Juridiske svar: Var opsigelsen af funktionæren saglig?

I forbindelse med sammenlægning af flere jyske afdelinger i en virksomhed blev det besluttet, at alle medarbejdere fremover skulle møde og arbejde fra virksomhedens hovedsæde i Midtjylland.

Årsagen var en ordretilbagegang samt et ønske om sammenlægning af faglige kompetencer under en fælles daglig ledelse.

Det var ligeledes hensigten at foretage en styrkelse af virksomhedens kompetenceniveau i gruppen af mellemledere.     

Ved sammenlægningen var der i alt 32 medarbejdere beskæftiget i virksomheden.

Da flere af medarbejderne skulle flytte deres daglige arbejdsplads over større geografiske strækninger, blev ændringen af medarbejdernes ansættelsesvilkår varslet.

Samtidig blev enkelte medarbejdere direkte opsagt af virksomheden med forskellige begrundelser afhængigt at medarbejderens ansættelsesvilkår og stilling.  

Blandt de opsagte medarbejdere var en funktionær, der var ansat som daglig tilsynsførende kvalitetskoordinator på mellemlederniveau.

Begrundelsen for opsigelsen var, at virksomheden nedlagde vedkommendes stilling, og foretog en omplacering af arbejdsopgaverne blandt øvrige medarbejdere samtidig med, at kvalitetskontrollen nu skulle varetages af eksterne samarbejdspartnere. Vedkommende blev derfor fritstillet umiddelbart efter opsigelsen.

Læs også: Juridiske svar: Da lærlingen fik en halstatovering

Efter cirka halvanden måned fra fritstillingen besluttede selskabet at ansætte en ny funktionær med en ingeniørmæssig baggrund til blandt andet at varetage arbejdsfunktioner og arbejdsopgaver, i nær faglig tilknytning til det arbejde den tidligere funktionær havde udført.  

Vedkommende konstaterede cirka tre måneder efter sin fritstilling, at den tidligere arbejdsgiver havde ansat den nye funktionær.

Den opsagte medarbejder var umiddelbart af den opfattelse, at der forelå en ansættelse af en medarbejder i næsten samme stilling, som vedkommende selv var blevet opsagt fra.

Den opsagte medarbejder var ganske utilfreds og anså opsigelsen for usaglig og rettede henvendelse til sin fagforening. Fagforeningen rettede straks henvendelse til virksomheden med krav om en skriftlig redegørelse og tog forbehold for at gøre krav gældende om usaglig afskedigelse.

Virksomheden besvarede henvendelsen fra funktionærens fagforening og blev efterfølgende mødt med et økonomisk krav for usaglig opsigelse svarende til fire måneders løn.

Virksomheden var medlem af Arbejdsgiverne og rettede straks henvendelse til juridisk afdeling med henblik på rådgivning. Hvordan forløb sagen?

SVAR:
Der er ingen tvivl om, at virksomheden ville ifalde et økonomisk krav, såfremt funktionæren var usagligt opsagt.

Hvis funktionæren var blevet opsagt, og en efterfølgende ny medarbejder var blevet ansat til at udføre det samme arbejde, ville opsigelsen være usaglig, hvilket efter retspraksis giver anledning til en godtgørelse, der typisk tildeles skønsmæssigt med udgangspunkt i medarbejderens anciennitet og sagens øvrige omstændigheder.

I den konkrete situation blev der med udgangspunkt i den gældende overenskomst begæret fagretslig behandling af medarbejderens fagforening.

Det blev aftalt mellem de faglige organisationer, at der indledningsvist skulle afvikles et mæglingsmøde på virksomheden til løsning af tvisten.

På mæglingsmødet var alle parterne repræsenteret, ligesom Arbejdsgiverne bistod selskabet med den fornødne juridiske bistand og rådgivning.

Fagforeningen fastholdte på mæglingsmødet, at opsigelsen var usaglig, idet virksomheden på skrømt havde opsagt den tidligere mellemleder under henvisning til sammenlægningen af afdelinger, uagtet dette ikke var den reelle begrundelse.  

Det blev klart afvist af selskabet, at opsigelsesbegrundelsen ikke var reel, ligesom virksomheden kraftigt afviste at betale nogen form for godtgørelse.

Læs også: Juridiske svar: Da brandalarmen lød, blev medarbejderen bortvist

Særligt fremlagde virksomheden dokumentation for den nye struktur og regnskabstal, der viste den vigende omsætning.

Fagforeningen var efter mødet ikke tilfreds med resultatet og tilkendegav, at de ville stævne virksomheden.

Fagforeningen foretog herefter en fornyet intern prøvelse og juridisk vurdering af sagen og ikke mindst den fremlagte dokumentation fra mæglingsmødet.  

Herefter frafaldt fagforeningen sagen uden at udtage stævning mod virksomheden. Tvisten blev herefter afsluttet, således at virksomheden ikke skulle betale godtgørelse af nogen art til medarbejderen.

Sagen viser vigtigheden af, at virksomhederne altid benytter juridisk rådgivning inden større omstruktureringer og samtidige opsigelser, der kan indeholde mange komplekse ansættelsesretlige problemstillinger for en virksomhed.