Ølands pakkeløsninger skal gøre ventilationsmarkedet mere simpelt

Tendenser i branchen gør, at Øland fremover i højere grad vil sælge komponenter i pakker fremfor enkeltvis.

”Man skal ikke købe ventilationskanaler et sted, aggregater et andet og armaturer et tredje, men dybest set kunne få hele pakken hos os", siger Øland-direktør Carsten Madsen. Arkivfoto..

Ventilations- og isoleringsvirksomheden Øland vil gerne gøre livet lettere for landets ventilationsinstallatører.

Fremover vil Øland nemlig i højere grad sælge systemer med flere komponenter inden for ventilation som pakker til installatørerne i byggeriet frem for at sælge komponenter som kanaler og spjæld enkeltvis.

Det skriver Licitationen.

Læs også: Øland vokser med 25 procent på toplinjen

”Man skal ikke købe ventilationskanaler et sted, aggregater et andet og armaturer et tredje, men dybest set kunne få hele pakken hos os. Når jeg kigger ind i markedet, er der ingen, der har taget den plads”, siger Øland-direktør Carsten Madsen til Licitationen.

Bevægelsen mod systemleverancer er en del af strategien for de kommende tre år i Øland, der er ejet af den franske byggematerialekoncern Saint-Gobain.

Baggrunden for initiativet er, at særligt de mellemstore og store installationsvirksomheder, der udgør størstedelen af kundegruppen i Øland, udvider forretningen i disse år.

”Trenden hos vores kunder er, at de går fra at være fagentreprenører inden for el, VVS og ventilation til at være teknikentreprenører, og det er vi nødt til at kigge på”, siger Carsten Madsen til Licitationen. 

Læs også: IT-angreb kostede byggevarekoncern dyrt

Fordelen for entreprenørerne bliver, at de kun skal i kontakt med én leverandør frem for flere.

”Hvis der i dag er problemer med en installation, så skal entreprenøren til at afklare, om det er ham med kanalerne, eller ham med armaturet eller brandspjældet, der har lavet fejlen. Dét problem kan vi løse ved at levere systemer, så kunden ikke bliver fanget mellem fem firmaer, der sender aben rundt mellem hinanden”, pointerer Øland-direktøren.

- JMA

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

METRO THERM A/S

Sponseret

Rotorveksler kan bidrage til bedre fugtstyring i boligen

Installator.dk

N1 henter ny finansdirektør fra KK Group

Installator.dk

Energistyrelsen vil have flere til at reparere hvidevarer

Installator.dk

Eksperter: Regeringens akutplan for elnettet kan være ulovlig

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle