Wicotec Kirkebjerg styrker området for datacentre med ny markedsdirektør

Datacentre er samfundskritisk infrastruktur og markedet vokser eksplosivt. Wicotec Kirkebjerg A/S styrker nu sin strategiske position og markedsindsats med John Sommer som ny markedsdirektør.

John Sommer er ny markedsdirektør for datacentre i Wicotec Kirkebjerg-koncernen.. Foto: Wicotec Kirkebjerg A/S

Efterspørgslen på tekniske totalleverancer til datacentre, kritisk infrastruktur og samfundskritiske byggerier vokser markant – både i Danmark og resten af Europa. Leverancer til denne industri stiller meget store krav til både tekniske design- og udførselskompetencer, komplekse udførselsmodeller og metoder, forsyningssikkerhed samt tværfaglige kompetencer og projektledelse. Alt sammen kompetencer som Wicotec Kirkebjerg har i dag og dagligt og leverer til virksomhedens kunder.
 

Stærke kompetencer på vigtigt marked
For at styrke Wicotec Kirkebjergs position yderligere på dette marked, har koncernen ansat John Sommer som ny markedsdirektør fra 1. september. John har mere end 25 års erfaring med forretningsudvikling og ledelse fra både danske og internationale entreprenørvirksomheder, og har i mange år haft særligt fokus på netop datacentre og mission critical-infrastruktur. Med indgående branchekendskab, international erfaring og et stærkt netværk på tværs af Norden, Europa og globale markedsaktører, skal han være med til at styrke Wicotec Kirkebjergs position på et marked i hastig vækst.
 

"Vi står midt i en historisk udvikling af den digitale- og elektriske infrastruktur i Europa og herunder i Danmark. Digitalisering, AI, elektrificering og massive investeringer i kritisk infrastruktur betyder, at behovet for avancerede tekniske installationer og designkompetencer vokser markant. Derfor styrker vi nu vores markedsorganisation yderligere, så vi endnu højere grad kan bringe hele koncernens samlede kompetencer i spil”, siger Brian Ludvigsen, administrerende direktør, i Wicotec Kirkebjerg A/S.

Selvom stillingen som markedsdirektør er ny, så er de tekniske kompetencer og selve markedet velkendt for Wicotec Kirkebjerg-koncernen, som derfor står godt rustet til at levere præcis de ydelser, som kunderne har brug for.
 

"Datacentre, Life Science og mission critical-projekter stiller nogle af de højeste krav, man kan forestille sig til tekniske entrepriser. Det kræver stærke specialister inden for el, VVS, ventilation, køl, automation, CTS, brand og sikring mv. – og evnen til at få alle discipliner til at spille sammen. Det er præcis den styrke, kapacitet og de kompetencer, vi har opbygget gennem mange år, og som vi er klar til at levere på”, siger Brian Ludvigsen.
 

Ambitiøse kræfter ved roret
Med ansættelsen af John Sommer, tager Wicotec Kirkebjerg-koncernen et vigtigt skridt i ambitionen om at være den foretrukne partner på markedet for datacentre og anden mission critical infrastruktur.
 

"Det er et marked med enorme muligheder, men også med meget høje krav. Kunderne efterspørger samarbejdspartnere, der kan håndtere komplekse tekniske entrepriser med høj kvalitet, stor leveringssikkerhed og stærke tværfaglige kompetencer. Wicotec Kirkebjerg har alle de nødvendige fagligheder og kompetencer samlet under ét tag, og det giver et stærkt fundament for den videre udvikling”, lyder det fra den nytiltrådte markedsdirektør, som også gerne sætter ord på sine egne ambitioner for koncernen.
 

"Vi skal styrke vores markedsposition gennem en endnu mere struktureret og målrettet markedsindsats, skabe endnu stærkere relationer til kunder og samarbejdspartnere og sikre, at vi bliver en endnu mere tydelig aktør på markedet for datacentre og mission critical infrastruktur – både i Danmark og på sigt internationalt".
 

Stærke tekniske kompetencer sætter standarden
Brian Ludvigsen ser frem til at sætte koncernens stærke faglige kompetencer i spil med John ved roret, og med et mere kommercielt sigte end tidligere.
 

"Datacentre og mission critical-projekter kræver en samarbejdspartner, der kan samle alle de tekniske discipliner og få dem til at spille sammen. Vi har gennem mange år opbygget nogle af branchens stærkeste tekniske kompetencer. Nu investerer vi målrettet i at omsætte den styrke til en endnu stærkere markedsposition. Vi vil ikke kun være den foretrukne teknikentreprenør, når de mest komplekse tekniske projekter skal realiseres – vi vil være med til at sætte standarden for, hvordan de bliver løst. Ansættelsen af John Sommer er et vigtigt skridt på den rejse, og jeg ser frem til samarbejdet", slutter Brian Ludvigsen.

Mere fra...

02.09.2026Wicotec Kirkebjerg A/S

Sponseret

Wicotec Kirkebjerg styrker området for datacentre med ny markedsdirektør

16.04.2026Wicotec Kirkebjerg A/S

Sponseret

Wicotec Kirkebjerg lancerer ny visuel identitet: Ét fælles brand for en stærkere fremtid

11.03.2026Wicotec Kirkebjerg A/S

Sponseret

Wicotec Kirkebjerg A/S har ansat ny direktør til divisionen Service & Installation

29.01.2026Wicotec Kirkebjerg A/S

Sponseret

Solid vækst og styrket indtjening ruster Wicotec Kirkebjerg A/S til fremtiden og store samfundsagendaer

29.01.2026Wicotec Kirkebjerg A/S

Sponseret

Nedtælling til HÅNDVÆRK 2026 er i gang!

04.12.2025Wicotec Kirkebjerg A/S

Sponseret

Faglighed, humor og fællesskab, der skaber tilknytning