InstallatørGruppen: Børsintroduktion skal styrke international vækst og opkøb

Med raketfart er InstallatørGruppen vokset sig til en af de største aktører i den danske installationsbranche. Nu skal en børsintroduktion understøtte den fortsatte vækst og internationale ekspansion. Men DNA´et bevares, fastslår CEO Niels Meidahl overfor Installator.dk

”Det er vigtigt at understrege, at vi ikke kommer til at ændre vores koncept. Det er ikke sådan, at John Jensen VVS i Hedehusene kommer til at hedde InstallatørGruppen, bare fordi vi bliver børsnoterede,” siger Niels Meidahl, Group CEO og co-founder af InstallatørGruppen.. Foto: InstallatørGruppen

Siden etableringen i begyndelsen af 2023 har InstallatørGruppen gennemført mere end 45 opkøb og udvidet aktiviteterne fra Danmark til Schweiz. Gruppen består i dag af 42 danske og fem schweiziske installationsvirksomheder inden for VVS, el, ventilation, køling og tilstødende tekniske fagområder.

Udviklingen har været markant. Den rapporterede omsætning er steget fra 1,4 mia. kr. i 2023 til 3,7 mia. kr. i 2025, svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på 63 pct. I 2025 nåede koncernens samlede omsætning op på 4,2 mia. kr., mens den justerede driftsindtjening før afskrivninger m.m (EBITDA) udgjorde 410 mio. kr.

Ifølge Niels Meidahl, der er Group CEO i InstallatørGruppen er timingen for en børsnotering ikke tilfældig.

”Vi står et godt sted. Vi har leveret på den forretningsplan, vi lavede fra starten, og vi har nu fået en størrelse, der gør det muligt at tage næste skridt på den internationale rejse,” siger han.

InstallatørGruppen har allerede etableret sig i Schweiz, og næste skridt kan blive markeder som Østrig, Irland eller Sydtyskland, fortæller Niels Meidahl

Ifølge direktøren handler børsnoteringen ikke primært om at rejse kapital, men i lige så høj grad om troværdighed, transparens og langsigtet ejerskab.

”Vi tror på, at det er en meget større styrke at komme som børsnoteret virksomhed. Det handler ikke så meget om penge. Det handler om navn, transparens og om, at ejerlederne kan se, hvad det er for en forretning, vi er,” siger han.

Han peger på, at særligt udenlandske virksomhedsejere efterspørger indsigt og sikkerhed, når de skal vælge en ny ejer til deres livsværk.

”Hvis en schweizisk ejerleder skal ombord i InstallatørGruppen, så spørger han naturligt: Hvad er det, der skal ske med virksomheden? Hvad sælger jeg mit livsværk ind til? Som børsnoteret virksomhed kan de se strategier, årsrapporter og analytikerrapporter. Det giver en anden tryghed,” siger Niels Meidahl.

Holder fast i decentral model

Selvom InstallatørGruppen vokser hurtigt, er det ikke planen at centralisere virksomhederne eller samle dem under ét fælles brand.

Tværtimod fremhæver Niels Meidahl den decentrale model som en af koncernens vigtigste styrker.

”Det er vigtigt at understrege, at vi ikke kommer til at ændre vores koncept. Det er ikke sådan, at John Jensen VVS i Hedehusene kommer til at hedde InstallatørGruppen, bare fordi vi bliver børsnoterede,” siger han.

Modellen betyder, at de lokale virksomheder fortsat bevarer stor selvstændighed – også på områder som administration, IT og bogholderi. Dermed fravælger koncernen bevidst nogle af de klassiske stordriftsfordele.

”Vi anerkender, at vi efterlader synergier på bordet. Vi kunne gøre det mere effektivt administrativt. Men det er en del af DNA’et i vores model, at virksomhederne fortsat driver deres forretning lokalt og selv træffer beslutningerne,” siger Niels Meidahl.

Ifølge ham er netop den tilgang afgørende for at fastholde både medarbejdere og kunder efter opkøb.

”Vi oplever ikke medarbejderflugt eller kundeflugt på samme måde, som man nogle gange ser i mere centraliserede modeller,” siger han.

Til gengæld høster InstallatørGruppen synergier på områder som indkøb, forsikringer og samarbejde mellem selskaberne på tværs af projekter.

Inspiration fra Sverige og Schweiz

InstallatørGruppen er ikke den første virksomhed i branchen, der vælger børsvejen. Niels Meidahl peger blandt andet på svenske Instalco og schweiziske Burkhalter som eksempler på virksomheder med lignende decentral struktur.

