Nye regler for elnettet træder i kraft: Her er konsekvenserne for virksomhederne

Det er ikke længere nødvendigvis den virksomhed, der kommer først med sin ansøgning, som står først i køen til elnettet.

Mandag den 19. oktober træder Folketingets akutplan for elnettet i kraft. Dermed får Energinet og netselskaberne mulighed for at prioritere den begrænsede kapacitet efter projekternes samfundsmæssige betydning og deres belastning af elnettet.

Det skal gøre det lettere at gennemføre elektrificeringsprojekter, selv om der flere steder i landet ikke er tilstrækkelig kapacitet til alle de virksomheder, der ønsker at blive tilsluttet.

De nye regler opdeler ansøgninger om nettilslutning i fire overordnede kategorier:

• Kategori 1: Almindelige husholdninger, mindre erhvervsforbrug og samfundskritiske funktioner. Det omfatter som udgangspunkt også mindre elforbrugende anlæg med en effekt på under 3 MW.
• Kategori 2: Projekter, der understøtter elektrificering og grøn omstilling, herunder industrielle elinstallationer, større varmepumper og en række andre produktions- og forbrugsanlæg.
• Kategori 3: Energilagring, herunder større batterianlæg, og visse andre anlæg med tilsvarende funktioner.
• Kategori 4: Datacentre med stort og vedvarende elforbrug, medmindre de varetager samfundskritiske funktioner.

Kategori 1 har højeste prioritet, mens projekter i de efterfølgende kategorier kan få længere ventetid eller i visse tilfælde afslag.

For større anlæg får det også betydning, hvor fleksibelt de kan bruge elnettet. Virksomheder, der eksempelvis accepterer begrænset adgang til nettet i perioder med stor belastning, kan stå bedre i prioriteringen.

Store elkedler kan komme i klemme

Selv om reglerne generelt giver fjernvarmens elektrificering en høj prioritet, møder de allerede kritik fra Dansk Fjernvarme.

Organisationen peger på, at større elkedler i visse tilfælde bliver placeret i kategori 3 frem for kategori 2.

Det sker, hvis elkedlens elektriske kapacitet overstiger varmeeffekten fra områdets største fjernvarmeproducerende enhed.

Dermed risikerer elkedler, der ellers kan tilpasse deres elforbrug til perioder med ledig kapacitet, at blive sidestillet med store batterianlæg.

"Det er uholdbart, at de fleksible elkedler, der leverer både varme og fleksibilitet, falder så langt ned i prioriteringen," siger Michael Søgaard Schrøder, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme.

Ifølge organisationen kan Energinet og netselskaberne med de nye regler helt afvise projekter i kategori 3 ved kapacitetsknaphed. Projekter i kategori 2 skal derimod indgå i planlægningen af nettets udbygning.

Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, kalder akutplanen for “en halv akutplan” med henvisning til, at det virkelig akutte for ham er, at den eksisterende kapacitet i elnettet kan udnyttes bedre.

“Det, der egentlig er humlen at forstå her, er, at vi aldrig kan bygge os ud af en elektrificering, hvis alle skal have lov til at bruge strøm på samme tid i fremtiden med de meget store forbrug, der kommer ind," siger Brian Vad Mathiesen.

Men lovgivningen gør det nu muligt at fordele den eksisterende kapacitet efter nye regler.

For virksomheder, der planlægger store elinstallationer, bliver det derfor endnu vigtigere at dokumentere projektets modenhed, effektbehov og muligheder for fleksibelt elforbrug.

Energinet forventes at tage de nye prioriteringsregler i brug, når der igen skal fordeles kapacitet til større anlæg i efteråret.

De nye regler skal evalueres allerede i 2027, fremgår det af loven.