Solar øger omsætningen – men indtjeningen er under pres

Grossistkoncernen Solar leverede tocifret organisk vækst i tredje kvartal og løfter nu forventningerne til årets omsætning. Men den hårde konkurrence på markedet presser fortsat indtjeningen, viser kvartalsregnskabet.

“Vi leverede et EBITDA-resultat på niveau med vores forventninger i 3. kvartal," udtaler Jens Andersen, CEO i Solar A/S om kvartalsregnskabet.. Foto: Solar

Solar øgede omsætningen i tredje kvartal med 18 procent til 3,32 mia. kr. mod 2,82 mia. kr. i samme periode sidste år. Den organiske vækst, korrigeret for antal arbejdsdage, landede på 10,3 procent, og alle koncernens nøglemarkeder leverede fremgang.

Driftsresultatet før af- og nedskrivninger (EBITDA) steg fra 110 mio. kr. til 147 mio. kr., hvilket var på niveau med selskabets forventninger.

"Vi leverede et EBITDA-resultat på niveau med vores forventninger i 3. kvartal. Aktivitetsniveauet fortsatte med at forbedre sig gennem kvartalet, hvilket resulterede i positiv organisk vækst på tværs af alle nøglemarkeder for andet kvartal i træk," siger Jens Andersen, der er CEO i Solar.

Trods fremgangen er indtjeningen fortsat udfordret af den hårde konkurrence, som lægger pres på bruttoavancen.

For årets første ni måneder er omsætningen steget til 10,07 mia. kr., mens EBITDA er faldet en smule fra 296 mio. kr. til 290 mio. kr.

Opjusterer omsætningsforventningerne

På baggrund af udviklingen hæver Solar forventningerne til årets omsætning til 13,6 mia. kr. mod tidligere 12,9-13,4 mia. kr. Forventningerne til EBITDA præciseres samtidig til 450 mio. kr. inden for det tidligere udmeldte interval på 400-480 mio. kr.

Solar styrker desuden sit digitale fokus med udnævnelsen af Anders S. Odgaard til Chief Technology Officer. Han indtræder samtidig i koncernledelsen med direkte reference til CEO.

-emte

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Carlog System

Sponseret

Hvor meget tid går der med at holde styr på firmabilerne?

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Installator.dk

Elpriser sender tarifferne op til nytår

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle