Vis, hvem du er
Tøjtryk på håndværkertøj er ikke noget nyt, men integrationen i AO's digitale platforme er. Arbejdstøj med logotryk og broderi har aldrig været lettere at bestille.
Foto: Brødrene A & O Johansen
Nogle gange er den enkleste løsning den bedste. Det gælder ikke mindst markedsføring, hvor de langhårede løsninger står i kø.
Et firmalogo eller navn på en T-shirt eller arbejdsjakke indskriver navnet i kundens bevidsthed – og sådan har det været i generationer. Kunden ser ikke bare en håndværker i arbejdstøj. Han eller hun ser et firma, der er nemt at huske – og ringe til igen.
Tøjtryk er markedsføringens svar på en hobbykniv – den virker altid, gør det, den skal, og koster ikke alverden.
"Arbejdstøj med firmalogo har traditionelt krævet en særskilt leverandør, en separat bestillingsproces og overblik over, hvem der har fået hvad. Det vil vi gerne gøre lettere i hverdagen. Derfor har vi samlet arbejdstøj, tryk og broderi hos AO, så kunderne får en langt enklere løsning – uanset om de bestiller direkte på ao.dk eller har behov for en skræddersyet tøjshop," siger Torben Christiansen, salgsdirektør for AO Byggeri og Anlæg.
Bestil profiltøj direkte på ao.dk
Har du brug for arbejdstøj til dig selv eller dine medarbejdere, kan du nu bestille det direkte via dit normale login på ao.dk og få logo på tøjet.
Her kan du se hele vores udvalg af arbejds- og profiltøj og bestille det sammen med dine øvrige varer hos AO.
Skal firmalogoet med, er det også blevet enkelt. Når du går til checkout, vælger du blot tryk eller broderi på det tøj, du ønsker.
Løsningerne inden for profiltøj har udviklet sig gennem årene. Hvad enten man vil have et diskret broderet logo på en skjorte eller have lavet 100 T-shirts med et sjovt slogan, er der flere valgmuligheder. Det er blevet nemmere at skabe synlighed – uanset om man ønsker et eksklusivt og diskret udtryk eller gerne vil råbe lidt højere.
"Mange vil gerne have et broderet logo, som giver et eksklusivt og meget holdbart udtryk på firmatøj – ideelt til pænt brug, men også testet i virkeligheden og klar til hverdagen. Det er blevet meget nemmere for kunderne at sende et logo til os, som vi kan omsætte til broderi eller tryk, der fås i mange forskellige farver og typer – alt efter hvad man skal bruge det til," siger Torben Christiansen.
AO købte i 2024 Workwear Group ApS, som var førende inden for profil- og arbejdstøj digitalt, og det er nogle af de løsninger, der nu er integreret i AO's digitale platform.
Når virksomheden har brug for sin egen tøjshop
For virksomheder med flere medarbejdere, afdelinger eller særlige krav til arbejdstøjet kan AO også tilbyde en skræddersyet tøjshop.
Her kan sortimentet tilpasses virksomheden og helt ned til den enkelte medarbejder eller afdeling. Det kan eksempelvis være forskellige udvalg, individuelle logins og budgetter, godkendelse af ordrer samt automatisk tilføjelse af virksomhedens logo.
Det giver medarbejderne en enkel måde at bestille deres arbejdstøj på – samtidig med at virksomheden bevarer overblikket over sortiment, budgetter og køb.
Sagt om AO Tøjshop
"Jeg vil sige, at AO har moderniseret måden, man køber arbejdstøj på. Vi har fået en pakkeløsning, der passer til vores behov, og hvor vi har fået ensartede farver og sortiment," fortæller Melvin Skau, indkøber hos Poul Christensen VVS.
"Vi har fået en platform, hvor medarbejderne er samlet ét sted, så jeg nemt kan holde overblik over, hvem der har bestilt hvad. Det gør arbejdet langt enklere for både medarbejderne og os, der administrerer tøjet," tilføjer han.
