Datacentre og batterilagre kommer bagerst i køen

Regeringen arbejder på en akutplan for elnettet, der skal gøre det muligt for Energinet at prioritere mellem de indmeldte projekter. Og den vil ifølge klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) indebære, at store datacentre og batterilagre kommer bagerst i køen.

Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa lægger op til at sætte datacentre og batterilagre bagerst i køen til elnettet. Det vækker kritik.. Foto: Det Radikale Venstre

Energinet kan som bekendt slet ikke følge med, når det gælder den nødvendige udbygning af det danske elnet. Nu skal en akutplan gøre det muligt for Energinet og elnetselskaberne at vælge, hvem der skal kobles på. Hidtil har de ageret efter et “først til mølle-princip”.

Den nytiltrådte klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa lægger op til, at projekter, der står i kø for at komme på elnettet opdeles i fire kategorier.

I første kategori skal projekter med “samfundskritiske hensyn” ligge – f.eks. forsvar og sundhed, men også hensynet til “almindelige familier”.

“Det kunne være sådan nogle ting, som får forrang. De her store datacentre og ufleksible batteriparker kommer bagerst i køen. Ikke fordi jeg har en principiel – eller regeringen har nogen ideologisk – modstand mod dem. Men det er et nulsumsspil, vi har med at gøre,” siger Samira Nawa til Politiken.

“Henrik Hansen, der er administrerende direktør for brancheforeningen Datacenterindustrien, kalder i Politiken det “en klar fejl”, at regeringen lægger op til at placere datacentrene bagerst i køen.

Han peger på, at det modarbejder regeringsgrundlagets ambitioner om digitalisering og kunstig intelligens.

Forslaget om også at sætte batteriparker bagerst i køen undrer i energiselskabet Ewii, der bl.a. står bag Danmarks største batteripark på Bornholm.

“At sætte batterier generelt bag i køen er at skyde sig selv i både foden og i hovedet på samme tid. For måden, vi kan få mere ud af det eksisterende elnet på, er ved at løse flaskehalsene. Batterierne kan være med til at supplere strøm ind i den del af nettet, hvor strømmen ellers ikke kan komme ind”, siger adm. direktør Lars Bonderup Bjørn til Politiken.

-emte

KlarPris

Sponseret

Hvad koster det at købe det, man plejer? Kemp & Lauritzen kender svaret

Gustavsberg A/S

Sponseret

Et sæde til hele familien

Relateret indhold

Installator.dk

Caverion sikrer sig ny trecifret rammeaftale med Energinet

Installator.dk

Nu er Brødrene Dahl på finske hænder

Installator.dk

Hackerangreb på køleanlæg får danske supermarkeder til at reagere

Installator.dk

Energinet vil investere 15,8 mia. kr. i udbygning af elnettet

Installator.dk

Nilan øger indtjeningen og investerer i nye varmepumper og ventilationsanlæg

Installator.dk

Rekordmange vælger en faglært uddannelse – men skolerne gør ikke nok

Installator.dk

Sag om manipulation af elmarkedet for trecifret mio-beløb genoptages

Installator.dk

Kredsløb vinder Fjernvarmeprisen 2026 for geotermiprojekt

Installator.dk

Ny analyse: Kernekraft kan styrke vindmøllernes økonomi

Installator.dk

AO opjusterer efter stærkt tredje kvartal

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle