Misforståelser om PPE kan have katastrofale konsekvenser

I elbranchen florerer der mange misforståelser om standarder, kategorier og klasser for arbejdstøj og personlige værnemidler (PPE). Det kan føre til, at elektrikeren tror, han er beskyttet – men reelt står uden den nødvendige sikkerhed, hvis han kommer ud for en lysbue.

Foto: Tranemo Workwear

EU-kategorier er ikke lysbuekategorier

Henrik Grønning fra ELsikkerhed advarer mod at blande tingene sammen:

”Nogle tror, at EU-kategori 3 svarer til lysbuekategori 3. Det gør det ikke. EU-kategorierne kan f.eks også handle om synlighed i trafikken – og det tøj er ofte lavet af polyester, som brænder glimrende og giver altså ingen beskyttelse mod lysbuer og ild.”

Forskellige systemer

Tranemo Workwear, som er eksperter i bl.a. flammehæmmende og lysbuebeskyttende arbejdstøj og PPE oplever også misforståelserne blandt kunderne. Og det er kompliceret at finde rundt i. Der er forskellige kategorier og testmetoder, som let forveksles:

  • PPE-regulativet, som også kaldes EU-kategorierne inddeler arbejdsmiljøer i 3 kategorier i forhold til risikoen for personskade. El-arbejde under spænding falder altid under EU kategori 3. 
  • Lysbuekategorier eller PPE-kategorierne måler, hvor meget energi, tøjet kan modstå.

Foto: Tranemo Workwear

Tøj kan altså godt have en EU-kategori 3, men PPE-kategori 1 og derfor ikke beskytte tilstrækkeligt, hvis du kommer ud for en kraftig lysbue.

Derforuden findes der forskellige testmetoder for at afgøre hvad tøjet kan modstå af kortslutning og energier, så også her kan der opstå misforståelser.

Synlighed vs. sikkerhed

Kasper Bræmer, som er produktspecialist hos Tranemo fremhæver endnu et dilemma, hvor krav til høj synlighed (EN 20471) ofte betyder at der er meget polyester i tøjet. Problemet er, at polyester smelter ved omkring 250 °C. Ved en lysbueulykke kan det få katastrofale konsekvenser.

”I dag findes der heldigvis flammehæmmende metervarer, der både lever op til høj synlighed og beskytter mod lysbueulykker. De er fremstillet i fibre som modacryl, aramid og viskose – som ikke smelter og er selvslukkende,” fortæller Kasper Bræmer.

Vær opmærksom

Budskabet er klart: Kig altid efter de relevante standarder, og vær opmærksom på, at EU-kategorier, lysbue-kategorier og synlighedsklasser dækker forskellige ting. Det korrekte PPE handler ikke kun om at opfylde et krav på papiret - men om at sikre, at tøjet reelt beskytter mod de risici, som du møder i hverdagen.

Denne mærkat viser at tøjet lever op til beskyttelse mod bl.a. kraftig varme, lysbuer og kortslutning. Foto: ELsikkerhed

Denne artikel er del af et tema:

Tema: Arbejdstøj og personlig sikkerhed

Arbejdstøj og personligt sikkerhedsudstyr er i dag mere end beskyttelse – det handler også om komfort, bæredygtighed og design. Producenter og grossister investerer massivt i nye løsninger, der forener sikkerhed, genbrug og moderigtige detaljer. Læs med i temaet og bliv klogere på de nyeste trends og initiativer i installationsbranchen.

Mere fra...

29.09.2025Elsikkerhed.dk

Sponseret

Misforståelser om PPE kan have katastrofale konsekvenser

23.09.2025Elsikkerhed.dk

Sponseret

Bliv klædt på til en mere sikker arbejdsdag: To eksperter går sammen om nyt kursus.

11.06.2025Elsikkerhed.dk

Sponseret

Nyt kursus med fokus på sikkerhed i industrien

10.01.2025Elsikkerhed.dk

Sponseret

Installatørmøde 2025 - Kolding

31.10.2024Elsikkerhed.dk

Sponseret

ELsikkerhed fylder 10 år!

02.09.2024Elsikkerhed.dk

Sponseret

Undgå datatab og nedetid pga. strømsvigt