Bedre indeklima for mindre energi

””Gå ud og få noget frisk luft.” Den bemærkning har de fleste hørt adskillige gange, og heri ligger underforstået, at luften indendørs åbenbart ikke er frisk.” Sådan lød indledningen på Air Academy, som Swegon afholdt i december 2008.

Spørgsmålet om energi og indeklima er vigtigt. Som den første foredragsholder Pawel Wargocki, Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet, bemærkede, tilbringer vi 90-95 procent af vores tid indendørs, og 20-35 procent af de europæiske bygningers energiforbrug går til ventilation, og den er tilmed utilstrækkelig.

Mennesket som målestok
Indeklimaet består af en meget stor mængde faktorer – lige fra støj og visuelt miljø til temperatur, luftfugtighed og forurening med fx mikroorganismer, partikler, allergener, pollen, tobaksrøg, forbrændingsgasser, flygtige organiske gasser (VOC’er og SVOC’er), radon og ozon. Dertil kommer ioner, statisk elektricitet og elektromagnetiske felter.

”Vi kan måle ca. 300 organiske stoffer, og så er der alt det vi ikke kan måle. Så godt indeklima må være det, vi trives i. Mennesker skal være målestokken,” sagde Pawel Wargocki, Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet, som understregede, at uanset hvor meget man måler, kan man ikke forudse, hvilken virkning de mange stoffer ville have på mennesker.

”Når vi nu tilbringer så meget tid indendørs, bliver luftkvaliteten hér også vigtigere end luftkvaliteten udendørs. Det er ikke alene vigtigt for vores komfort og præstationsevne, men også for vores helbred,” sagde han.

Der er ifølge Pawel Wargocki tale om massive problemer. Selvom standarderne for ventilation overholdes udvikler 20-40 procent af befolkningen såkaldt SBS (Sick Building Symptoms), mens yderligere et stort antal klager over dårligt indeklima. Det viser en stor international undersøgelse. Også det stærkt stigende antal tilfælde af astma og allergi tillagde han i væsentlig grad et dårligt indeklima. I den vestlige verden har halvdelen af skolebørnene symptomer på astma/allergi, Det vil sige dobbelt så mange som for 20 år siden.

Ifølge Pawel Wargocki skyldes det dels de materialer, vi omgiver os med, dels at vores bygninger er for tætte og luftskiftet dermed for lavt.

Lavt ambitionsniveau
Meget tyder altså på, at de eksisterende ventilationsstandarder er utilstrækkelige – de tager ikke højde for sensible personer. Undersøgelser viser også, at det har store virkninger, hvis man forbedrer kvaliteten af indeklimaet, så bare ti procent færre medarbejdere er utilfredse. Konsekvensen er, at effektiviteten stiger med en procent, mens sygefraværet falder med hele 20 procent.

”Det er menneskers helbred, der sker skader på, og det er langt dyrere end bygningsvedligeholdelse. Men selv ud fra en ren præstationsbetragtning kan man realisere 17 mia. kr. ved et forbedret indeklima,” sagde Pawel Wargocki og nævnte, at tilbagebetalingstiden (ROI) er 1,4 år, hvis luftskiftet øges fra 12 til 24 liter pr. sekund/person.

Endnu mere dramatisk er virkningen på skoler, fordi indlæring er vanskelig i et dårligt indeklima, og fordi skolerne som udgangspunkt forvejen har det ringeste indeklima. Endelig er børn mere sensible. Her kan præstationsevnen øges med over 15 procent, og antallet af sygedage falder.

Ventilation og energi
Gevinsten for mennesker, virksomheder og samfund synes uomtvistelig, men der er et problem. Ventilation bruger energi – meget energi, og det stemmer dårligt overens med, at vi ifølge en fælles EU-beslutning skal bruge mindre energi i vores bygninger. I EU-beslutningen ligger dog, at der skal findes nye metoder, så besparelserne ikke går ud over indeklimaet. Pawel Wargocki var skeptisk, men håbede det bedste.

Som alternative løsningsmodeller foreslog han bl.a., at man gør hvad man kan for at fjerne forureningskilder, at man gør langt mere ud af driften, det vil bl.a. sige, at armaturer ikke overdækkes af møbler og lignende, at filtrene udskiftes oftere og at man i forbindelse med filtrene tænker i nye teknologier. Endelig skal der tænkes over, hvilke materialer vi omgiver os med. Også temperatur og luftfugtighed skal inddrages.

Lavere energiforbrug og bedre indeklima
Hvordan man på én gang opnår et lavere energiforbrug og bedre indeklima var temaet i et indlæg af Jerzy Sowa, Warsaw University of Technology, Faculty of Environmental Engineering.

Også han understregede betydningen af at fjerne forureningskilder – herunder rengøring og fjernelse af fx kopimaskiner fra kontorarealer.

”Det er også vigtigt, at man sørger for, at luftindtaget placeres rigtigt, så det vendes væk fra for eksempel trafik.

Fem strategier
Han præsenterede fem strategier til opnåelse af målet. En af dem var individuelle teknologier, som på engang sparer energi og forbedrer indeklimaet, fordi man undgår spredning fra person til person. Det har ifølge Jerzy Sowa vist sig effektivt til begge formål.

Strategi 2 rummer energineutrale forbedringer som for eksempel rengøring. Her er effekten et langt bedre indeklima, men ingen effekt på energiforbruget.

Den tredje strategi indebærer en mere effektiv ventilation og varmeveksling.

”Varme fra mennesker, lys osv. kan ved en god indretning være tilstrækkeligt til at opvarme et rum, og det nedsætter selvfølgelig energiforbruget betragteligt,” sagde Jerzy Sowa.

Den fjerde strategi var en ventilation tilpasset behovet – fx ved hjælp af decentrale ventilationsenheder. Og endelig var indholdet i strategi 5 at anvende teknologier under udvikling samt alternative metoder.

”Der er bl.a. lavet forsøg med at anvende planter som luftrensere. Problemet er, at det kræver 60 mindre eller 20 store planter pr. person til produktion af ilt. Til gengæld fik det formaldehyd og en del bakterier til at forsvinde,” sagde han.
Blandt de teknologier, der er under udvikling, nævnte han et fotokatalytisk filter til opsætning på vægge. Ifølge Jerzy Sowa var det tilsyneladende effektivt, men til gengæld ikke særlig veludviklet.

Ligesom Pawel Wargocki var han bange for, at gennemførelsen af CEN-direktivet ”Energy Performannce of Building” ville føre til et nedsat energiforbrug, men også et ringere indeklima.

”Lad os vælge et midterscenarium,” opfordrede han.

Den er helt gal med skolerne
Den sidste foredragsholder, Dennis Lund fra Byggnadsfysik/Installationsteknik ved Universitetet i Lund, beskæftigede sig bl.a. med cost-benefit og livscyklusanalyser i forbindelse med indeklima.

Et af hans fokusområder var skolerne, som også i Sverige er nedprioriteret i denne forbindelse.

”Hvordan bedømmer man langtidseffekten af et dårligt indeklima i skolerne?” spurgte han og nævnte som eksempler måling af sygefravær og antallet af astmapatienter.

”Et spørgsmål, jeg ikke besvarer, er, hvem, der betaler regningen for det dårlige indeklima,” sluttede han.