Nilan-løsning sender fugt og skimmelsvamp på porten i renoverede bygninger

Da boligorganisationen Domea påbegyndte renoveringen af 112 lejligheder, valgte de Nilans ventilationsløsning Comfort 300 Top til at bekæmpe et fugtigt indeklima, der har ført til store problemer med skimmelsvamp.

Et sundt indeklima er ikke kun forbeholdt nybyggerier. Det er fire boligblokke fra 70’erne med i alt 112 ny-renoverede lejligheder i Frederikssund bevis på.

Alle lejlighederne ånder nu mekanisk 24 timer i døgnet med Nilans Comfort 300 Top. Udover at sikre frisk og ren luft i boligerne, kommer løsningen også standard med en fugtføler, der automatisk regulerer luftfugtigheden i luften.

En høj luftfugtighed giver risiko for skimmelsvamp til gene for både beboernes og bygningens helbred. Boligorganisationen Domea kender kun alt for godt konsekvenserne ved dette, men kan med glæde konstatere, at fugt og skimmelsvamp er blevet sat på porten i boligblokkene.

- Bygningerne har haft en del skimmelsvampsager, da det er svært at lufte ud på traditionel vis i de 110 til 140 m2 store lejligheder. De nye ventilationsanlæg kører selv op og drosler ned, når behovet er der, og det er beboerne meget glade for, udtaler Brian Hartman, projekt- og byggerådgiver i Domea.

Overvåget centralt, men tilpasset individuelt

Beboerne kan indstille deres anlæg individuelt, så det tilpasses deres specifikke behov, eftersom de 112 Comfort 300 Top-anlæg udgør en decentraliseret løsning, hvor hver lejlighed har sit eget ventilationsanlæg. Det giver dog også en risiko for, at beboerne ved et uheld kommer til at slukke for deres anlæg, hvilket kan betyde, at fugt og skimmelsvamp kan flytte ind igen.

- Mange boligforeninger er i tvivl om, hvorvidt de skal vælge en central ventilationsløsning, hvor ventilationssystemet installeres på taget eller i kælderen og dermed giver mulighed for let at kunne overvåge det, eller en decentral løsning, hvor alle lejligheder er udstyret med deres egen ventilationsløsning, der til gengæld ikke er let at komme til for boligselskabets ansatte, fortæller projektleder Lars Bek fra Nilan.

I Frederikssund er denne problemstilling løst med en alarm-funktion, der fortæller, hvornår et anlæg slukkes. Dermed har boligselskabets ansatte mulighed for at reagere på det. Med andre ord har Nilan kombineret det bedste ved de to løsningstyper med central overvågning af en decentral løsning.

Læs mere om decentrale og centrale løsninger i Nilans brochure om emnet

24.04.2013Nilan A/S

Sponseret

Nilan A/S viste nyt passivhus-certificeret Comfort-anlæg frem på VVS messen

25.10.2012Nilan A/S

Sponseret

Nilan scorer hattrick i international energi konkurrence

03.07.2012Nilan A/S

Sponseret

Endnu et Nilan-showroom kommer på landkortet

18.06.2012Nilan A/S

Sponseret

Dansk produktionsvirksomhed opruster på eksportsalget med fransk certificering

07.06.2012Nilan A/S

Sponseret

Ny totalløsning tilbyder stort spænd i varmekapacitet

02.05.2012Nilan A/S

Sponseret

Passivhus’ energieffektivitet overstiger alle forventninger