Rent vand starter med de rigtige godkendelser

Interessen for private løsninger til rensning af drikkevand er stigende. Særligt i områder med forhøjet indhold af nitrat og PFAS i grundvandet vælger flere borgere at installere mindre vandbehandlingsanlæg i hjemmet. VELTEK støtter ønsket om sikkert og rent drikkevand, men det er samtidig afgørende at understrege, at vandrensning aldrig må baseres på uautoriserede eller ikke-godkendte produkter.

Foto: Malene Sturm

09.04.2026

Sponseret

Malene Staugaard Sturm, VELTEK

Godkendte produkter er udviklet og testet til drikkevand

Produkter, der anvendes til drikkevand i Danmark, skal leve op til gældende lovgivning – herunder drikkevandsbekendtgørelsen og hygiejnekrav til materialer i kontakt med drikkevand.

Billige internetprodukter uden dokumenteret hygiejne og funktion kan udgøre en reel risiko, da de kan føre til utilstrækkelig nitratfjernelse, bakterievækst og i værste fald have farlig kemikalieafgivelse. Selvom uautoriserede “gør-det-selv-løsninger” kan virke som en hurtig og nem løsning, kan de i praksis skabe nye problemer og forringe vandkvaliteten frem for at forbedre den. 

Installation er lige så vigtig som produktet

Installation er mindst lige så vigtig som selve produktet, og selv den bedste løsning kan give problemer, hvis den ikke installeres korrekt. Fejlmontering kan blandt andet føre til tilbageløb og forurening af installationen, trykproblemer samt øget risiko for bakterievækst. Derfor er det afgørende, at installationen udføres i overensstemmelse med producentens anvisninger.

VELTEK anbefaler, at man vælger løsninger, der er dokumenteret egnede til drikkevand, understøttet af tydelige datablade og testdokumentation, og som samtidig er mulige at servicere og kontrollere. Ligeledes bør installationen altid udføres af en fagperson med indgående kendskab til drikkevandskrav og det pågældende produkt.

Private løsninger er et supplement – ikke en erstatning for offentlig vandkvalitet

Private vandrensningsløsninger kan i nogle tilfælde være relevante som supplement, men de kan ikke stå alene. De grundlæggende udfordringer – eksempelvis med nitrat og PFAS – kræver langsigtede løsninger i form af beskyttelse af grundvandet samt politiske beslutninger og regulering. Private løsninger kan derfor være en del af svaret, men kun når de bygger på godkendte teknologier og korrekt installation.

Hvilke godkendelser skal du være opmærksom på?

Kravene afhænger af typen af filterløsning. 

Filter direkte på/til den kolde vandhane

  • Godkendelse fra den danske GDV-ordning (Social- og Boligstyrelsen)
  • Tysk godkendelse (UBA / KTW)
  • Hollandsk ATA-godkendelse / KIWA Water Mark
  • Svensk typegodkendelse fra RISE eller KIWA Sverige

Filterløsning til separat eller kold vandhane

  • FKM-erklæring (fødevarekontaktmaterialer)
  • Declaration of Conformity (DoC) eller opfyldelse af GDV-krav

Filter med separat hane

  • FKM – Emballage og udstyr (fødevarekontaktmaterialer) godkendelse
  • Krav fra Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Mere fra...

09.04.2026VELTEK

Sponseret

Rent vand starter med de rigtige godkendelser

03.02.2026VELTEK

Sponseret

Tilmeldingen til EL & TEKNIK 2026 er åben!

23.01.2026VELTEK

Sponseret

Branchen er klar og messegulvet er fuldt booket

19.12.2025VELTEK

Sponseret

PRESSEMEDDELELSE: EL & TEKNIK 2026 melder udsolgt mindre end 5 måneder før messestart

02.12.2025VELTEK

Sponseret

VELTEK styrker sekretariatet med ny chefrådgiver – Varmt velkommen til Anja Kraag

22.05.2025VELTEK

Sponseret

Maria Toxværd Pedersen modtager VVS-legat: “Et skulderklap fra branchen”