Afkobling fra naturgas er blevet nemmere

Fremover kan en autoriseret VVS-installatør nedtage gasskab og -måler. Samtidig er det muligt at føre fjernvarmestikket tættere på gasstikket, hvis der er begrænset plads.

Fremover kan en autoriseret VVS-installatør nedtage gasskab og -måler. Samtidig er det muligt at føre fjernvarmestikket tættere på gasstikket, hvis der er begrænset plads. Foto: Arkivfoto..

Evida har udsendt en ny procedure for nedtagning af gasmåler og gasskab ved afkobling af gas til fordel for fjernvarme.

Den nye procedure giver mulighed for, at en autoriseret VVS-installatør selv kan nedtage gasmåler og gasskab i forbindelse med etablering af fjernvarme. I den forbindelse har VVS-installatøren ansvaret for at dokumentere og indberette slutafregningen til Evida og at indsende måleren.

Samtidig er der åbnet for, at fjernvarmestikket kan føres tættere på gasledningen. Ifølge den nye procedure er der nu mulighed for, at der holdes en parallel afstand mellem stikledninger for gas og fjernvarme på ned til 30 cm, hvor der normalt skal der være 1,0 meter.

Læs også: Digital overvågning kan spare ressourcer og minimere energitab i fjernvarmenettet

De lempede kriterier for afkoblingen er betinget af, at kunden har opsagt sin gasforsyningsaftale via Evidas hjemmeside, og at arbejdet er anmeldt på VIRK.dk.
Dansk Fjernvarme og Evida er løbende i dialog om rammerne for konverteringer. Dansk Fjernvarme værdsætter den nye procedure fra Evida, der kan gøre det nemmere at imødekomme kundernes ønske om at placere den nye fjernvarmeunit og fjernvarmestik omtrent samme sted som det gamle gasskab.

Dansk Fjernvarme og Evida vil i fællesskab opfordre fjernvarmeselskaberne til at gå i dialog med Evida om deres konverteringsprojekter.
Ved at inddrage Evida og give dem oplysninger om projektets omfang og tidsplan cirka 3-6 måneder før gravearbejdet igangsættes, kan Evida planlægge ressourcer til at afkoble kunder, og til om nødvendigt at omlægge eksisterende naturgasledninger, hvis der ikke kan opnås tilstrækkelig sikkerhedsafstand i vejarealet, når der etableres nye fjernvarmeledninger.

- PiB

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Vølund Varmeteknik A/S

Sponseret

Vølund på Dansk Fjernvarmes Landsmøde 2026

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle