Dagslyset skal udnyttes optimalt
Skal elforbruget til belysning ned, er dagslysstyring fortsat den mest effektive vej, og i institutioner og erhvervsbygninger betaler det sig at tænke på zoneopdelt belysning, så dagslyset udnyttes optimalt.
SBi udgav i 2008 en anvisning om lysstyring (SBi-anvisning 220 Lysstyring) og forudsagde i den forbindelse, at lysstyring ville blive særdeles udbredt, fordi det ellers ville være umuligt at overholde energirammen. Vi spurgte seniorforsker Steen Traberg-Borup, SBi, hvordan det så er gået.
Jeg kan i hvert fald sige, at det er blevet udbredt på den måde, at ca. 1100 håndværkere, entreprenører og ikke mindst rådgivere har fået vejledningen, og der har været gennemført kurser hos Dansk Center for Lys samt Elsparefonden. Så jeg tror, folk har taget det til sig, siger han.
Lysstyring er relevant overalt, hvor man anvender kunstigt lys, men hvordan den skal indrettes afhænger ifølge Steen Traberg-Borup helt af bygningens og rummenes udformning og anvendelse. Han nævner for eksempel, at belysningen i enkeltmandskontorer kan styres på en helt anden måde end i storrumskontorer, hvor der stort set altid sidder to-tre personer.
En skole er som hovedregel anderledes ukompliceret, mener han. "Enten er der undervisning i lokalet, eller også er det tomt."
Hvor store besparelser?
Hvis vi for eksempel tager et kontorhus, så møder rengøringspersonalet måske kl. 6 og tænder alt lyset, kl. 8 kommer de første kontormedarbejdere, og kl. 18 er huset tomt. Hvis alt lys har været tændt fra kl. 6 til kl. 18, er det det, vi kalder en 100 procents belastning. Indfører man dagslysstyring fordelt på f.eks. tre zoner, vil belysningsstyrken kunne reguleres i takt med mængden af dagslys der kommer ind i rummet. I situationer med fuld sol vil belysningen automatisk slukke tættest ved vinduerne, og herefter følger zonerne længst fra vinduet. Den form for lysstyring vil typisk give en besparelse på 25-30 procent, siger han og tilføjer, at når man kombinerer dagslysstyring med bevægelsesmeldere, kan man nå op på de helt store besparelser.
Hvor store de kan blive varierer fra sted til sted. Af samme årsag florerer adskillige tal for, hvad man kan opnå med forskellige former for lysstyring.
Taler vi om en skole, er typisk alle eller ingen tilstede. Her kunne man selvfølgelig sige, at bevægelsesmelderne er unødvendige, for den sidste slukker. Men det gør de jo ikke alligevel, så uden bevægelsesmelderen vil lyset stå og brænde i et tomt rum, bemærker han tørt.
Også på gangarealerne er der en del at vinde ved at anvende lysstyring med bevægelsesmeldere. Lyset kan således være slukket eller dæmpet ned til f.eks. 5 % i tidsrum med undervisning og kun tændt i frikvarterer eller når nogen færdes på gangene.
Det kan generelt betale sig at udskifte gamle belysningsarmaturer med lysstofrør og med traditionelle spoler til nye energieffektive lysstofarmaturer med elektroniske forkoblinger. Suppleres yderligere med dagslysstyring og bevægelsesmeldere, kan man sænke energiforbruget og dermed størrelsen på lysregningen væsentligt, slutter Steen Traberg-Borup.
Stort besparelsespotentiale i lys
Servodan er en af de virksomheder, som har stor erfaring med lysstyring herunder styring af zoneopdelt belysning. Og her lyder det fra Per Eggen, at det i ekstreme tilfælde er muligt at spare op til 70 procent af ved hjælp af dagslysstyring. Men så store besparelser vil normalt kræve en kombination af dagslysstyring og bevægelsessensorer.
Han nævner desuden et eksempel af lidt ældre dato, hvor det alene med bevægelsessensorer lykkedes at spare 75 procent på elforbruget. Eksemplet stammer fra omklædningsrum på Marselisborg hospital, hvor lyset tidligere var tændt døgnet rundt. Det er det dog de færreste steder, så en mere realistisk besparelse med en simpel tænd/sluk-bevægelsessensor ligger derfor ifølge Per Eggen på 30-35 procent.
Omvendt er det ved hjælp af styring af zoneopdelt belysning på JYSKs lager i Uldum lykkedes at opnå en besparelse på 25-30 procent.
