Nyt praktisk opslagsværk om forsyningssystemer
Det er vigtigt at installatøren er godt klædt på til valg og installation af rørsystemer, sådan at alle i et byggeri føler sig på sikker grund. Det skal ny håndbog fra Geberit hjælpe med til.
Geberit lancerer nu Installatørhåndbog om forsyningssystemer. Bogen er et praktisk opslagsværk og retter sig specielt imod VVS-installatører, der ønsker overblik og svar på de spørgsmål, der melder sig i hverdagen på byggepladsen.
"Vi håber, at Installatørhåndbogen vil blive et nyttigt redskab, som installatøren nemt kan gribe til, hvis de er tvivl om eksempelvis korrekt materialevalg eller spørgsmål om korrosionsproblematikker", siger Bent Knudsen, Landechef for Geberit Danmark. Han understreger dog, at kunderne selvfølgelig stadig er velkomne til at ringe, når de er i tvivl om noget.
Bogen giver et godt overblik over, hvilke typer fittings og rør, der findes i Geberits Mapress og Mepla sortiment og i hvilke typer installationer, de kan anvendes. Den giver gode råd til, hvad installatøren skal være særligt opmærksom på i forbindelse med valg af rør samt til, hvordan selve montagen udføres korrekt.
Geberit har mærket et øget behov for viden om blandt andet korrosionsproblematikker og valg af materialer til specifikke applikationer.
- UB