3 ud af 4 renoveringer af enfamilieshuse overholder energikrav

En ny analyse fra Energistyrelsen og Bolig- og Planstyrelsen indikerer, at energikravene ved renovering af eksisterende bygninger i bygningsreglementet bliver overholdt i cirka 75 procent af alle projekter i énfamilieshuse. Det efterlader 25 procent, som ikke lever op til kravene

Analysen viser, at jo større kendskab og opmærksomhed bygningsejerne har på bygningsreglementet og energikravene, i jo højere grad bliver kravene efterlevet. Foto: Arkiv..

Tidligere analyser har indikeret, at der har været udfordringer med efterlevelse af den del af bygningsreglementet, der omhandler energirenovering. Derfor har Energistyrelsen og Bolig- og Planstyrelsen iværksat en analyse.
Analysen viser, at cirka 33 procent af de adspurgte ejere af énfamiliehuse i undersøgelsen har renoveret deres bolig inden for de sidste to år. Baseret på de svar i undersøgelsen, hvor det entydigt kan konkluderes, om kravene er overholdt, vurderes det, at energikravene overholdes i gennemsnit i cirka 75 procent af renoveringerne i énfamilieshuse.

Konsulenterne vurderer på tværs af alle de renoveringer, der er foretaget inden for de sidste to år, at bygningsreglementets energikrav oftest efterleves ved renovering af kommunale, regionale og statslige bygninger, mens kravene i lidt mindre grad efterleves ved renoveringer af énfamilieshuse. Da cirka 60 procent af det samlede potentiale for varmebesparelser ved energirenovering af bygningsmassen i Danmark findes i énfamilieshuse, peger analysen på, at der særligt i disse bygninger er potentiale for at reducere energiforbruget ved at øge efterlevelsen af bygningsreglementets energikrav.

Manglende viden og økonomi

Analysen peger derudover på, at økonomiske forhold er den væsentligste årsag til manglende efterlevelse af energikravene. Eksempelvis vurderer bygningsejerne ofte, at indsatsen ikke er rentabel ud fra deres opfattelse af deres egen økonomi og kriterier, selvom en rentabilitetsberegning udført efter forskrifterne i bygningsreglementet rent faktisk viser, at arbejdet er rentabelt efter bygningsreglementets kriterier.

Analysen viser desuden, at jo større kendskab og opmærksomhed bygningsejerne har på bygningsreglementet og energikravene, i jo højere grad bliver kravene efterlevet. En årsag til manglende efterlevelse er i forlængelse heraf, at energikravene kan være vanskelige at forstå for både husejerne og aktørerne i byggebranchen.
Derfor peger analysen på fire mulige tiltag, som skal bidrage til både at fastholde det nuværende niveau samt øge omfanget af renoveringer og efterlevelse af bygningsreglements energikrav ved renovering.

De fire tiltag er:
1. Tilskudsordning til energirenoveringer.
2. Større bevågenhed om energikravene og målrettet information til de forskellige aktører og målgrupper.
3. Undervisning i energikravene på erhvervsuddannelserne samt efteruddannelse i kravene.
4. Krav om tilknyttet tredjepartsrådgiver på store renoveringsprojekter evt. i kombination med commissioningproces af tekniske installationer.

Analysen er foretaget af konsulenterne Viegand Maagøe A/S i samarbejde med Wilke A/S.

-CH

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Carlog System

Sponseret

Hvor meget tid går der med at holde styr på firmabilerne?

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle