Elpriser sender tarifferne op til nytår
Stigende elpriser får en række netselskaber til at hæve tarifferne fra 1. januar 2027. For en almindelig husstand betyder det omkring 120 kroner ekstra om året.
Foto: Jeppe Carlsen/Green Power Denmark
Højere priser på naturgas og el får nu konsekvenser for prisen på at transportere strøm gennem det danske elnet.
Ifølge Green Power Denmark vil en række netselskaber hæve tarifferne ved årsskiftet for at dække stigende omkostninger til nettab – altså den elektricitet, der går tabt som varme, når strømmen transporteres gennem kabler og transformere.
Nettabet udgør omkring 4-5 procent af den distribuerede elektricitet. Og da netselskaberne skal købe strøm på markedsvilkår for at dække tabet, slår de højere elpriser direkte igennem på deres omkostninger.
Green Power Denmark forventer, at netselskabernes samlede udgifter til nettab vil stige fra omkring 1,2 mia. kroner i 2026 til 1,8 mia. kroner i 2027.
Tarifstigningerne vil ramme både forbrugere og elproducenter.
For en husstand med et årligt elforbrug på 4.000 kWh ventes stigningen at koste omkring ti kroner ekstra om måneden. Den konkrete stigning afhænger dog af det lokale netselskab, skriver Green Power Denmark.
-emte
