Interview med Tekniq Arbejdsgivernes direktør: Kampen for at skaffe nok kvalificeret arbejdskraft fortsætter

En ny overenskomst kom på plads. Og Folketinget besluttede at sende flere penge til erhvervsuddannelserne. Det er ifølge direktøren for Tekniq Arbejdsgiverne, Troels Blicher Danielsen, to af de positive nyheder fra 2023. Men på et andet område går det slet ikke godt nok.

Troels Blicher Danielsen, adm. dir. i Tekniq Arbejdsgiverne: "Den grønne omstilling kommer kørende med 200 km/t - også i år".. Foto: Tekniq Arbejdsgiverne

Installationsvirksomhederne er generelt sluppet godt gennem 2023 på trods af udfordrede markeder, hvor konkurser har ramt specielt virksomheder i byggesektoren, der har mærket konsekvenserne af højere renter, inflation og en deraf følgende tilbageholdenhed hos forbrugerne.

“Hvis vi kigger tilbage på 2023, så har en ny overenskomst været vigtig for vores medlemmer.

Det samme har det faktum, at der nu kommer flere penge til erhvervsuddannelsesområdet,” siger Troels Blicher Danielsen.

“Og hvis man kigger på markedet, må man sige, at Tekniq Arbejdsgivernes medlemmer nok er afhængige af byggeriet, men lige så meget underleverandører til store danske industrivirksomheder.

Så generelt kan man sige, at vi har haft et år, der er gået godt for vores medlemmer på trods af nogle udfordrede markeder. De virksomheder, der er eksponeret direkte til byggeriet, har klart haft de største udfordringer i forhold til dem, der har en mere diversificeret forretning.”

Som i en lang række andre brancher er manglen på kvalificeret arbejdskraft også en udfordring for mange af Tekniq Arbejdsgivernes medlemmer. Og det skyldes ifølge direktøren ikke, at lønningerne er for lave.

“Vores faglærte er jo blandt de højest lønnede faglærte i Danmark. Elektrikere og VVS’ere - særligt de sidste - har jo en rigtig høj og god løn. Så det er sådan set ikke aflønningen som sådan, der er vores udfordring i forhold til at skaffe arbejdskraft.

Det er simpelthen adgangen til at skaffe tilstrækkelig mange med den rigtige uddannelse. Det er også derfor, vores medlemsvirksomheder uddanner ti procent af alle lærlinge i Danmark,” fastslår han.

Derfor også begejstringen for de ekstra penge til erhvervsuddannelsesområdet. Det skulle gerne føre til, at flere unge kommer ind i fagene. Samtidig gøres der også en stor indsats for at holde de ældre på arbejdsmarkedet.

“Vores medlemsvirksomheder gør rigtig meget for at fastholde og tiltrække nye medarbejdere, men når vi har faldende ungdomsårgange helt frem til 2037, er det klart, at populationen, man skal trække fra, er mindre. Og det er bl.a. derfor, at vi i 2023 lavede tiltag for at skabe et godt arbejdsmiljø for også at tiltrække fra den kvindelige del af befolkningen.

Og her når vi så til et område, hvor der ikke rigtig er meget at fejre.

Hvordan går det med det?

“Det går ikke særlig godt. Men det går da fremad - fra et meget lavet niveau.

Vi har meget få kvinder i vores branche, og det er en af de helt store udfordringer for os i fremtiden.

Hvad skal der til?

“Der er ikke noget quick-fix, men der skal mange forskellige ting til. Der skal et bedre arbejdsmiljø med en anden og mere divers kultur. Vi skal også være bedre til at fortælle de unge mennesker, hvilke karrieremuligheder, der er indenfor vores fag - og så skal vi helt grundlæggende være attraktiv som arbejdsplads og som branche”.

“Vi skal også slå rigtig meget på, at hvis man vil være med til at lave grøn omstilling, så skal man ind i vores branche, for det er her, man sætter varmepumper op og arbejder med at sænke energiforbruget, bygge vindmøller og hvad der ellers er af initiativer på dette område.”

Hvad kan de enkelte medlemsvirksomheder selv gøre for at se mere attraktive ud for kvinder?

”Det drejer sig om at skabe plads og rummelighed i ledelsen og have en forståelse for, at det stiller nogle andre krav som arbejdsplads, hvis man skal væk fra en monokultur og over til en mere divers kultur. Det er den ene ting.

Den anden ting er virkelig at gøre en hel masse for at vise, at det er en attraktiv karriere, man kan få. Kampen om de dygtige unge mennesker er benhård. Og de unge ikke er optaget af løn - de er optaget af at kunne se sig selv i et arbejdsliv, hvor de gør en forskel, og hvor der er en mening med at gå på arbejde,” siger Troels Blicher Danielsen.

I forhold til de øvrige udfordringer i det kommende år forudser direktøren, at bæredygtighedsagendaen igen kommer helt i top.

“De grundlæggende rammevilkår har ikke ændret sig. Klimaforandringerne betyder, at vi skal tilpasse verden til det vildere vejr samtidig med, at vi skal nedbringe CO2-udledningen. Og vi havde måske troet, at vi kunne lave alle de klima-dæmpende foranstaltninger først og så lave klimatilpasningerne bagefter. Men den hastige stigning i verdens temperatur betyder, at vi skal lave de to ting samtidig.

