- SAMMENDRAG
Udviklingen og udbredelsen af Coronavirus COVID-19 har stor effekt på dansk erhvervsliv. BDO følger udviklingen nøje, og vil løbende over den kommende tid holde jer virksomheder opdateret om initiativer, muligheder og trusler med en række gratis webinarer.
Rigtig mange danske virksomheder står overfor en pludselig økonomisk og medarbejdermæssig udfordring som følge af udviklingen og udbredelsen af Coronavirus Covid-19. Dette webinar har til formål at informere generelt om Folketingets hjælpepakker samt andre relevante emner, der relaterer sig til de økonomiske udfordringer som følge af Covid-19. Hvad betyder det konkret for jer som virksomhed? Hvordan skal I praktisk forholde jer hertil?
Webinaret henvender sig til ledere i den private sektor, som beskæftiger sig med virksomhedens daglige drift og likviditet samt håndtering af medarbejdernes arbejdsforhold. Du kan være virksomhedsejer i en mindre eller mellemstor virksomhed, regnskabs- eller økonomichef, HR-chef, controller eller HR-konsulent.
Webinaret har en varighed af 1 time, hvor vi ser nærmere på:
- Initiativer, der kan hjælpe de danske virksomheder her og nu
- Skat og moms – hjælp til likviditeten
- Forlængelse af betalingsfrister for moms, AM-bidrag og A-skat
- Selvstændiges B-skatterater
- Højere loft på skattekontoen
- To nye garantiordninger
- Frigivelse af den kontracykliske kapitalbuffer
- Mulige foranstaltninger og kompensationer for arbejdsgiver
- Refusion når medarbejderen er syg af Corona eller i karantæne
- Arbejdsfordelingen gøres mere fleksibel
- Lønkompensation – Hvad betyder det konkret?
- Kort om brug af feriefridage, ferie og afspadsering
- Øvrige tiltag
- Skat og moms – hjælp til likviditeten
- Kort om regnskab 2019
- Påvirker Covid-19 regnskabet for 2019?
- Going Concern – hvordan forholder vi os?
- Hvordan afholder vi generalforsamling?
- Gode råd og andre overvejelser.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål i vores åbne chat. Vi gør opmærksom på, at chatten ikke vil blive besvaret undervejs i webinaret, men vi opsamler spørgsmålene, og udsender et FAQ til alle deltagere efter afholdelse af webinaret. Vi kan ikke besvare specifikke spørgsmål i de enkelte virksomheder, da det vil kræve individuel rådgivning. Men vi bestræber os på at besvare de generelle spørgsmål.
Se hvem der afvikler webinaret her.