Intelligent byggeri tager tid

Det kan tage år at gennemføre et computerstyret byggeri. Når anlægget endelig er monteret, skal flere fejl rettes, inden brugerne er glade.

Luftforandring. Der er frisk luft på skemaet i Gelsted Skole med ventilationsanlæg fra Airmaster og styring fra Jysk CTS. Eleverne i 1B koncentrerer sig om at lytte til Monas historie. Foto: Gelsted Skole.

Tilfredsheden stråler ud af både skoleleder og installatørmester efter en stor energirenovering til syv millioner kroner. Da det nye skoleår begyndte, var den gamle slidte Gelsted Skole fra 1958 genfødt med energirigtige bygninger og et indeklima, der sagde spar to til el- og varmeregningen.

Jesper B. Sørensen fra installatørvirksomheden Trap i Middelfart fortæller, at Middelfart Kommune som bygherre er tilfreds med energirenoveringen af Gelsted Skole og netop har lagt endnu en ordre hos Trap. Foto: Trap El og VVS.

Forud var gået måneder med støj, støv og skidt, hvor små pilfingre skulle holdes på afstand af elværktøj, mens håndværkere og personale var tvunget ud i en kalenderkoordinering, der skulle gøre både skoledage og byggeplads fornuftig for begge parter.

”Det er en stor ordre, hvor pris og kvalitet har været i orden, og som vi har afleveret til tiden,” siger Jesper B. Sørensen, indehaver af installatørvirksomheden Trap i Middelfart og leverandør af el, vvs og ventilations-renoveringen til Gelsted Skole på Vestfyn.

Læs også: Avanceret ventilationsteknologi sænker driftsomkostninger

Vejen til det færdige byggeri var dog plaget af en forsvunden nøgle og et fejlindstillet ventilationsspjæld. En manglede nøgle truede med at ødelægge personalefesten den sidste skoledag inden sommerferien.

Det skulle være en ordentlig fest, når personalet denne aften var samlet over de festdækkede borde i den nye aula.

De mange håndværkere var ikke færdige med byggeriet, og hen over sommerferien skulle de sidste ting leveres og installeres. Det kom til at drille lærerne og resten af skolens personale til festen.

Skolen har fået en intelligent bygningsinstallation, der automatisk styrer varme, frisk luft og lys gennem et CTS-anlæg. Leverandøren manglede dog at overdrage lysinstallationen, og skolens tekniske serviceleder havde endnu ikke fået nøglen til styringen.

Styr indeklima med et klik

  • Et CTS-anlæg holder øje med og styrer varme, lys og ventilation i en bygning.
  • ?Forkortelsen står for Central Tilstandskontrol og Styring og dækker over en computer, der er koblet sammen med rumfølere for varme, CO2-indhold med mere foruden motorventiler til udluftning og indsugning af luft fra varmeanlæg og udendørs.
  • Alle slags intelligent bygningsinstallationer kan styres med en CTS-computer, hvis anlægget har et CTS-printkort.
  • De fleste af Airmasters ventilationsanlæg bliver monteret på skoler og kontorer, mens kun meget få ender i industrien og andre steder.
  • Klaus Kjær sælger anlæggene med argumenter om sikker styring af indeklima og økonomi.
  • Et toptunet anlæg sladrer om et åbent vindue og sparer en pedel for flere timer, når han slipper for lede efter åbne vinduer og døre.
  • Martin Falk regner med, at skolen fremover sparer 310.000 kroner hvert år på energiregningen.

Mens aftensolen sænker sig over skolens tage og fylder aulaen med blød tusmørke, skal der danses, og det gøres bedst i hyggelys.

Læs også: Markant elbesparelse og designfrihed med mikroventilation

Nu lyste skolens nye armaturer op som projektører og fjernede hyggen som på et værtshus ved lukketid. Det uventede og uønskede lys lod festdeltagerne lede efter de lyskontakter, der ikke længere findes.

En snarrådig idrætslærer gik hen til sikringsskabet og fjernede sikringerne en efter en indtil lyset slukker, og solen kunne rykker et hak ned i horisonten, uden at aulaen blev oplyst af de nye armaturer.

Byggeplads med forhindringer
En byggeplads på en skole er en udfordring for både håndværkere og børn. Det er gået meget stærkt og en lidt længere proces ville gøre tingen lettere for alle, syntes skoleleder Martin Falk. Efter festen fik skolen sin nøgle, og lyset fungerer igen korrekt.

“Håndværkerne skal huske at informere os om hvad der sker. Når byggeprocessen går så hurtigt, forsvinder lidt af glæden, når vi ikke kan få tingene til at fungere,” siger Martin Falk.

Jesper B. Sørensen fortæller, at Middelfart Kommune som bygherre er tilfreds og netop har givet endnu en ordre til Trap på renovering af en daginstitution.

Læs også: Besparelserne kommer - når systemerne taler sammen

”Det er altid vanskeligt at renovere, fordi det er usikkert, hvordan bygningen er indrettet. Vi har en ingeniør ansat med stor erfaring i ventilation, så det har kørt fornuftigt på Gelsted Skole,” siger Jesper B. Sørensen.

Kompleks ventilation
Hen over sommeren blev renoveringen færdig - sådan da. Ventilationen manglede stadig at fungere, og spjældet til den kolde luft er lukket, så sommersolen sendte temperaturen i klasselokalet op mod 30 grader.

Ventilationsanlægget er fra producenten Airmaster i Nordjylland, hvis kasser hænger overalt i skolens loft og sender luft ud i klasserne.

Sug, pumper og spjæld bliver dog styret af et centralt CTS-anlæg leveret af Jysk CTS, mens Trap havde det samlede ansvar for at få helheden til at fungere.

