KNX er langsomt på vej

Der er almindelig enighed om, at KNX vil blive den dominerende protokol for fremtidens installationer. Standarden er som den eneste protokol ISO-certificeret, og det er den, alle taler om, komponenter er der heller ikke mangel på, alligevel ønsker mange en hurtigere udvikling, og vi er fortsat langt bagefter vores nabolande? Det er der rigtig mange bud på. Vi har samlet et par af dem.

Vaner holder udvikling tilbage
Lillian Andersen, product manager hos Schneider Electric, mener, at branchen – og det gælder både installatører og rådgivere - afholder sig fra at kaste sig over noget nyt. Det ser hun som en vigtig årsag til, at de traditionelle installationer bevarer deres dominans. Hun mener, at det langsigtede perspektiv på forretningsudvikling går tabt på grund af overdreven forsigtighed.

”Tankegangen er i lidt for høj grad: ’Det er de almindelige installationer, vi er vant til, og det er vi trygge ved’,” siger hun og fortsætter:

Hun mener, at man glemmer, at tage en objektiv vurdering på, hvad man egentlig tjener på, at gå ind og lave noget KNX – og selvom man måske ikke tjener penge på det første projekt, så er det her noget, der kan være med til at udvikle vores forretningen.

"Jeg mener, at branchen generelt kan fremskynde udviklingen - både installatører, rådgivere og andre. Projekterne skal beskrives på en måde, så installatørerne kan byde på IBI-entrepriser, der kan løses med KNX.
Der skal fokus på tekniske grænseflader, så man sikrer, at der ikke er noget, der falder ned mellem to stole. Hvis KNX skal styre for eksempel ventilationen på rumniveau, så skal det fremgå, hvem der leverer VAV aktuatorer mm."

Vinderne vælger KNX
”Hos Schneider har vi valgt KNX, som det overordnede system til bygninger , vi går ud på markedet med. På samme måde skal installatørerne - hvad enten de er små, store eller mellemstore - også sige til sig selv, ’hvis vi vil ind og byde på de her projekter, hvad er det så for en installation, vi vil byde ind med. De tanker skal de også gøre sig. Hvis ikke
de tager sig tid til det, så rykker de sig ikke.”

Lillian Knudsen mener, at Installatørerne skal gå ind og tage teten ved at vælge KNX i stedet for at sidde og rode
rundt med fire fem forskellige systemer og teknologier.

"De installatører, der tør det, er dem der vinder,” understreger hun.

Lillian Andersen peger på, at der historisk har været et overdrevet fokus på teknologi, det vil sige, om det skal være den ene eller den anden protokol.

"Men med dannelsen af KNX National Group i 2010 har vi lagt det bag os, og nu KNX er for længst udråbt som fremtidens standard for intelligente installationer, alligevel er det kun gået langsomt fremad. Og nu kan vi så sidde og sige, at det skal være rådgiverne, eller det skal være installatørerne, der skal gå først, men det er jo en proces, der
kommer til at køre parallelt, og alle parter må sætte sig ned og sige: ’vil vi det her, eller vil vi ikke, og hvordan kommer vi videre?’”

Vi samarbejder og konkurrerer
Carsten Bovin, Wago A/S, der ligesom Lillian Andersen deltager i arbejdet i KNX Association, mener også, at installatørerne generelt skal være mere oppe på tæerne. De har en stor opgave i at fortælle deres kunder om fordelene ved KNX, mener han.

”De skal være mere open mindede, alle parter skal være med,” siger han og påpeger, at IBI ikke altid er sparet væk fra starten, men at det helt afhænger af, hvem der er bygherre. Er det en stor virksomhed vil det typisk ikke være tilfældet, men er det en entreprenør, der skal leje det ud, er det den velkendte ”billig, billig, billig”.

”Hele formålet med KNX Association er, at medlemmerne står sammen om at udbrede kendskabet til KNX hos bygherrer, brugere og installatører, men informationen skal blandt andet komme via medlemmerne. Mange af
os er jo virksomheder, som konkurrerer indbyrdes. KNX er fælles, men vi har hver vores løsninger,” understreger han.

KNX vil blive altdominerende.
Han er overbevist om, at KNX vil blive altdominerende.

”Hvis vi sammenligner med for eksempel LON, så kan KNX mange gange mere, og ikke mindst er KNX en mere åben standard. LON er også en producentuafhængig standard, men den er bundet op på en chip, der hedder EcheLON, og hver gang du bruger en LON-chip, betaler du nogle procent til Echelon. Med KNX har du en helt åben standard. Der er ikke nogen, der skal have procenter,” påpeger Carsten Bovin.

Udbredelsen af KNX vil dog ifølge Carsten Bovin først og fremmest ske på det professionelle marked.

”Jeg tror ikke, det er sandsynligt, at du i en lejlighed i Ørestaden vil finde en KNX-løsning, men hvis vi taler om luksusboliger, så vil du gøre det, og når vi taler om offentlige bygninger og firmadomiciler, så tror jeg, at KNX bliver
normen,” siger han og fortsætter:

”Det er der flere årsager til. For det første vil vi jo som medarbejdere og brugere af en bygning, hvor vi opholder os i mange timer hver dag, gerne have en vis komfort. Vi vil have den rigtige temperatur, vi vil have det rigtige lys, vi vil have automatisk adgang til bygningen, og vi vil være sikre på, at vinduer og døre er låst, når vi forlader bygningen. Dernæst er der jo også krav fra det offentlige om, at vi skal spare energi, og de nye energirammer er så skrappe, at det ikke er nok at sige, at vi skal huske at slukke, inden vi går. Og både hvad angår komfort og energiforbrug, er automatik nødvendig,” understreger han.

KNX godt på vej – også på det danske marked
Carsten Bovin mener, at den hidtil begrænsede udbredelse af KNX i Danmark, skyldes, at vi i Danmark har haft en dominerende spiller, som ikke har markedsført den protokol.

”Det, som har præget det danske marked og bremset udbredelsen af KNX, er at LK/Schneider oprindelig ikke har interesseret sig for det, og de sidder med en meget stor markedsandel. Til gengæld, tror jeg det kommer til at gå rigtig stærkt nu, hvor Schneider er kommet med og leverer materiel til KNX. Det kommer til at booste det samlede marked,”
slutter han.