Nordea overtager ledelsen af Odsherred Forsyning

Den største kreditor i det skandaleramte Odsherred Forsyning, der er under rekonstruktion på grund af en trecifret milliongæld, sætter sig nu på bestyrelsesposterne i selskabet i et overraskende træk, der ifølge en ekspert aldrig er set før.

Foto: Odsherred Forsyning

Det var ventet, at rekonstruktionsplanen ville blive stemt igennem i Skifteretten i Holbæk torsdag.

Men det var kravet fra Nordeas advokat, Christian Jul Madsen fra Kroman Reumert til gengæld ikke.

Han bad om, at Nordea overtager ledelsen i Odsherred Forsyning i henhold til konkursloven, og det kom som en stor overraskelse for direktøren for Odsherred Forsyning, Pernille Ingildsen, og bestyrelsesformand Susan Münster, beretter dr.dk.

De var nemlig ikke blevet orienteret på forhånd om trækket, der ifølge professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet er usædvanligt.

“Jeg havde ikke set det ske her. Jeg synes, det er ret usædvanligt, og jo et tegn på at Nordea vil tæt på nogle meget centrale beslutninger. Normalt kommer forsyningsselskaber ikke i uføre og tæt på konkurs, og slet ikke store kommunale, så allerede der er det jo helt unikt og dermed danmarkshistorie. Så enhver begivenhed fra nu af vil være en usædvanlig danmarkshistorie, der bliver skrevet,” , siger Per Nikolai Bukh til dr.dk.

Nordeas træk betyder, at banken overtager tre af bestyrelsesposterne - formandsposten og de to politisk udpegede bestyrelsesmedlemmer - mens direktøren for Odsherred Forsyning, Pernille Ingildsen bliver siddende i sin stilling.

Odsherred Varme kæntrede på grund af et fejlslagens fjernvarmeprojekt, hvor det er kommet frem, at selskabet optog et lån i Nordea på 680 mio. kr. som moderselskabet Odsherred Forsyning hæfter for på grund af en såkaldt selvskyldnerkaution.

Sagen fra Odsherred er ifølge den adm. direktør for TEKNIQ Arbejdsgiverne, Troels Blicher Danielsen billedet på et større behov for at professionaliseret bestyrelserne i landets fjernvarmeværker.

Sagen fra Odsherred er nok unik i sit omfang og karakter, men der er en bredere problemstilling, der kræver et opgør med den måde, forsyningsselskaberne er skruet sammen på. Hvis man for alvor vil undgå lignende tilfælde i fremtiden, så kræver det mere professionelle bestyrelser,” siger Troels Blicher Danielsen.

-emte

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

Energistyrelsen vil have flere til at reparere hvidevarer

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle