Varmepumpesalget i hopla: Bedste kvartal i flere år

Der er igen kommet fart på salget af varmepumper i Danmark.

I andet kvartal 2026 blev der solgt 5.275 vandbårne varmepumper, det vil sige luft-til-vand-varmepumper og jordvarmeanlæg, viser tal fra Energistyrelsen.

Det er en stigning på næsten 50 procent sammenlignet med første kvartal, hvor der blev solgt 3.575 anlæg. Samlet er der dermed solgt 8.850 vandbårne varmepumper i første halvår 2026.

Det er godt 20 procent flere end i første halvår 2025.

"Det er en stærk og grøn udvikling, vi ser lige nu. Tallene bekræfter, at danske boligejere virkelig gør en indsats for at skifte de gamle gas- og oliefyr ud med moderne løsninger, og det er godt for både forsyningssikkerheden, klimaet og boligejerne," siger Niels Peter Skov, formand for Varmepumpeindustrien (VPI).

Hos TEKNIQ hæfter bæredygtighedschef Troels Hartung sig ved, at der kan være betydelige udsving hen over året.

"At der er sket en kraftig stigning nu, hænger måske sammen med, at vi så en nedgang i salget i første kvartal. Det skyldes blandt andet, at det var en kold vinter. Man piller ikke ved varmeanlægget, før vinteren ligesom er overstået," påpeger han.

Salget er mere end tredoblet fra bunden

De nye tal fortsætter den genopretning, der begyndte i anden halvdel af 2024.

Markedet ramte bunden i første halvår 2024, hvor der blev solgt færre end 1.800 vandbårne varmepumper pr. kvartal. Siden er salget gradvist steget.

Andet kvartal 2026 er dermed det stærkeste kvartal i flere år og ligger mere end tre gange så højt som bundniveauet i andet kvartal 2024.

Troels Hartung peger på årets forhøjelse af tilskuddet som en anden væsentlig forklaring på fremgangen.

"Varmepumpepuljen blev hævet fra 17.000 til 27.000 kroner for luft-til-vand-varmepumper. Det har også betydet, at det er kommet ind på radaren for en større gruppe af bygningsejere," siger han.

Ifølge Hartung er der dermed flere forhold, som trækker i samme retning.

"Det handler både om nogle, der har udskudt beslutningen, og om lidt bedre vilkår for at købe varmepumper."

TEKNIQ: Puljen kan stadig blive bedre

De stærkere salgstal får dog ikke TEKNIQ til at opgive ønsket om at ændre den måde, støtten til varmepumper er skruet sammen på.

Troels Hartung anerkender, at Energistyrelsen løbende har arbejdet på at forbedre ordningen.

"Jeg synes også, man må rose Energistyrelsen. Jeg oplever sådan set, at de gør, hvad de kan, og tager den kritik, der er kommet, alvorligt og har forsøgt at gøre noget ved det. Det synes jeg er meget positivt."

Men selve processen kan fortsat opleves som besværlig for boligejerne, mener han.

"Man skal søge og så vente på tilsagn om tilskud. Det kan godt være, at det i virkeligheden går ret hurtigt nu, men hvorfor ikke bare sætte i gang, når man selv er klar, og så få tilskuddet udbetalt efterfølgende?"

TEKNIQ har tidligere peget på en fradragsmodel som et muligt alternativ.

"Derfor kan vi også godt lide idéen om en fradragsordning. Så er det noget, du som bygningsejer har mulighed for at få, og så afhænger det ikke af, hvilken side af en bestemt dato du befinder dig på," siger Troels Hartung.

De letteste konverteringer er allerede taget

Selv om markedet nu bevæger sig opad, peger TEKNIQ også på en mere langsigtet udfordring.

Efterhånden som flere olie- og gasfyr er blevet udskiftet, bliver de tilbageværende konverteringer vanskeligere.

"I takt med at flere og flere gasfyr og oliefyr bliver udfaset, kommer vi også længere og længere ud til dem, hvor økonomien i højere grad er en del af barrieren," siger Hartung.

Mange af de boligejere, hvor en konvertering til enten fjernvarme eller varmepumpe var mest oplagt økonomisk, har allerede foretaget skiftet.

"Mange af de letteste potentialer, hvor økonomien har ligget mest lige for, enten ved skift til fjernvarme eller varmepumper, er jo taget. Nu kommer vi derud, hvor det bliver lidt mere besværligt enten at få økonomien til at hænge sammen eller bare se fornuften i det."

Det gør tilskuddenes størrelse og indretning endnu vigtigere for den næste gruppe af boligejere.

Puljen må ikke løbe tør

Hvis den positive udvikling skal fortsætte, er én ting ifølge TEKNIQ særlig afgørende: Der skal være penge i Varmepumpepuljen hele året.

"Først og fremmest kan man sørge for, at Varmepumpepuljen ikke løber tør," siger Troels Hartung.

Han mener, det er uhensigtsmæssigt, at en støtteordning, som har stor betydning for efterspørgslen, risikerer at påvirke timingen af kundernes beslutninger.

"Det er vores klare indtryk, at politikerne også er opmærksomme på, at det er meget uhensigtsmæssigt at have en pulje, som har stor betydning for markedet, men som nogle gange kun er åben få måneder om året."

Problemet opstår blandt andet, når en boligejer er klar til at skifte varmekilde, men må vente på en ny pulje.

"Det er virkelig ærgerligt for folk, der egentlig er motiverede, at få at vide: Du skal faktisk lige vente seks måneder, til puljen åbner igen. Sådan noget dur ikke."

Ekstra 200 mio. kr. kan løfte efteråret

Der kan være yderligere aktivitet på vej i andet halvår.

Den 2. juli genåbnede Varmepumpepuljen efter en ekstra bevilling på 200 mio. kr. Puljen giver støtte til boligejere, der blandt andet udskifter olie- og gasfyr med luft-til-vand-varmepumper eller jordvarme.

Det betyder, at en væsentlig del af effekten fra de ekstra midler først kan vise sig i salgstallene for tredje og fjerde kvartal.

Hvis markedet i andet halvår følger omtrent samme sæsonmønster som i 2025, peger de nuværende tal mod et samlet salg i størrelsesordenen 19.000-20.000 vandbårne varmepumper i 2026.

Det vil være en betydelig fremgang fra de 16.133 anlæg, der blev solgt i 2025, og omtrent en fordobling sammenlignet med bundåret 2024, hvor salget var 9.790.