Bliv klædt på til en mere sikker arbejdsdag: To eksperter går sammen om nyt kursus.

Når det gælder arbejde med store eltavler, er risikovurdering og sikkerhed i højsædet. Derfor har ELsikkerhed og Tranemo Workwear indgået et samarbejde om et nyt kursus , der kombinerer faglig viden om elsikkerhed med praktiske løsninger inden for moderne og komfortabelt arbejdstøj og PPE. Det handler om at være beskyttet rigtigt – ikke for lidt, men heller ikke for meget.

Tranemo Workwear. Foto: Tranemo Workwear

Kurset giver dig et solidt overblik over de nyeste krav og bedste metoder til at beskytte sig mod de risici, der følger med arbejde på eller nær elektriske installationer. Fokus er på korrekt anvendelse af PPE (personlige værnemidler) og lys­buebeskyttende arbejdstøj, så man hverken går på kompromis med sikkerheden eller investerer i unødvendigt udstyr.

”Vi oplever et skærpet fokus på sikkerheden i og omkring store eltavler og fra vores daglige arbejde ved vi, at mange elektrikere ikke er klar over, hvordan de skal opføre og beskytte sig, når de skal arbejde i rum med ofte ældre eltavler – uden mærkning af nogen art,” siger Peter Kjær, der er adm. direktør for ELsikkerhed og tilføjer:

Kurset giver dig de nødvendige redskaber til en mere sikker arbejdsdag – med fokus på praktiske løsninger.

Peter Kjær

ELsikkerhed står for undervisningen og sikrer, at deltagerne får den nyeste viden om standarder, risikovurdering og sikre arbejdsmetoder. Tranemo Workwear bidrager med deres ekspertise inden for flammehæmmende og lysbuebeskyttende tøj og PPE, der kombinerer høj sikkerhed med komfort og funktionalitet. 

”Vi vil gerne fortælle, hvorfor det giver mening at investere i den rigtige PPE-beklædning og øvrige udstyr. Vores erfaring er desværre, at der sker flere ulykker på området, end man hører om. Så for os handler det om at finde det rigtige niveau for den brandhæmmende lysbuebeskyttende beklædning, inden det går galt. Fordi det er vigtigt at være beskyttet rigtig, og i henhold til de gældende standarder på området. Og det er meget vigtigt at sikkerhedsudstyr er solgt 100% korrekt ind, samtidig med at det er behageligt at benytte, så det også anvendes den dag ulykken indtræffer, og ikke bare ligger bag i bilen i en taske,” siger Preben Smed, der er adm. direktør for Tranemo.

Resultatet er en win-win: større tryghed og bedre arbejdsvilkår i hverdagen.

På kurset lærer deltagerne at udføre en praktisk risikovurdering og identificere elektriske farer med enkle værktøjer. Vi gennemgår lys­bueberegninger, så man kan vurdere energiniveauet ved en potentiel fejl og vælge det rette PPE. Derudover introduceres deltagerne til kortslutningsberegninger, hvor man ser på afbrydelsestid, afstand og andre faktorer, der kan minimere risikoen.

Nyt kursus sikrer dig den største sikkerhed og korrekte PPE ved arbejde på tavler. Foto: ELsikkerhed/ISOfilm

Et vigtigt element er arbejdet med sikre arbejdsmetoder: hvordan man afbryder korrekt, bruger isoleret værktøj og forebygger ulykker. Vi bringer også virkeligheden ind i kurset ved at se på konkrete installationer i virksomheder, hvor vi gennemgår konkrete opgaver og anbefaler PPE tilpasset netop jeres behov.

Kurset understøtter naturligvis kravene i EN 50110 – EU-standarden for sikkerhed ved arbejde på eller nær elektriske installationer – og sætter fokus på korrekt mærkning af elinstallationer, så det i praksis er tydeligt, hvilket PPE der kræves.

Dette kursus giver jer ikke kun viden – men også konkrete værktøjer til at styrke elsikkerheden, reducere risici og sikre, at medarbejderne altid er rigtigt beskyttet.

Mere fra...

23.09.2025Elsikkerhed.dk

Sponseret

Bliv klædt på til en mere sikker arbejdsdag: To eksperter går sammen om nyt kursus.

11.06.2025Elsikkerhed.dk

Sponseret

Nyt kursus med fokus på sikkerhed i industrien

10.01.2025Elsikkerhed.dk

Sponseret

Installatørmøde 2025 - Kolding

31.10.2024Elsikkerhed.dk

Sponseret

ELsikkerhed fylder 10 år!

02.09.2024Elsikkerhed.dk

Sponseret

Undgå datatab og nedetid pga. strømsvigt

30.08.2024Elsikkerhed.dk

Sponseret

Hvordan holder du dig opdateret på lovgivningen bag de nyeste teknologier?