Afskaffelsen af Energispareordningen fjerner fokus fra de billigste CO2-besparelser
Energispareordningen, der har givet tilskud til energiforbedringer i bygninger siden 2006, afskaffes i 2020 efter kritik og misbrug. Ordningen har ganske enkelt været for dyr, og den har ikke givet nok energibesparelser. Og det er paradoksalt, for den billigste måde at spare energi og CO2-udslip på er gennem optimering af bygninger, lyder det fra Tekniq.
Samfundet ville have bedst gavn af en revideret energispareordning, lyder vurderingen fra Tekniq. Arkivfoto. .
For dyr og for dårlig. Det er dommen over Energispareordningen, som ellers skulle være den bærende søjle i Danmarks bestræbelser på at leve op til EU’s Energisparedirektiv. Det dikterer, at medlemslandene skal spare 1,5 procent på det fossile energiforbrug hvert år. Dette mål skulle Energispareordningen hjælpe med at opnå gennem støtte til virksomheders og privates energiforbedringer i bygninger. I stedet skal målet fremover opfyldes gennem støtte til mere vedvarende energi.
Samtlige Folketingets partier er nemlig enige om at skrotte ordningen efter sager om snyd og uigennemskuelige regler er kommet frem. – Og det er synd, for netop bygningernes energiforbrug er det sted, hvor det er billigt at reducere energiforbruget, lyder det fra brancheorganisationen Tekniq. I stedet for at rette op på ordningens indbyggede svagheder har politikerne valgt helt at skifte fokus fra energioptimering til investering i vedvarende energi.
Dårlig administration
”Ordningen har været for dyr, og den har været for lukket. Det har været en fejl, at ordningen er blevet administreret af energiselskaberne, der har gjort det på hver sin måde. Det har gjort det uigennemskueligt for håndværkere og installationsvirksomheder at give deres kunder helt klare svar på, hvad de vil kunne opnå i tilskud fra opgave til opgave, når energiselskaberne har administreret ordningen forskelligt”, siger Niels Jørgen Hansen, administrerende direktør i Tekniq.
Men at ordningen har været dårligt administreret og nærmest har invitereret til snyd bør ikke retfærdiggøre, at man nu helt dropper energioptimering i bygninger. Niels Jørgen Hansen ærgrer sig over, at samfundet som konsekvens deraf går glip af de billigst mulige energibesparelser:
”Energioptimering i bygninger er en billig måde at reducere energiforbruget og CO2-udslippet på. Derfor er det ærgerligt, at man på grund af en forkert sammensat ordning helt fravælger denne indsats”, siger Niels Jørgen Hansen.
”Energioptimering i bygninger er en billig måde at reducere energiforbruget og CO2-udslippet på. Derfor er det ærgerligt, at man på grund af en forkert sammensat ordning helt fravælger denne indsats”, siger administrerende direktør i Tekniq, Niels Jørgen Hansen. Foto: Tekniq. .
Miljøet bliver taberen
Han har gennem en årrække på vegne af installationsbranchen forsøgt at råbe politikerne op og fortælle, at pengene ikke bruges optimalt. Samtidig har der været en række politianmeldelser af virksomheder, der har lavet bevist snyd med ordningen, blandt andet ved at oplyse om større energibesparelser end projekterne reelt har givet. I 2017 gik Rigsrevisionen ind i sagen og kritiserede både ordningen og Forsynings-, Klima- og Energiministeriets manglende tilsyn med den. Rigsrevisionen skrev i sin rapport fra december 2017:
”Rigsrevisionen vurderer samlet set, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets indsats for at sikre, at Energispareordningen fremmer omkostningseffektive energibesparelser, har været utilfredsstillende”.
Samtidigt dukkede der historier op i medierne om, at det var lidt for nemt at pynte på de udregninger, som lå til grund for de enkelte tilskud, og at der ikke var noget efterfølgende tilsyn med udbetalingerne.
”Nu har vi så gennem Rigsrevisionen fået dokumenteret, at pengene ikke bruges optimalt. Vi mener, at samfundet vil have bedst gavn af en revideret ordning, men fordi ingen længere kan forsvare Energispareordningen, går man helt over i den anden grøft og vælger et andet og dyrere fokus end at nedbringe energiforbruget i bygningerne, hvor det betyder mest”, siger Niels Jørgen Hansen.
Lavere el- og varmeregninger
Energispareordningen er finansieret gennem opkrævninger fra forbrugernes energiregninger. Afskaffelsen af Energispareordningen medfører således, at de årlige omkostninger til ordningen på 1,5 milliarder kroner kommer danskerne til gode i form af lavere el- og varmeregninger. I stedet oprettes i perioden fra 2021-24 fire årlige puljer på 400 millioner kroner, hvor industri- eller servicevirksomheder kan få støtte til energibesparelser via midler, der findes på Finansloven.
Tilbage står boliger og andre bygninger, som fra 2020 ikke længere vil kunne levere deres bidrag til energibesparelserne. For at afbøde dette vil der blive satset på informationskampagner over for de private husholdninger. Det er nemlig regeringens opfattelse, at manglende information er en vigtig årsag til, at potentialet for energibesparelser i private hjem ikke bliver indfriet.
”Det er klart, at der stadig vil blive gennemført energiforbedringer i bygningerne, men det vil være på et meget lavere niveau. Vi har ikke regnet på, hvad det kommer til at betyde, men det bliver dyrere for samfundet at leve op til sine forpligtelser på området, end hvis man havde arbejdet på at lave en bedre energispareordning”, vurderer Niels Jørgen Hansen.
