Bliv klædt på til en mere sikker arbejdsdag: ELsikkerhed har præsenterer nyt kursus på EL&Teknik ’26
Når det gælder arbejde med store eltavler, er risikovurdering og sikkerhed i højsædet. Derfor har ELsikkerhed lanceret et nyt kursus, der kombinerer faglig viden om elsikkerhed med praktiske løsninger inden for moderne og komfortabelt arbejdstøj og PPE. Det handler om at være beskyttet rigtigt – ikke for lidt, men heller ikke for meget. Kurset er blevet til i et samarbejde med Tranemo Workwear.
Foto: Tranemo Workwear
Med det nye kursus i PPE får du et solidt overblik over de nyeste krav og bedste metoder til at beskytte sig mod de risici, der følger med arbejde på eller nær elektriske installationer. Fokus er på korrekt anvendelse af PPE (personlige værnemidler) og lysbuebeskyttende arbejdstøj, så man hverken går på kompromis med sikkerheden eller investerer i unødvendigt udstyr.
”Vi oplever et skærpet fokus på sikkerheden i og omkring store eltavler og fra vores daglige arbejde ved vi, at mange elektrikere ikke er klar over, hvordan de skal opføre og beskytte sig, når de skal arbejde i rum med ofte ældre eltavler – uden mærkning af nogen art,” siger Peter Kjær, der er indehaver af ELsikkerhed og selv underviser på kurset.
Han tilføjer:
”Kurset giver dig de nødvendige redskaber til en mere sikker arbejdsdag – med fokus på praktiske løsninger. Så kig forbi vores stand på El og Teknik-messen og få en snak om kurset kunne være noget for jeres virksomhed.”
Nyt kursus sikrer dig den største sikkerhed og korrekte PPE ved arbejde på tavler.. Foto: ELsikkerhed/ISOfilm
ELsikkerhed står for undervisningen og sikrer, at deltagerne får den nyeste viden om standarder, risikovurdering og sikre arbejdsmetoder. Tranemo Workwear bidrager med deres ekspertise inden for flammehæmmende og lysbuebeskyttende tøj og PPE, der kombinerer høj sikkerhed med komfort og funktionalitet.
Resultatet er en win-win: større tryghed og bedre arbejdsvilkår i hverdagen.
På kurset lærer deltagerne at udføre en praktisk risikovurdering og identificere elektriske farer med enkle værktøjer. Vi gennemgår lysbueberegninger, så man kan vurdere energiniveauet ved en potentiel fejl og vælge det rette PPE. Derudover introduceres deltagerne til kortslutningsberegninger, hvor man ser på afbrydelsestid, afstand og andre faktorer, der kan minimere risikoen.
Et vigtigt element er arbejdet med sikre arbejdsmetoder: hvordan man afbryder korrekt, bruger isoleret værktøj og forebygger ulykker. Vi bringer også virkeligheden ind i kurset ved at se på konkrete installationer i virksomheder, hvor vi gennemgår konkrete opgaver og anbefaler PPE tilpasset netop jeres behov.
Kurset understøtter naturligvis kravene i EN 50110 – EU-standarden for sikkerhed ved arbejde på eller nær elektriske installationer – og sætter fokus på korrekt mærkning af elinstallationer, så det i praksis er tydeligt, hvilket PPE der kræves.
Dette kursus giver ikke kun deltagerne viden – men også konkrete værktøjer til at styrke elsikkerheden, reducere risici og sikre, at medarbejderne altid er rigtigt beskyttet.
Foto: EL&Teknik26
Besøg ELsikkerhed på stand nr. A-1018 og hør meget mere om det nye kursus og PPE-krav og beskyttelse.
