Bundkarakter til offentlige energibesparelser

Er der stemmer i effektive energibesparelser, eller er der flere stemmer i f.eks. nye idrætsfaciliteter og toiletter på skolerne?

Det er grundlæggende det spørgsmål, som er udgangspunktet for en evaluering, som Ea Energianalyse, NIRAS og RUC har udarbejdet på foranledning af Energistyrelsen. Det 55 sider lange værk, som systematisk gennemgår resultaterne - eller rettere sagt de manglende resultater af de vidt forskellige energibesparelser, som er gennemført i tidens løb, kommer frem til et dybt nedslående resultat. Helt galt står det således til med forsøget på at nedbringe energiforbruget i offentlige virksomheder og institutioner.

På basis af en lang række stikprøver konkluderer evalueringens forfattere, at de mange tiltag ikke har haft skygge af effekt. 150 offentlige bygninger er analyseret, og alt tyder på, at det i dag ligefrem går den gale vej. Energiforbruget er gennem de seneste år steget stødt.

Ikke mindst den omstændighed, at de mange og vidt forgrenede energispareaktiviteter er udarbejdet på forskellige tidspunkter, spredt over en periode på 35-40 år, synes således at være ét af de mest tungtvejende argumenter for at nytænke den hidtidige indsats på energispareområdet. Som eksempel nævnes, at El-sparefonden kun beskæftiger sig med elforbrug i det offentlige samt i private husstande. Imidlertid er det akkurat disse to områder, som er dækket af CO2-kvoterne samt af de højeste energiafgifter. Og når man nu henvender sig til det offentlige, hvorfor koncentrerer man sig så kun om el og ikke om al den anden form for energiforbrug, som findes? Det finder forfatterne bag evalueringen paradoksalt.

Såfremt der foreslås energitiltag med en tilbagebetalingstid på under fem år, har det offentlige i øvrigt en forpligtelse til at igangsætte sådanne tiltag. Forfatterne bag evalueringen har via stikprøver undersøgt, hvor ofte denne regel bliver fulgt. Alt tyder imidlertid på, at reglen kun sjældent følges.

Bedre information
Evalueringen anbefaler helt grundlæggende, at Folketinget snarest igangsætter et tiårigt program for energibesparelser.

Herved opnås der en forstærket indsats såvel inden for det offentlige som hos erhvervslivet, idet der er behov for, at informationer videresendes. Først herved har alle ansvarlige i virksomheder og institutioner et informeret beslutningsgrundlag for selv at sætte nye tiltag i værk.

Endelig anbefales det, at både offentlige og private virksomheder i langt højere grad foretager systematisk dokumentation af realiserede energibesparelser, gerne i form af flere stikprøver, som viser om den retning man har valgt, er den rigtige.

Koblingen fra politik til praksis
Salgschef Christian Beiter fra installationsvirksomheden Kemp & Lauritzen, som selv har en baggrund som installatør, mener, at nogle tiltag trods alt har nyttet.

”Noget har imidlertid nyttet mere end andet, og en række tiltag drives af forskellige interesser”, siger han. Christian Beiter påpeger således, at f.eks. leverandører og producenter i stigende grad har forsøgt at skabe et marked og dermed nye behov for energibesparelser.

”El-branchen har gennem hele historien iværksat el-besparelser. Det nye er imidlertid, at energibesparelser gennem de seneste år er blevet et markant fokusområde, som i første række ikke er drevet af økonomi, men af politik. Og det er koblingen fra politik til praktisk handling, som er vigtig, hvis bestræbelserne skal få effekt.

Samtidig er der nogle af de ansvarlige i offentlige institutioner, som anser energiteknologi for at være svært tilgængeligt. Det er noget fremmedartet i deres verden. Heraf opstår nye tjenesteydelser som eksempelvis ESCO-ordninger, hvor man finder en ekstern partner, om påtager sig at løse energiproblemerne”.

Vores adfærd skal ændres
Også Christian Beiter finder det problematisk, at mange energispareaktiviteter er ”født” på vidt forskellige tidspunkter.
”Teknologien udvikler sig hele tiden og forældes hurtigt,” siger han og nævner som eksempel, at diodelys (LED) allerede i dag har overhalet energisparepæren hvad angår energieffektivitet.

”Desto mere specifikt du styrer og regulerer, desto højere bliver besparelsen. Imidlertid er det kun til en vis grad muligt spare ad teknikkens vej. Al erfaring viser, at en meget stor del af energibesparelserne kan opnås via ændret adfærd, og en sådan adfærdsændring er det ikke muligt at regulere sig til”, mener Christian Beiter.

”Jeg vil rose det offentlige for deres gode intentioner hvad angår energibesparelser. Samtidig vil jeg dog kritisere det offentlige for deres manglende evne til at omsætte tanker og visioner til konkret handling.

Der kunne under alle omstændigheder opnås store femskridt, hvis det offentlige konsekvent og målrettet lod sine bygninger gennemgå et grundigt energieftersyn, og såfremt der var tale om større opgaver, kunne opgaven meget vel udliciteres. Der findes jo helt specifikke krav til energimæssig gennemgang af offentlige bygninger, og nogle går heldigvis foran,” siger Christian Beiter, som nævner et konkret eksempel fra Udenrigsministeriet, hvor Kemp & Lauritzen har konverteret belysningen til LED-pærer. Her er der påvist en energibesparelse på mere end 70 procent.

Energimærkning har lille effekt
Ifølge evalueringen er energimærkningsordningen den aktivitet, som har klaret sig dårligt, fordi det er en meget kostbar ordning, som er baseret på, at der sendes en kontrollant ud til alle nye og gamle bygninger med såvel højt som lavt energiforbrug. Indsatsen bliver derfor ikke prioriteret.
Den problematik kan Christian Beiter sagtens genkende.

”Personligt anser jeg nytteværdien af energimærkningsordningen for at være meget begrænset. I øvrigt er alle offentlige virksomheder jo blevet pålagt, at de skal udpege en energiansvarlig, men hvis det pågældende ikke har gennemslagskraft eller har de rette værktøjer til rådighed, nytter det hele ikke noget.”

Nej tak til mere kontrol
Kemp & Lauritzens salgschef er derimod ikke enig med evalueringens forfattere i, at dokumentation for energibesparelser bør ske via flere stikprøver.
”Herved opbygger man blot en kontrol oven i kontrollen. Man bør jo heller ikke køre med sikkerhedssele, blot fordi man risikerer at få en bøde, men fordi det øger sikkerheden i trafikken,” siger han.

”Skal vi spare på energien, fordi vi derved lever op til de krav og forventninger, som vi pålægges, eller skal vi gøre det for at leve op til det ansvar, vi har som samfundsborgere? Alle bliver jo vindere, hvis vi opfører os ordentligt og fornuftigt. Men det kræver naturligvis nogle investeringer, og viljen til at omsætte hensigter til handling, er under alle omstændigheder helt afgørende,” siger Christian Beiter.