Slået op d. 08.12.2025
VVS Projektkonsulent, Jylland & Fyn
Hos os får du en salgskarriere i et internationalt miljø med høj frihed, stærk opbakning og en portefølje, der er let at sælge – fordi den skaber reel værdi for kunderne. Du styrer selv din hverdag, dit distrikt og din udvikling, og du bliver en del af et team, hvor du får faglig sparring, tydelige mål og en bonusmodel, der belønner din indsats. Læs mere på www.aco.dk/aco/karriere-hos-aco
Trives du i rollen som rådgivende sælger – og ønsker du mere frihed, fleksibilitet og ansvar? Så er det dig, vi mangler til vores distrikt i Jylland og Fyn.
PROJEKTKONSULENT BUILDING DRAINAGE (VVS)
Hvorfor vælge ACO?
Hos os får du en salgskarriere i et internationalt miljø med høj frihed, stærk opbakning og en portefølje, der er let at sælge – fordi den skaber reel værdi for kunderne. Du styrer selv din hverdag, dit distrikt og din udvikling, og du bliver en del af et team, hvor du får faglig sparring, tydelige mål og en bonusmodel, der belønner din indsats.
Jobbet i praksis
Dine produkter bliver ACO’s løsninger indenfor Building Drainage (VVS)
– i hovedtræk rustfrie afløbs- og rørsystemer samt fedtudskillere til byggebranchen. Din rolle er:
- Projektsalg og rådgivning til kunder i eget distrikt (Jylland).
- At skabe og videreudvikle relationer
- At planlægge din egen tid jævnfør strategien
- Identificere og opsøge relevante ACO egnede projekter
- Opfølgning og forhandling af tilbud
- Overvåge markedstendenser og rapportere disse løbende til ledelsen
- Sikre, at CRM-systemet er opdateret med relevante data
Hvem du er:
Du har en god forretningsforståelse og motiveres ved at skabe resultater. Som menneske er du imødekommende, tillidsvækkende og har en positiv tilgang til arbejdsopgaverne.
- Du har salgserfaring og kompetencer inden for projektsalg
- Du er faglig og teknisk stærk indenfor VVS
- Du er en dygtig formidler og stærk inden for salg og rådgivning
- Du trives med at være opsøgende og skabe langvarige relationer
- Du taler og skriver engelsk
Kultur & lederstil
Du bliver en del af en sund arbejdsplads med korte beslutningsveje og stærkt socialt fællesskab. Vi tror på, at succes skabes gennem positiv energi og fælles vækst.
Om ACO Nordic A/S
ACO producerer, leverer og rådgiver om professionelle afvandingsløsninger – og har gjort det de sidste 65 år. Vi fokuserer på miljøvenlige løsninger og bæredygtighed. Vi er specialister i afledning af vand, og vores produkter sikrer, at så meget vand som muligt bliver genbrugt eller kommer rent tilbage til naturen. Læs mere på hjemmeside www.aco.dk.
Praktiske informationer:
Arbejdssted: Jylland og Fyn
Arbejdstimer: 37
Rejseaktivitet: kan forekomme
Ansøgningsfrist: d. 15.01.2026
Opstart: Hurtigst muligt
Det siger din salgschef om teamet:
”Succes starter med en stærk kultur. Som leder er mit mål at opnå et miljø, hvor tillid og ærlighed er grundlæggende, og hvor samarbejdet er tæt på tværs af roller. Med fælles strategi og mål ved alle, hvad der forventes, og kan bidrage til fællesskabet med energi og ejerskab og skabe fantastiske resultater.”
Thomas J.
Salgschef, VA & VVS
M: +45 28 88 55 38
Nysgerrig?
Ring til os – eller send dit CV til joinus@aco.com
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
