Nye vendbare brandskabe fra Venti
Besøg Venti på VVS messen og oplev en ny generation af brandskabe. Vi har optimeret og forbedret vores brandskab, så det i dag er stærkere, mere robust og driftsikkert.
Når vi taler brand og sikkerhed, er det afgørende at have brandslukningsmateriel af højeste kvalitet. Hvis uheldet er ude, skal du have garanti for, at du er dækket bedst muligt ind. Venti brandmateriel produceres i overensstemmelse med gældende lovgivning, og tilbyder en unik, fleksibel og driftsikker løsning, der virker hver gang.
Forbedret og forstærket brandskab
Venti standard brandskabet er samlet og bukket af én plade for at sikre så stærk en konstruktion som muligt. Det nye skab har fået tilføjet yderligere buk og er desuden nittet for at forstærke brandskabets bagkasse. Derudover leveres det nye brandskab med en nyudviklet svingarm, der sikrer, at Venti brandskabet forbliver det smalleste og mest fleksible brandskab på markedet.
Vendbare på pladsen
Udover en forstærkning af selve brandskabets konstruktion er de tre mest populære brandskabe T2, T2i og T4 også optimeret, så skabene uden brug af værktøj kan vendes på pladsen.
Imødekommer behov for fleksible løsninger
Med den nye svingarm, der er udviklet i samarbejde med det århusianske design- og innovationsbureau 3PART, imødekommes et stigende behov for fleksible løsninger. Med denne svingarm er det ikke længere nødvendigt at tage stilling til brandskabet hængsling ved bestilling. Den unikke konstruktion sikrer, at skabene nemt kan vendes, og derved uden yderligere bestilling af reservedele, kan monteres iht. lokale forhold.
Alle Venti brandskabe er CE mærket og godkendt iht. DS/EN 671-1.
Besøg Venti på i hal A på stand 1752.