Sejt træk at ændre VVS-branchens prisstruktur

I den forgangne måned var DS Håndværk & Industri i flere medier ude og rose grossisterne, Brødrene Dahl og Solar. Årsagen er, at de to grossister, efter møder med DS Håndværk & Industri, har taget de første skridt til at ændre på VVS-branchens meget udskældte prisstruktur, som byder på urealistisk høje listepriser og et uigennemskueligt rabatsystem.

Konkret har Solar sænket priserne til nettopriser på det, grossisten kalder ”grå produkter”, som er alt det, der ligger i gulv og væg – altså produkter, som kunden ikke kan se. Ifølge salgsdirektør for VVS Jimmi Berg har Solar også justeret priserne på udvalgte mærkevareprodukter, som, man har vurderet, havde en skæv prissætning i forhold til byggemarkeder.

Læs også: VVS-grossister ændrer prisstruktur

Brødrene Dahl er gået knap så håndfast til værks, men er i gang med et pilotprojekt i Aalborg, hvor grossistens Bad & Design-butik i samarbejde med en række installatører har sænket bruttopriserne på sanitet betydeligt.

I øjeblikket prøver Brødrene Dahl at finde ud af, om tiltaget giver mening for både installatørerne og virksomheden selv. Projektet vil blive evalueret i september, og Brødrene Dahls kommercielle direktør, Morten Kilden Nikolajsen, ønsker ikke at udtale sig om forsøget før evalueringen er afsluttet.

Lang proces
En af de VVS-installatører, der i flere år har forsøgt at få DS Håndværk & Industri og Tekniq til at presse grossisterne til at ændre på branchens prisstruktur, er Arne Ryevad, som driver VVS-virksomheden Ryevad & Henriksen.

Han finder det positivt, at Brødrene Dahl og Solar nu tager små skridt mod at ændre tilstanden, men tror samtidig, at det bliver et langt sejt træk at skabe en gennemsigtig prisstruktur i hele branchen, fordi problemet er opbygget over en årerække og er blevet meget komplekst. Blandt andet fordi grossisterne ikke respekterer de vejledende forbrugerpriser fra producenterne.

Læs også: Grossister diskuterer branchens prisstruktur

"Grossisterne har efterhånden hævet listepriserne så højt op, at de nogle gange er nødt til at give 90 procent i rabat for at komme ned på den reelle pris. Det betyder, at mindre virksomheder som min skal bruge ufatteligt mange resurser på at finde ud af, hvad den reelle indkøbspris for et produkt er. Derudover bruges meget tid på at forsøge at sikre at grossisternes prisfifleri ikke ryger igennem vores faktureringssystem til slutbrugeren.  I den forbindelse er det tankevækkende, at en virksomhed som KlarPris kan opstå ved at opfinde et system til at finde den billigste pris blandt grossisterne. Det er forkasteligt, at grossisterne har skabt en prisstruktur, der giver den slags virksomheder en eksistensberettigelse", siger Arne Ryevad, der selv er kunde hos KlarPris.

Han tilføjer, at han ønsker at se ”reelle ændringer fra grossisterne, før han tør tro på at tilstanden ændrer sig”.

DS følger udviklingen
Hos DS Håndværk & Industri understreger direktør Jani Lykke Methmann, der personligt har holdt møder med grossisterne, at der fortsat skal gøres et stykke arbejde.

”Det er noget, vi har kæmpet for i årevis det her, så vi slipper ikke processen her. Vi er nemlig ikke i hus endnu. Så vi vil selvfølgelig følge op på udviklingen og rose dem, der går forrest og ændrer noget – og så må vi håbe, at de øvrige grossister følger efter.

Brødrene AO Johansen, Lemvigh Müller og Sanistål har endnu ikke meldt ud, om de agter at ændre på deres prisstruktur.