To benspænd står i vejen for udbredelsen af den ’intelligente bygning’

En forskergruppe ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet har i mere end to år forsket i, hvor langt private danskere, forhandlere og installatører er kommet i realiseringen af visionen om den “intelligente” bolig. Projektet er støttet af Industriens Fond. Forskerne har også udviklet digitale værktøjer og workshops til hjælp for installationsbrancherne.

Professor Andrea Carugati har i sit arbejde på smarthome-projektet set nærmere på det “smart”-prædikat, som producenter af hjemmets mange installationer og elektroniske enheder forsyner deres produkt med, og han konkluderer blandt andet:

”Netværksforbundne apparater er ikke nødvendigvis smarte, og ‘smarte’ apparater er ikke nødvendigvis ‘intelligente’. Vi er stadig langt fra et egentligt intelligent hjem, der kontinuerligt tilpasser sig, lærer og forudser vores behov og ønsker”, siger han og fortsætter:

“Potentialet er der, men opgaven med at orkestrere de forbundne apparater er stadig overladt til brugerne. Det er brugeren, som må påtage sig den komplicerede, tidskrævende – og for de fleste almindelige mennesker umulige – opgave, at forsyne smart home-økosystemet med “intelligens”.

For Andrea Carugati er vejen ud af den blindgyde, som brugere og professionelle er havnet i, at:

“Opgaven gøres enklere gennem standardisering og fornuftige, brugervenlige systemdesigns samt at de professionelle brancher indser mulighederne i markedet og vil assistere i løsningen af opgaven. Så vil smart home-markedet for alvor tage fart og producenter såvel som professionelle og slutbrugere stå som vindere, og de potentielle gevinster for hver part vil kunne indløses”.

LÆS OGSÅ: Zendesk-stifter investerer i smarthome og bliver medejer af KNXsolutions

Status på det smarte hjem og markedet
For at visionen om det tænkende, selvlærende og automatiserede hjem kan realiseres, er der ifølge forskerne primært to benspænd, som skal takles:

”Det ene er en manglende samlet og definerende standard for, hvordan et “smart home” fungerer (hvad skal det kunne for at kvalificere som “smart”, red.), hvilken kommunikations- og automationsinfrastruktur der anvendes samt hvordan husets funktioner og enheder kobles på denne infrastruktur”, lyder det fra Andrea Carugati, som tilføjer:

”Det andet benspænd er de danske firmaer i detail-og grossistleddet samt bygge og installationsbranchen, som skal hjælpe boligejere/huskøberne med at etablere det smarte hjem, da et “smart” hjem ikke blot er et spørgsmål om at købe en Google-assistent og koble tre dæmpbare LED-pærer og et smart TV på assistenten”.

Et smart hjem integrerer alle husets funktioner, herunder klima, komfort, tryghed, energi-/vandforbrug, husholdning og underholdning, og dér kommer man som privat husejer sjældent udenom at skulle involvere professionelle installatører. Men som det ser ud i dag, er det ifølge forskerne et fåtal af de nævnte aktører, som er villige til at påtage sig den samlede entreprise, endsige koordinere den brancherne imellem.

Forskerne påpeger, at det betyder store tabte indtjeningspotentialer for de involverede brancher, og at det efterlader forbrugerne i stikken. Der er faktisk mange forbrugere, der efterspørger det smarte hjem, hvilket blandt andet ses på den store omsætning af “smarte” produkter indenfor elektronik, husholdning, energi- og klimaregulering samt sikkerhed som for eksempel låse, videoovervågning og alarmer.

Århusiansk forskning kaster lys på smart home-markedet
Det er det sidstnævnte benspænd, som forskerne ved Århus Universitet har fokuseret på i deres to-årige projekt, som afsluttedes tidligere i 2021. Et af de konkrete produkter, der kom ud af projektet, fortæller postdoc Lone Kavin fra Institut for Virksomhedsledelse om:

“Virksomheder, som er interesserede i at kende deres ‘digitale modenhed’ kan besøge den web-app, vi har udviklet i smart home-projektet. Appen findes på Institut for Virksomhedsledelse på Århus BBS’s hjemmeside".

“På hjemmesiden findes også et afklaringsværktøj, som virksomheder kan bruge som udgangspunkt for at komme i gang med at designe og udvikle nye, digitale forretningsmodeller. De redskaber, vi har udviklet, er med til at sætte fokus på, hvordan virksomhederne integrerer deres produkter og tilhørende serviceydelser i digitale forretningsmodeller som blandt andet kan omfatte smarthome-markedet”.

LÆS OGSÅ: Installationsvirksomheder halter efter den digitale udvikling

Virtuelle udviklingslaboratorier for smart home-aktører
“Hvis virksomheder ønsker et dybere indblik i de metoder og teknologier, der gør det muligt for dem at finde deres niche i smart home-økosystemet, så har vi sammen med Alexandra Instituttet også udviklet et virtuelt udviklingslaboratorium”, siger Lone Kavin og fortsætter: “Her er der mulighed for at lære af de virksomheder, der har fundet konkurrencefordele i smart home-markedet.

Gennem et forløb på to måneder vil de deltagende virksomheder blive introduceret for værktøjer, metoder og modeller, der kan bruges til at finde deres unikke konkurrencefordel i markedet for 'smarte hjem'.

“Smart homes handler langt hen ad vejen om teknologi, men teknologien er kun kommercielt interessant, når virksomheder formår at finde deres plads blandt de mange andre leverandører. I løbet af et par måneder, får virksomhederne indsigt i, hvem deres slutbrugere er, og hvordan de kan komme i tættere kontakt med dem. Derved er det muligt at skabe mere værdi for kunderne, private såvel som andre virksomheder”, siger Lone Kavin og tilføjer:

“Grundlæggende handler det om, hvordan forretningsmodellen skal ændres fra at fokusere på produkter til at fokusere på services. Services, der gør det muligt for kunderne at spare energi, opnå en øget komfort, tryghed eller mere tid til afslapning og fritidsaktiviteter, som i høj grad efterspørges. Virksomheder, der er interesserede, kan læse mere på vores hjemmeside”.