Så den grønne omstilling og hele bæredygtighedsagendaen kommer kørende med 200 km/t - også i år. Og det er uanset om det er elbiler, ladestandere, solceller eller omstilling fra gas til fjernvarme, så regner vi med, at det kommer til at fylde rigtig meget.”

En anden stor udfordring er erhvervsuddannelserne.

“Hvordan sørger vi for, at dem, der kommer ud, også har den nødvendige kvalitet, at de er dygtige nok. Vi har iværksat et talentprogram for elektrikere og vi kigger også på, om vi skal lave et ambassadør-korps, så vi gør rigtig mange ting både for at gøre uddannelserne attraktive, men også for at sikre kvaliteten i erhvervsuddannelserne.

Verden bliver mere og mere kompleks, og det at lave moderne, computerdrevet energieffektivisering og klimaomstilling kræver nogle gode kompetencer, så der er rift om de dygtige folk på det her område. Det er der ikke nogen tvivl om,” siger han.

Troels Blicher Danielsen ser et stort potentiale for medlemsvirksomhederne i forhold til at udvide deres forretninger til nye områder.

“Det er ikke noget nyt, men de virksomheder, der er gode til at specialisere sig, har også rigtig gode muligheder for at tjene mange penge. Det er klart, at hele den kompleksitet, der følger med - at man skal rapportere alt muligt, og at de administrative byrder på mindre virksomheder er klart stigende i disse år - det kan også koste nogle mindre medlemmer og er noget af det, der driver konsolideringen i vores branche.

Du skal have en vis volumen for at kunne levere på mange forskellige specialer. Og den udvikling vil kun tage til i de kommende år, hvor også kunstig intelligens kan skabe et stort potentiale,” siger Troels Blicher Danielsen.

Alcadon ApS

Sponseret

[INVITATION] Når man har arbejdet med fiber i næsten 30 år, så har man set lidt af hvert...

KlarPris

Sponseret

Installatørens hemmelige våben: Bestil smartere og arbejd hurtigere

Relateret indhold

20.11.2025Wexøe A/S

Sponseret

Ny markedschef skal styrke Wexøes løsninger til installatører, rådgivere og grossister

20.11.2025Installator.dk

VELTEK styrker sekretariatet

20.11.2025Installator.dk

Utilfredsstillende resultater fører til ny ledelse i Nordelektro

19.11.2025Installator.dk

GK Danmark opkøber Sjølund Svejse- og VVS-Service

19.11.2025Installator.dk

Skattestyrelsen advarer: Kædesvig kan ramme virksomheder hårdt

19.11.2025Installator.dk

Deadline nærmer sig hastigt for tusindvis af personligt ejede virksomheder

18.11.2025Geovent

Sponseret

Geovent-lærling i top-10 ved europæisk konkurrence i Lissabon!

18.11.2025Installator.dk

Forslag: Kommuner skal have større andel fra solceller og vindmøller

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
EET Danmark A/S
Uddannelse
Ubiquiti Certificeringer

Tilmeld dig EET’s Ubiquiti-certificeringskurser

Dato

30.09.2025

Sted

EET, Ventrupvej 27, 2670 Greve + DBU Hotel & Kursuscenter, Kileparken 27, 8381 Tilst

EET Danmark A/S
Kursus
Axis Kurser

Gør læring til et eventyr med Axis

Dato

17.11.2025

Sted

Online + classroom

Scankab Cables A/S
Messe
Scankab deltager på Ajour i Odense

Vi stræber efter at være din foretrukne kabelpartner. Vores deltagelse på messer er en del af vores forpligtelse til at skabe en platform for dialog og forståelse. Uanset om du er projektleder, installatør eller ingeniør, er Scankab din pålidelige kilde til kvalitetskabler og innovative løsninger.

Dato

27.11.2025

Sted

Odense

Danvak
Seminar
Lyd og støj i HVAC-installationer

Bliv klædt på til at håndtere lyd, støj og vibrationer i HVAC-installationer!

Dato

02.12.2025

Tid

14:00

Sted

Teknologisk Institut, Gregersensvej 3, 2630 Taastrup

Danvak
Kursus
DS 428:2019 Komplet kursus om brandsikring af ventilationsanlæg

Kurset strækker sig over 2 kursusdage, hvor du får en komplet gennemgang af alle krav og præaccepterede løsninger i DS 428:2019. Du finder de konkrete datoer i kursusbeskrivelsen, ved at trykke på tilmeldingslinket.

Dato

03.12.2025

Tid

08:30

Sted

Teknologisk Institut - Taastrup

Dansk Standard
Kursus
Introduktion til OT-cybersikkerhed

Dette endagskursus giver en introduktion til cybersikkerhed for Operationel Teknologi. Få indsigt i relevante standarder og EU-direktiver og hvordan OT bedst rustes mod cybertrusler. Kurset klæder dig og din virksomhed på til at forstå, vurdere og handle på behovet for øget OT-cybersikkerhed.

Dato

03.12.2025

Tid

09:00

Sted

Hindsgavl Slot, Middelfart