VELTEK styrker sekretariatet med ny chefrådgiver – Varmt velkommen til Anja Kraag

Den 1. december kunne VELTEK byde varmt velkommen til Anja Kraag som ny chefrådgiver i VELTEK. Anja bliver en central del af sekretariatet med ansvar for VELTEK El og interessevaretagelse inden for energi, klima og teknisk regulering.

Foto: Malene Staugaard Sturm

02.12.2025

Sponseret

Malene Staugaard Sturm, VELTEK

Anja kommer med bred erfaring fra både stat og kommune inden for grøn omstilling og strategisk rådgivning, og vi er begejstrede for at få hendes strategiske og politiske erfaringer med ombord. Hun kommer senest fra en stilling som Strategi- og Programchef hos DSB Ejendomme, hvor hun har arbejdet med udviklingen af landets togstationer og opbygning af dialog med kommuner, Transportministeriet og andre nøgleinteressenter.

“Jeg glæder mig meget til at komme i gang. VELTEK er en central aktør i den grønne omstilling, og jeg ser frem til at bygge bro mellem teknik og visioner og bidrage til, at medlemmernes stemme bliver hørt i de vigtige beslutninger om fremtidens energisystemer”, siger Anja om sin nye stilling.

Som chefrådgiver får Anja en central rolle i VELTEKs arbejde inden for elektrificering, grøn omstilling og teknisk regulering. Hun bliver ansvarlig for VELTEK El og skal styrke VELTEKs interessevaretagelse gennem dialog med ministerier, styrelser og udvalg samt opbygning af stærke netværk blandt embedsmænd, medlemmer og andre interesseorganisationer. Med erfaring fra arbejdet med grøn omstilling i både stat og kommune bringer hun stærke kompetencer inden for ledelse, strategisk rådgivning, interessevaretagelse og netværksopbygning.

“Vi er rigtig glade for at få Anja med om bord i VELTEK. Hun kommer på det helt rette tidspunkt, hvor elektrificering og grøn omstilling sætter en ambitiøs dagsorden for vores medlemmer”, fortæller Lennart Østergaard, direktør i VELTEK. “Med Anjas strategiske styrke og erfaring med at navigere i det politiske landskab får vi en chefrådgiver, der kan sikre, at vores medlemmer bliver hørt, hvor det betyder noget.”

Mere fra...

02.12.2025VELTEK

Sponseret

VELTEK styrker sekretariatet med ny chefrådgiver – Varmt velkommen til Anja Kraag

22.05.2025VELTEK

Sponseret

Maria Toxværd Pedersen modtager VVS-legat: “Et skulderklap fra branchen”

05.05.2025VELTEK

Sponseret

EL & TEKNIK 2026 åbner for nysalg af stande

03.04.2025VELTEK

Sponseret

EL & TEKNIK 2026 Tema: Fremtidens Danmark – Energieffektiv og elektrisk

03.04.2025VELTEK

Sponseret

Bæredygtighed i fokus på VELTEK Ventilations medlemsmøde

11.11.2024VELTEK

Sponseret

Tid til at genbesøge strategierne for VELTEK og de fire fagsektioner