Magasin

Installatør 03.2026

Installator.dk

Opskrift på succes

Det var tanken fra day one, da Niels Meidahl og Peter Frandsen stiftede InstallatørGruppen. Målet var en børsnotering – og med kapital fra FSN Capital – er det siden gået over stok og sten med nu i alt 47 opkøb af installationsvirksomheder inden for el, vvs, ventilation m.m.

Og den 11 juni blev målet nået.

Børsnoteringen af InstallatørGruppen blev en realitet. Og det gik hurtigere end stifterne havde forventet.

“Vi har haft en fantastisk udvikling både i antallet af opkøb og i den organiske vækst. Det er sket på trods af et marked med kraftig modvind,” fortæller Group CEO i InstallatørGruppen, Niels Meidahl til Installator.dk.

Modellen har vist sig at ramme plet: Sælg din virksomhed til os. Du beholder virksomhedens navn, lokale tilknytning og strategi. Men vi hjælper dig med en række funktioner som f.eks. CSR og sikrer dig attraktive indkøbsaftaler. Og ud over en pose penge får du aktier i InstallatørGruppen, som du senere – når virksomheden er på børsen – kan veksle til flere kontanter.

Foreløbig har 42 danske installationsvirksomheder bidt til bolle, mens fem schweiziske virksomheder er blevet en del af den danske installationskoncern.

Og væksten skal fortsætte – nu med skærpet fokus på vækst i udlandet, hvor InstallatørGruppen planlægger at gå ind i et nyt land i 2027.

Modellen er i princippet den samme i Koble, der dog kun opkøber elinstallationsforretninger. Og lige inden sommerferien blev Varna Security etableret. Som navnet antyder går Varna efter opkøb af sikkerhedsvirksomheder i de nordiske lande.

Og modellen synes at være opskriften på succes. Det har vist sig attraktivt at give virksomhedsejeren mulighed for at sælge, men samtidig beholde den daglige ledelse, virksomhedens navn og lokale forankring – samtidig med at kunne få hjælpe til det stadigt voksende administrative arbejde – f.eks med CSR -  der kommer med at drive virksomhed i Danmark.

Læs mere om InstallatørGruppens planer og om Varna Security i dette nummer af Installatør.

Andre relevante filer

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.