Intelligente løsninger og samarbejder skal energioptimere fremtidens byggeri

Energioptimering i fremtidens bygninger handler om at administrere basale faciliteter som køling, varme og sanitære faciliteter på en mere effektiv måde. Wavin, der er global leverandør af løsninger til bygge- og infrastrukturbranchen, stræber efter at tilbyde smartere løsninger ved hjælp af digitalisering og kunstig intelligens (AI).

”Vi løser langsomt men sikkert mange problemer med vores nuværende løsninger og ved hjælp af digitalisering. I Europa har vi for eksempel løsninger på plads til rent vand og sanitet, mens nye og mere langvarige problemer opstår i lyset af med klimaforandringerne. Og netop klimaforandringerne kræver, at vi driver løsningerne i en retning, hvor vi ikke kun ser på, hvordan vi opvarmer bygningerne, men på hvordan vores løsninger kan optimere energiforbruget og kun anvende det absolutte minimum til at opvarme bygningerne”, siger Henrik Falck, Country Director i Wavin Danmark.

Vi skal ifølge Wavin i stedet stræbe efter, at vi i fremtiden skal integrere et højere intelligensniveau i vores bygninger, og vi er langt forbi stadiet, hvor det er ejendommens ejer, der skal holde styr på alle de avancerede systemer.

”På sigt får vi mulighed for at udnytte de store fordele AI har, når det kommer til energioptimering af bygninger. Det handler blandt andet om evnen til at identificere mønstre og afvigelser i energiforbruget. I praksis betyder det, at AI kan registrere, når et rum ikke bliver brugt og reducere varme og lys. På samme måde kan AI identificere, hvornår et system er ineffektivt og foreslå justeringer for at reducere energiforbruget”, forklarer Oleksandra Furman, der er BIM & digitaliseringsspecialist hos Nordisk Wavin. Hun fortsætter:

”En anden fordel ved AI er evnen til at forudsige og tilpasse sig ændringer afhængigt af bygningens omgivelser og miljø. For eksempel kan AI tilpasse sig vejrvariationer og justere opvarmning og køling efter temperatur for at optimere energiforbruget”.

Men for at dette er muligt, kan den samlede viden ikke være hos én aktør. Ifølge Henrik Falck er det derfor vigtigt at se det som en fælles udfordring.

”I fremtiden skal vi træde et skridt tilbage fra vores fokus på vores egne systemer og involvere os mere i datadeling. Det er den eneste måde for os at tillade AI at forbinde alle datasæt og optimere bygningens ydeevne. Man deler ikke komplette protokoller, men centraliserede data. Så er det udbyderen med det højeste niveau af intelligens i sin algoritme, der vil have mulighed for at tilbyde slutbrugeren det bedste resultat”.

Læs også: Markedet for bygningsautomatik stormer frem

Udover branchens vilje til at se fremad og samarbejde, er det også af største betydning, at regler og lovgivning følger med udviklingen.

”Hvorfor har vi ventilationsanlæg, der kører med en fast hastighed hele tiden? Hvorfor har vi ikke CO2-emissionssensorer, der ventilerer rummene afhængigt af luftkvaliteten i det enkelte rum? Grunden hertil er, at mange landes lovgivning ikke har åbnet op for den mulighed”, siger Henrik Falck og afslutter:

”Vi ønsker at se, at lovgivning og krav til renovering og nybyggeri tilpasses, så systemleverandørerne får mulighed for at arbejde med teknologi, der gør disse tilpasninger mulige. For de krav, der er sat som standard i dag, vil forhindre os i at nå det. Så det handler også om at ændre lovgivningen og dermed ændre vores evne til at arbejde mere effektivt og intelligent”.

Wavin er godt i gang med udviklingen af smarte systemer, og Oleksandra Furman peger på gulvvarmesystemet Sentio, som i dag nemt styres via en app. Hun tilføjer, at dette system er under løbende udvikling, hvor AI aktivt bruges til at optimere dets egenskaber og energiforbrug.

- PiB