Ny salgsorganisation inden for vand, afløb og kabel
For at yde vores kunder den bedst mulige service har vi valgt at ændre vores salgsorganisation inden for vand, afløb og kabel.
Fremover vil Wavins salgsorganisation være organiseret i tre teams på tværs af produktområderne vand, afløb og kabel:
Relationssalg, som vil servicere grossister, tømmerhandlere, vandforsyninger samt kloakmestre og entreprenører.
Projektsalg, vil stå for at servicere grossisternes og tømmerhandlernes projektafdelinger, forsyningsselskaber samt projektsalg til entreprenører.
Projektdesign, som vil servicere rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer.
I vedhæftede organisationsdiagram kan du få et overblik over den nye organisation og se, hvem der er din nye kontaktperson.
Du kan også se den nye organisation på wavin.dk under ”Kontakt Wavin”.
I forbindelse med denne organisationsændring kan vi også præsentere dig for Relationssalgs nye salgskonsulent i Nordjylland, Mikael Kildahl. Han tiltrådte sin stilling hos Wavin d. 2. januar 2013. Mikael har tidligere arbejdet for bl.a. Wavin i Norge, så Wavins produkter er ikke helt fremmede for ham.
Sanne Stilling Thrane er på barsel frem til 1. juni 2013. René Holl varetager Sannes distrikt indtil hun er tilbage.
Har du spørgsmål vedrørende den nye organisation, så kontakt din lokale Wavin kontaktperson.