Solcellepark er koblet på avanceret platform, der skal sikre stabilitet i elnettet

Et af de håndtag, som Energinet kan benytte sig af for at sikre den stabile elforsyning, er Flex Platformen, der inden for få sekunder er i stand til at skrue og eller ned for energiproduktionen og dermed straks-udligne frekvensubalancer i elsystemet. Reguleringen vil typisk vare kort tid og justeres konstant i forhold til behov. 

 Siden primo august er Tryggevælde solcelleparken under indkøring blevet brugt mange gange dagligt. Fortsætter den efterspørgsel, vil omkostningerne til etablering, integration og prækvalifikation af Flex Platformen være tilbagebetalt på under to måneder. 

 I dag er det primært kraftværker, der skruer op eller ned afhængig af behovet i nettet. 

Men det duer ikke på sigt, hvor 40 pct. af kraftværkerne skal udfases for at Danmark kan nå sine klimamål. 

Men avancerede platforme som Flex Platformen er et af de nye værktøjer, der kan straks-regulere systemydelserne - et samlet begreb for de elproduktions- og elforbrugsressourcer, som anvendes til at opretholde balancen og stabiliteten i elsystemet.  

Flex Platformen er udviklet af Andel Energi og IBM Danmark i fællesskab, men driftes af IBM Danmark. 

“Energinet indkøber dagligt fleksibilitet på konkurrenceudsatte auktioner, hvor platformen er i daglig konkurrence fra bl.a. kraftværker,” fortæller Benedicte Strøm, der er kommunikationschef i IBM Danmark. 

Et stabilt elnet er altafgørende 

I tilfælde af ubalance i nettet skal frekvensen stabiliseres inden for 30 sekunder til 2 minutter. Sker det ikke risikerer elektriske maskiner hos forbrugerne - f.eks. industrimaskiner i produktionsvirksomheder eller i fødevareindustrien - at brænde af. 

“Inden for den korte reaktionstid kan solcelleparker som Tryggevælde eller batterier tages i anvendelse. Vi skal til at teste solcelleparken på taget af Bellacenteret - og taler også med andre solcelleparker,” siger Benedicte Strøm. 

“Og det er også den nødhjælpsfunktion, som vi skal teste med TDC Net i Ørestad. Her er der tale om, at TDC Nets mobilnet i Ørestad kan straks-ophøre med at bruge strøm og i stedet svinge over og trække på deres eksisterende batterier,” forklarer hun.  

Hvis manglen på strøm fortsætter, skal der slås større ressourcer til, og det skal ske indenfor 5 minutter. 

“I dag har vi automatiske reserver i form af kraftværker, der står standby på 2 årige kontrakter. Men når de kontrakter udløber, så skal vi gerne kunne begynde at erstatte dem med forbrugs-fleksibilitet.” 

Og den forbrugs-fleksibilitet kan virksomheder bidrage til ved at tilslutte sig platformen. Det har virksomheder som f.eks. Salling Group, EY og ATP allerede gjort.  

Fortsætter manglen på strøm, så kalder det nu på de manuelle reserver, der skal kunne reagere indenfor 15 minutter, men her skal forbrugsfleksibiliteten også være en større del af løsningen.  

“I dag stiller vi med forbrugsfleksibilitet fra ATP, EY, Nettobutikker, mere end 20 bygninger i Københavns Kommune, første produktionsvirksomhed DOT A/S og også andre står til rådighed. Og vi skal teste i Ørestad med Føtex og Bilka butikker og for første gang skoler,” siger Benedicte Strøm. 
 

Deltagerne på Flex Platformen får betaling for at stille kapacitet og fleksibilitet til rådighed. 

Når en kunde ønsker at komme på platformen, bliver der i samarbejde med IBM Danmark udarbejdet en intelligent fleksibilitetsprofil, der angiver hvor meget, hvor hurtigt, hvor længe m.m, platformen kan skrue op eller ned for deres varmepumper, kølelegemer, varmesystem og lignende.   

Kunstig intelligens regner den ud 

Det bliver testet, så reguleringen kan ske uden gene for brugere af bygningerne, supermarkederne eller varerne selv. Herefter laves der en profil for hver enkel elproduktions- og elforbrugsressource - f.eks. batteri, solcelle, varmepumpe, køle- eller varmelegemer - der skal tilknyttes platformen. 

“Den intelligente fleksibilitetsprofil er en AI (kunstig intelligens) genereret digital repræsentation af ressourcens produktions- og forbrugsmønster. Baseret på denne intelligente fleksibilitetsprofil kan Flex Platformen prognosticere, hvor meget fleksibilitet den enkelte ressource kan stille til rådighed over de næste 24-48 timer. De enkelte fleks-profiler bliver samlet til store puljer – og det er de puljer, der bydes ind på el-markedet som systemydelser på lige fod med f.eks. traditionelle kraftværker,” siger Benedicte Strøm. 

Og når profilerne er etableret, kan fleksibiliteten etableres ved f.eks. at skrue op eller ned for en varmepumpe i kortere tid - typisk mellem 30 sekunder og 30 minutter - afhængig af det behov, Energinet har for at balancere elsystemet. 

“Når vi leverer fleksibilitet fra f.eks. Tryggevælde, er det en frekvensstabiliserende systemydelse, hvor vi typisk skruer ned for produktionen mellem 30 sek. og 3 minutter. Et andet eksempel er, når vi leverer fleksibilitet fra varmegryden hos DOT A/S, så er det en balanceudligning, hvor vi typisk skruer op eller ned for effekten i varmelegemerne imellem 15 og 45 minutter,” forklarer kommunikationschefen. 

Hvordan måler i succesen for platformen? 

“Vi måler vores succes i forhold til, hvor gode vores prognosticeringer af fleksibilitetsprofiler er i forhold til den mængde fleksibilitet, vi har leveret, samt hvor gode vi er til at reagere på aktiveringer inden for aftalte krav.  

Det er vigtigt, at vores prognosticeringer er præcise for at skabe den optimale tillid og indtjening i markedet til både den, som udbyder og den, som køber fleksibilitet. Med andre ord; hvis vi går i markedet og påstår, at vi det næste døgn kan udbyde en bestemt mængde fleksibilitet med x reaktionstid indenfor y tidsrum, så skal vi også kunne det. 

Vi måler også på, om vores potentialeanalyser overfor kunderne holder stik. Her er vi stadig i testfaser med de fleste kunder, og derfor tilpasser vi løbende analyserne, idet nogle kunder agerer mere konservativt, end vi oprindeligt havde talt om – eller Energinet får ikke aktiveret al vores udbudte fleksibilitet. 
Her er vi i læringsfase med hver enkelt kunde,” siger Benedicte Strøm. 

IBM Danmark ville også gerne kunne dokumentere den sparede CO2 udledning ved brug af  

platformen, men her mangler myndighederne at lave nogle fælles regler, som deltagerne på platformen kan anvende i deres grønne regnskaber. 

“Vi har selv lavet en beregningsmetode, så deltagerne løbende kan få en fornemmelse af deres bidrag til Danmarks CO2 reduktion – men som sagt er metoden ikke blåstemplet endnu af myndighederne – og ingen vil jo anklages for at greenwashe,” lyder det fra kommunikationschefen i IBM Danmark. 

Den primære opgave for solcelleparken Tryggevælde er selvfølgelig at levere strøm til boliger. Og med en energikapacitet på 55 MW er der nok til 15.000 husholdninger. Men desuden kan parken nu også levere frekvensstabilisering med op til 10 MW til Energinet - og dermed til sikring af et stabilt elnet.