Vi skal omlægge vores elforbrug
El & Teknik 2012, som afsluttes i dag, har i høj grad været præget af en fælles dagsorden: energieffektivisering.
Energieffektivisering og -renovering gennem blandt andet intelligente installationer, smartere belysning samt elementer til smart grid og vedvarende energi især i form af solceller har en fremtrædende plads på El & Teknik 2012.
Det gælder også mange af de meget velbesøgte arrangementer på Energiens Torv. På et af dem præsenterede Bent Ole Jonsen, direktør for klima og energi hos Solar, dét han kaldte en ny energipolitisk tidsalder. Han sagde blandt andet, at langt mere vedvarende energi skal sikre forsyningssikkerheden i fremtiden.
Mere vedvarende energi i forsyningsnettet er dog ikke uproblematisk. En af udfordringerne er, at energien bliver dyrere, en anden er, at vores energiforbrug skal nedbringes, og det skal ske gennem renovering af de eksisterende bygninger.
Det omfatter blandt andet decentrale energikilder som solenergi og ikke mindst varmepumper med buffertank, som kan bruges til oplagring. De bør ifølge Bent Ole Jonsen være en naturlig del af alle nye bygninger. Også elbilen bliver superaktuel som del af det smarte net.
Værdikæden skal vendes på hovedet
Halvdelen af vores energiforbrug skal komme fra vindmøller, og skal det fungere, er det en forudsætning, at vi ikke alene nedbringer vores energiforbrug, men også at vi gør både net og bygninger smartere. Vi skal med Bent Ole Jonsens ord vende værdikæden på hovedet.
I dag bruger vi energi på de tidspunkter, hvor vi har lyst, fremover skal vi vende os til at bruge energi, når den er der. Som et sigende eksempel brugte han ventilation.
I dag foregår efterventilering af arbejdspladser typisk, når vi forlader arbejdspladsen og en time frem, det vil sige midt i højlastperioden, hvor rigtig mange går i gang med madlavningen. Den type af elforbrug må vi flytte til om natten, og her får vi brug for motivering i form af prisvariation, sagde han.
Urealiserede besparelser
De offentlige bygninger er langt bagefter målene, hvad angår besparelser. For eksempel skulle staten i dag have sparet ti procent, men har kun nået tre.
En anden stor potentiel besparelse ligger i apparater, som i dag ikke er omfattet af energirammen, selvom de lægger beslag på cirka halvdelen af bygningernes energiforbrug - mindst i private erhvervsbygninger, hvor den største synder er varme, køling og ventilation, mens IT står for 25 procent.