”De brander heller ikke virksomhederne centralt. Det er samme grundidé med lokale virksomheder og decentral ledelse,” siger han.

Når børsintroduktionen gennemføres, forventer InstallatørGruppen især at tiltrække danske og internationale institutionelle investorer.

”Højst sandsynligt bliver det en række danske og udenlandske pensionskasser og den type investorer, der bliver de naturlige nye ejere,” siger Niels Meidahl.

InstallatørGruppen er i dag majoritetsejet af FSN Capital, der har bidraget med kapital til de mange opkøb i selskabet, der blev stiftet sammen med Niels Meidahl og Peter Frandsen, der er i dag er CEO i den danske del af InstallatørGruppen. 

De har selvfølgelig også aktier i selskabet ligesom omkring 300 andre mindre aktionærer, der tæller de tidligere virksomhedsejere, ledelser, medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer fra koncernens selskaber. 

Den planlagte børsnotering forventes at bestå af salg af eksisterende aktier fra nuværende ejere.

Den præcise timing for børsintroduktionen er endnu ikke besluttet, men ifølge Niels Meidahl vil det sandsynligvis ske i løbet af 2026 – afhængigt af markedsforholdene.

”Når man går ud med en intention om børsnotering, så går der normalt ikke år, før det sker. Men meget afhænger af markederne,” siger han.

Han understreger samtidig, at forberedelserne i store træk allerede er på plads.

Dermed er der udsigt til, at stifternes drøm om at bygge et selskab - stort nok til at blive børsnoteret – kan gå i opfyldelse på rekordtid.

KlarPris

Sponseret

Hvordan Kemp & Lauritzen skaber overblik over indkøb, ERP og fakturering med KlarPris

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

METRO THERM A/S

Sponseret

Mød METRO THERM på Dansk Fjernvarmes Landsmøde

Installator.dk

Green Power Denmark kræver national plan for elektrificering

Installator.dk

Her vælger markant flere kvinder tekniske erhvervsuddannelser

Installator.dk

Emaldo vil etablere 500 batterianlæg i Europa

Installator.dk

Syv ud af ti virksomheder har oplevet cyberangreb eller forsøg

Installator.dk

Vismænd: Dansk økonomi holder dampen oppe – men blandet udsigt for installationsvirksomheder

Installator.dk

Verdo Energy Systems solgt – 50 medarbejdere følger med

Installator.dk

Dansk AI-virksomhed overvåger 45.000 tekniske anlæg

Installator.dk

InstallatørGruppen køber schweizisk VVS-virksomhed

Installator.dk

Enhedslisten vil give elbil-checks til udvalgte

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Solar Danmark
Kursus
Solcelleanlæg – 360° projektering, installation og service

Solcellemarkedet er en stor del af den grønne omstilling, og derfor ser vi flere og flere solcelleanlæg blive installeret på ledige tagflader, bygninger og grønne arealer.

Dato

27.10.2026

Tid

08:00

Sted

Solar Brøndby

Solar Danmark
Kursus
Overmontør/formand kursus

På dette 2 dags kursus bliver overmontører/formænd klædt på til få succes i lederrollen på pladsen.

Dato

27.10.2026

Tid

09:00

Sted

Solar Vejen

Brunata A/S
Messe
Brunata deltager på Building Green

Building Green CPH er Nordens største og mest toneangivende event om bæredygtighed i byggeriet. Oplev et stort inspirerende rum med ny viden i verdensklasse, konstruktive dialoger, vigtige debatter og en udstilling med praktiske løsninger. Helt gratis!

Dato

28.10.2026

Sted

Lokomotivværkstedet, København

EET Danmark A/S
Uddannelse
Ubiquiti Certificeringer

Tilmeld dig EET’s Ubiquiti-certificeringskurser

Dato

28.10.2026

Sted

EET, Ventrupvej 27, 2670 Greve + DBU Hotel & Kursuscenter, Kileparken 27, 8381 Tilst

Vølund Varmeteknik A/S
Kursus
🔧 Kompetencegivende servicekursus - gratis

Lær, hvordan du skal udføre serviceeftersyn og indregulering på Vølunds varmepumper!

Dato

28.10.2026

Tid

08:30

Sted

Industrivej Nord 7B, 7400 Herning

DTU
Efteruddannelse
Supply Chain Management (SCM)

Få kompetencer til at designe og lede effektive produktions- og forsyningskæder, også kaldet supply chains, som er en forudsætning for virksomhedens konkurrenceevne.

Dato

29.10.2026

Tid

09:00

Sted

Lautrupvang 15. 2750 Ballerup