Nedsat elafgift skal åbne for flere varmepumper
En række miljø- og brancheorganisationer lægger i fælleskab pres på politikerne for at få sænket elafgiften på el til varmepumper. Varmepumper er nemlig et effektivt virkemiddel i den grønne omstilling.
I løbet af de seneste år har antallet af nye varmepumper i Danmark ligget stabilt på cirka 5.000 nye anlæg årligt. Arkivfoto. .
Varmepumper bruger el, men i forhold til en elradiator eller varmeelement i en vandtank kan en varmepumpe skabe tre til fire gange så meget varme af den samme mængde elektricitet. Det sker i en proces, hvor den eksisterende varme i luften, i jorden eller i en sø udnyttes.
Varmepumper er den teknologi, der mest effektivt kan fortrænge fossile brændstoffer, og derfor foreslår vi, at man kigger på afgifterne til netop denne type teknologi, siger Christian Jarby, seniorrådgiver hos Det Økologiske Råd. Arkivfoto. .
Varmepumpernes potentiale er så stort både økonomisk og miljømæssigt, at en række miljøorganisationer med Det Økologiske Råd i spidsen i samarbejde med brancheorganisationen Varmepumpe-fabrikantforeningen nu forsøger at få ændret på elafgifterne for at få det fulde udbytte på samfundsniveau af den nye teknologi.
Varmepumper er mest miljøvenlige
Med udviklingen inden for produktion af grøn elektricitet fra vindmøller og solceller er det vigtigt, at vi får muligheden for at udnytte de store mængder vedvarende energi og på den mest optimale måde. Varmepumper er den teknologi, der mest effektivt kan fortrænge fossile brændstoffer, og derfor foreslår vi, at man kigger på afgifterne til netop denne type teknologi, siger Christian Jarby, der er seniorrådgiver hos Det Økologiske Råd.
I en henvendelse sendt til energiministeren, skatteministeren og de to folketingsudvalg på området foreslås konkret at sænke afgiften på el til varmepumper med 38 øre/kWh. Det vil koste statskassen i omegnen af 600 millioner kroner årligt i tabte afgiftsindtægter.
Markedet har ikke rykket sig i en årrække for varmepumper, og her er en afgørende faktor afgifterne, som stiller varmepumpeteknologien i en ugunstig position i forhold til eksempelvis biomasse, siger Lars Abel, sekretariatschef i Varmepumpefabrikantforeningen. .
Urimelig konkurrence mod biomasse
Underskriverne af henvendelsen påpeger dog, at alternativerne til varmepumper, som i dag er i vækst, allerede baserer sig på ikke-afgiftsbelagte brændsler. Eksempelvis træpillefyr og træflis, der ofte importeres fra udlandet, og i forhold til varmepumpeteknologien kan have en række utilsigtede miljømæssige og forsyningsmæssige konsekvenser. Det estimeres, at pille- og flisfyrene har ført til et umiddelbart provenutab for staten på lidt over en milliard kroner.
Men det er hverken hensigtsmæssigt for skatteprovenuet eller for omstillingen til et fossilfrit samfund, at en yderligere stor mængde biomasse bindes i fjernvarmeproduktionen, når der bliver frit brændselsvalg for kraftvarmeværkerne efter bortfaldet af produktionstilskuddene ved udgangen af 2018. Der er større perspektiver i at fremme varmepumper både i den kollektive forsyning og i de individuelle hjem, skriver foreningerne i deres henvendelse.
Nemt at justere afgifterne, men det kræver handling
Vores forslag retter sig kun mod varmepumperne og for eksempel ikke almindelig elvarme, fordi gevinsten her er meget stor. Desuden vil det være enkelt at skelne mellem varmepumper og elvarme gennem eksempelvis en registrering på BBR-blanketten af, hvor varmepumperne befinder sig. Vi har i dag allerede et tilsvarende system, hvor elopvarmede boliger, som ikke har mulighed for centralvarme, får billigere el, så der ikke noget teknisk til hinder for en sådan løsning, påpeger Christian Jarby.
Han er dog også bevidst om, at det er stor opgave at få ændret på afgiftssatserne.
Industri og miljøorganisation går sammen
Det er usædvanligt, at industrien og en miljøorganisation finder fælles fodslag i en politisk sag. I dette tilfælde er henvendelsen til politikerne underskrevet af:
- Det Økologiske Råd
- Varmepumpefabrikantforeningen
- WWF Verdensnaturfonden
- Greenpeace
- Danmarks Naturfredningsforening
Politikerne har meget fokus på indtægterne, vi håber dog, at de får mere øje på den miljømæssige og samfundsmæssige gevinst ved varmepumperne. Det kræver desuden, at vi oplyser om fordelene, og der har vi stadig en opgave. Der er mange, som ikke ved, hvad en varmepumpe er, og hvordan den fungerer, siger han.
Mere oplysning om varmepumper
Hos Varmepumpefabrikantforeningen, der er medunderskriver af henvendelsen til politikerne, er man enig i den betragtning. Sekretariatschef Lars Abel siger:
Markedet har ikke rykket sig i en årrække for varmepumper, og her er en afgørende faktor afgifterne, som stiller varmepumpeteknologien i en ugunstig position i forhold til eksempelvis biomasse. Det er et paradoks, når vi har strøm og en politisk målsætning om at udnytte den optimalt.
Sideløbende med henvendelsen til politikerne har Varmepumpefabrikantforeningen fokus på at opjustere kommunikationsarbejdet, så både forbrugere, virksomheder og installatører får et bredere kendskab til teknologien. Blandt andet arrangerer foreningen en varmepumpedag den 9. september.
Læs også: Solcellevirksomhed satser på varmepumper
Grøn omstilling - uden ekstraregning
Også her håber vi at få politikerne i tale, for vi har en rigtig god sag. Den grønne omstilling, som er meget omdiskuteret, blandt andet på grund af de medfølgende omkostninger, kan faktisk ske uden nogen ekstraregning, hvis varmepumpeteknologien bliver en central komponent, fortæller Lars Abel.
I løbet af de seneste år har antallet af nye varmepumper i Danmark ligget stabilt på cirka 5.000 nye anlæg årligt. Det vurdere Lars Abel til at være meget få, og derfor presser hans medlemmer, der tæller blandt andre Vølund, Danfoss, Nilan, Bosch og Metro Therm, på for at få justeret afgifterne.
