Slået op d. 12.05.2026
Vil du være med til at skalere specialiseret landbrugsbelysning i Europa?
Bliv en nøgleperson i arbejdet med at styrke vores forhandlernetværk og åbne nye markeder i Europa.
Hos RN Solutions søger vi en Eksportchef, der kan stå i spidsen for vores internationale vækst og være med til at bringe specialiseret LED-belysning til landbruget endnu bredere ud på det europæiske marked.
Dit første fokus bliver at videreudvikle vores eksisterende markeder og styrke forhandlerrelationerne i Sverige, Polen og Ukraine.
Herefter skal indsatsen udvides til resten af Europa. Du får en central rolle i at identificere nye forretningsmuligheder, opbygge stærke relationer, udvikle salget og sikre, at RN Solutions står endnu stærkere internationalt.
Er du klar til at tage næste skridt og blive en del af vækstrejsen?
Vi ser frem til at høre fra dig.