<p>”Når byggeprocessen går så hurtigt, forsvinder lidt af glæden”</p>

Skoleleder Martin Falk

“Man kan ikke undgå en tilretningsfase på en måned. Vi har ikke været ufejlbarlige, for der er mange ting, der skal hænge sammen, så problemerne skal løses i en proces sammen med de andre i byggeprojektet,” siger Airmasters Klaus Kjær, der har solgt anlægget.

Læs også: IBI-marked med store udfordringer

På trods af byggerod og de fortsatte fejl i ventilationsanlægget kan skolelederen ikke få armene ned af ren begejstring over den nye skole. De gamle slidte bygninger er forvandlet til et lyst midtpunkt for undervisningen.

“Frustrationen opstår, fordi de tager så lang tid om at løse problemerne, ” siger Martin Falk.

Skoleinspektøren er nyansat og kom til skolen 1. november, da byggeriet netop var gået i gang. Han har tidligere ledet flere mindre byggeprojekter, hvor han var vant til selv at bestemme. Nu overtog han et projekt, som andre havde udtænkt og skulle følge byggeledelsen i Middelfart Kommune.

”Når håndværkerne har installeret noget, skal de huske at forklare os muligheder, umuligheder og hvad vi absolut ikke må gøre. Jeg blev først skarp i de sidste tre måneder af byggeriet, når jeg vidste, hvor vi er henne i processen,” siger Martin Falk.

Pedellen er tilfreds

Teknisk serviceleder Kim Lund mener, at luften er blevet meget bedre end før det nye ventilationsanlæg. Han vil gøre sit til, at energiforbruget bliver holdt i bund på den ombyggede skole. Airmasters AM 500 og AM 1200-anlæg har i følge producenten markedets laveste energiforbrug til lufttransport og en varmegenvinding i den gode ende af skalaen for konkurrerende produkter.

"Udluftningsmulighederne er blevet ti gange bedre. Jeg er så begejstret, som man kan være på det tekniske område," siger teknisk serviceleder Kim Lund.

Penge i varm luft
Trap overtog i 2011 ventilationsfirmaet Vetek Ventilation i Assens, og i dag er ventilation en af de seks byggekompetencer i virksomheden.

Med det nuværende bygningsreglement skal man tænke ventilation, når man vil bygge eller renovere erhverv, institutioner eller boliger. Hos Trap giver det arbejde i ventilationsafdelingen til en lærling, der netop har fået svendebrev.

Læs også: Energihåndværkere øger omsætningen

”Der er kommet gang i renoveringen af skoler, der vil have ventilation,” siger Jesper B. Sørensen.

Der er en langvarig salgsproces bag intelligente bygningsinstallationer som CTS-styret ventilation. Selve monteringen kræver kun væg- og lofthængte beslag foruden nogle huller i muren, forklarer Klaus Kjær. Det er installationsvirksomheden, der har monteret og justeret de bevægelige ventilationsdele.

Jesper B. Sørensen vurderer, at et intelligent ventilationsanlæg er meget teknisk, for det skal kommunikere med kundens udstyr og selve blæseenhederne og udsug skal indreguleres efter montering.

”Intelligent ventilation er en speciel niche, der kræver både måleudstyr og kvalificerede medarbejdere, der kan lave beregninger og arbejde med dokumentation og tegninger,” siger Jesper B. Sørensen.

Så en leverandør skal bruge kræfterne på dialog med arkitekter og rådgivende bygningsingeniører.

Luften er blevet meget bedre end før det nye ventilationsanlæg var installeret, mener Kim Lund, der er teknisk serviceleder på Gelsted Skole. Foto: Gelsted Skole.

Bagefter kommer en tidskrævende indstilling af CTS-styringen, så mekanik og datamatik forstår hinandens signaler og kan reagere på dem. Det er et arbejde for eksperter fra virksomheder som Jysk CTS, Siemens eller Schneider Electric.

Læs også: Udsigt til bedre indeklima i etageejendomme

“Installatørerne kan ikke selv indstille et CTS-anlæg. Det kræver en meget speciel kodning,” siger Klaus Kjær.

Med et ventilationsanlæg, der endelig virker perfekt, ser skolelederen tilbage på en byggeproces på ti måneder, der burde have været længere.

”Giv os hellere en byggeperiode, der er fire måneder længere, så skole og håndværkere ikke kommer i vejen for hinanden. De tvister vi har haft, har alle været fordi byggetiden har været for kort,” siger Martin Falk.

Daikin Denmark A/S

Sponseret

Deltag i åbningen af Service Academy og Experience Center

Alcadon ApS

Sponseret

Bliv "READY TO BLOW" med Jetting!

Relateret indhold

03.10.2024Installator.dk

Hansgrohe har ansat ny salgskonsulent i distrikt Sjælland og øerne

03.10.2024Installator.dk

ARC nomineret til Fjernvarmeprisen

01.10.2024Installator.dk

Brønderslev går forrest med udvikling af nye rensemetoder

25.09.2024Installator.dk

Norlys afskediger tre topchefer

30.08.2024Avidenz A/S

Sponseret

Snart sidste frist i Aalborg til den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse

27.08.2024Geovent

Sponseret

En dronning ankommer til Geovent – velkommen til vores nye bi-dronning! 🐝👑

27.08.2024Erik Larsen & Søn

Sponseret

Kvikguide skinnemøtrikker | Med eller uden fjeder?

13.08.2024Alcadon ApS

Sponseret

[HUSK LYD] Synes du også, at stemningen i den her video fra Jetting er som taget ud af en western?

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle