VELTEK varmer op til VVS-messen i foråret 2023

Det er knapt ét år siden, at en velbesøgt VVS’21 løb af stablen i Odense Congress Center, og nu er vi snart tilbage igen. Vi begynder så småt at gøre klar til VVS-messen i foråret 2023, og salget af stande blæser allerede derudaf.

VVS’21 – Foto: Odense Congress Center.

24.10.2022

Sponseret

VELTEK

VVS’21 var messen, der bar tydeligt præg af en stor lyst til at mødes i branchen efter en tid med corona-nedlukninger. Der var god aktivitet på de mange stande, hvor 160 udstillere stod klar med adskillelige produktnyheder – særligt fokuseret omkring varmepumper, vandbehandlingsanlæg og drikkevandssystemer. VVS’21 var en rigtig god messe, hvilket afspejler sig i tilbagemeldingerne fra både gæster og udstillere, og bliver her i bakspejlet husket for mange positive lyspunkter efter en længere tørkeperiode.

Et kig tilbage på VVS’21
Forårets omfattende corona-situation tvang os til at flytte messen fra foråret til efteråret 2021. Det var således første gang i meget lang tid, at vi kunne mødes fysisk igen, se hinanden i øjnene og netværke på tværs i vvs-branchen. De tre messedage var fyldt med den velkendte, gode messestemning, glade mennesker og positive tilkendegivelser over arrangementet. Udstillerne havde gjort sig umage, og vi så generelt et flot niveau på standene i 2021.

Udstillertallene for de tre seneste VVS-messer ser således ud:

  • 2017: 205 udstillere
  • 2019: 207 udstillere
  • 2021: 160 udstillere

På trods af at udstillerantallet i 2021 var 20% lavere end de foregående to rekordår, havde VVS’21 blot et fald i besøgstallet med 10%. Set i det lys kan vi være stolte af, at VVS-messen tydeligvis stadig har stor interesse i branchen, selvom enkelte af udstillerne valgte ikke at stille op i 2021.

En tryg og sikker VVS-messe
Hos VELTEK ved vi fra de udstillere, som ikke deltog i VVS’21, at beslutningen var begrundet i koncernpolitik i forbindelse med covid-19. Flere virksomheder var således underlagt en ledelsesmæssig beslutning om, at man ikke deltog på messer i denne periode – nationalt såvel som internationalt – selvom det kriblede i fingrene for at komme afsted.

Andre virksomheder valgte ikke at deltage på VVS’21, fordi man ikke troede på, at messen ville blive til noget særligt grundet covid-19. Derfor er det med stor glæde at mærke, at man nu finder vej tilbage til VVS-messen efter en kort pause, og at interessen for messer i vvs-branchen stadig er stor.

I VVS-messens styregruppe er vi ikke bekendt med, at der skulle have været smitte på messen i efteråret 2021, og vi kan være stolte af, at vi på trods af en vanskelig periode har afholdt et trygt og sikkert arrangement på VVS’21.

Per Rømer Kofod, Adm. Direktør i VELTEK.

Salget af udstillerstande blæser derudaf
Status på standsalget til VVS’23 lige nu er, at tre ud af de fire haller i Odense Congress Center stort set er udsolgt. Dem, der ikke deltog på messen i 2021, har igen meldt deres ankomst på udstillersiden, og det er med stor begejstring, at vi nu forventer en messe til foråret, hvor vi er tilbage for fuld udblæsning med den velkendte messestemning, vi alle har hungret efter længe. Vi glæder os meget til at hilse både nye og velkendte virksomheder velkommen tilbage.

Fagligheden i højsædet
Igen i år vil Fagligt Forum sætte scenen for tidsaktuelle og brancherelevante temaer. På programmet vil være eksterne indlægsholdere såsom myndigheder, institutter mm. med faglige indlæg, der afspejler emner, som er oppe i tiden i branchen.

Det er endnu for tidligt at fastlægge programmet for Fagligt Forum, men skal vi kigge i krystalkuglen, forventer vi, at emner som energieffektivitet og energispareråd vil være højaktuelle – også i det kommende forår. Uanset hvad det kommende halvår byder os af udfordringer, vil VVS’23 og Fagligt Forum bringe fagligheden i højsædet – ligesom vi havde stor succes med på messen i 2021.

Kapløb om de sidste ledige udstillerstande
Er man interesseret i at udstille på VVS’23, og har man ikke købt en stand endnu, er det ved at være sidste chance for at byde ind. Sammenlignet med de to foregående messer er der solgt langt flere stande nu, end hvad vi plejer på dette tidspunkt af året. Der er med andre ord risiko for at komme for sent, hvis man gerne vil være med på VVS’23.

I 2017 og 2019 havde VVS-messen venteliste for udstillere, og vi måtte desværre sige nej til dem, der var ude for sent. Hvis man vil undgå dette, er det nu, man skal tage kontakt til Susanne Tjørnehøj Jensen fra OCC, som kan hjælpe med standsalg og rådgivning.

Vi glæder os meget til at se alle udstillere på messen i foråret 2023.

VVS’23 løber af stablen 24.-26. maj 2023.

// Per Rømer Kofod

Mere fra...

01.07.2024VELTEK

Sponseret

Nyt Drikkevandsdirektiv – VELTEK Vand har fuldt fokus

07.06.2024VELTEK

Sponseret

Arsene modtager legatet for unge eltekniske talenter 2024

04.06.2024VELTEK

Sponseret

EL & TEKNIK’24 fik en flyvende start og slog besøgsrekord!

30.04.2024VELTEK

Sponseret

El & Teknik 2024 – står for menneskelige relationer, forretning og viden

01.03.2024VELTEK

Sponseret

PRESSEMEDDELELSE: Tilmeldingen er åben til EL & TEKNIK’24

30.06.2023VELTEK

Sponseret

Uanset virksomhedsstørrelse giver det kun god mening sætte sig ind i EU-reglerne