Brancheorganisation: Godt at nedtone gymnasiers udbud af erhvervsuddannelser
Hos Tekniq Arbejdsgiverne glæder man sig over, at regeringen, med den første del af dens ungeudspil, har reduceret planerne om at lade gymnasier udbyde erhvervsuddannelser.
I forbindelse med den nye aftale, skal der etableres et såkaldt "henvisningstaxameter". Det skal være med til at hjælpe elever, der har valgt en forkert uddannelse i første omgang. Arkivfoto..
Der er en god portion sund fornuft i den første del af ungeudspillet, som regeringen er blevet enig om med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Sådan lyder reaktionen fra Tekniq Arbejdsgiverne.
Læs også: Vejen er stadig lang til målet om, at hver fjerde skal vælge en erhvervsuddannelse
Brancheorganisationen er særligt tilfredse med, at man med den nye aftale har neddroslet de tidligere annoncerede planer om, at landets gymnasier skulle have mulighed for at udbyde erhvervsuddannelser.
”Vores bekymring har blandt andet været, at det, hvis gymnasierne fik mere eller mindre fri mulighed for at udbyde erhvervsuddannelser, ville blive umuligt at fastholde og styrke kvaliteten af disse uddannelser. Det ser det heldigvis ud til, at man har taget højde for i dagens aftale”, siger Tina Voldby, underdirektør hos Tekniq Arbejdsgiverne.
Ungeudspillet skal være med til at sikre erhvervsrettede uddannelser i hele landet.
”Vores bekymring har blandt andet været, at det, hvis gymnasierne fik mere eller mindre fri mulighed for at udbyde erhvervsuddannelser, ville blive umuligt at fastholde og styrke kvaliteten af disse uddannelser", lyder det fra Tina Voldby. Foto: Tekniq Arbejdsgiverne..
Tidsbegrænset dispensation i samarbejdede med erhvervsskolerne
Den nye aftale indebærer, at offentlige- og private gymnasier samt voksenuddannelsescentre (VUC) i første omgang kun kan få en tidsbegrænset dispensation til at udbyde grundforløb på de ikke udstyrstunge erhvervsuddannelser.
Derudover skal sådanne grundforløbsudbud foregå i tæt samarbejde med en erhvervsskole. Og det lokale uddannelsesudvalg på erhvervsskolen skal være med til at sikre kvaliteten af uddannelsen.
”Det kan vi kun være glade for. Netop udstyrstunge uddannelser som eksempelvis elektriker, VVS-energi, kleinsmed eller industritekniker stiller både krav om dyre og løbende investeringer i teknisk udstyr og til de fysiske rammer, som det er vurderingen, at gymnasierne ikke vil kunne leve op til,” siger underdirektøren og uddyber:
”I stedet bør man bruge midler på at styrke erhvervsskolernes behov for investeringer i udstyr og digitaliserede undervisningsforløb, så kvaliteten kan øges, og så skolerne kan tiltrække endnu flere dygtige unge”.
Taxameterordning kan gavne unge, der vælger forkert
Af aftalen fremgår det ligeledes, at der etableres et såkaldt ”henvisningstaxameter”, der skal styrke gymnasiernes arbejde med at hjælpe de elever, som har valgt forkert, videre i retning af eksempelvis erhvervsuddannelserne.
Taxameterordningen skal sikre, at økonomien ikke er en barriere for at give de unge den nødvendige vejledning.
”Det er en både god og konstruktiv løsning. Vi ser, at over hver femte student ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter, de fik hue på. Med henvisningstaxametret kan vi forhåbentlig få styret en del af disse unge videre til for eksempel en erhvervsuddannelse i stedet”, siger Tina Voldby.
Læs også: ”Boss Ladies”-projekt skal få piger ind på erhvervsuddannelserne
Hun er også godt tilfreds med, at man med aftalen afsætter 25 millioner kroner til, at erhvervsskoler, gymnasier og VUC’er kan oprette nye uddannelsessatellitter af erhvervsrettede uddannelser i de egne, hvor der ikke findes et udbud i forvejen. Og opfordrer skolerne til at benytte sig af muligheden.
- SDN
