Det svære valg

Manglen på arbejdskraft i den danske installationsbranche er godt dokumenteret og ligger i omegnen af 3.000 mand. Det rejser helt naturligt spørgsmålene: Hvordan kan branchen i fremtiden sikre tilstrækkelig arbejdskraft uden at skulle skele over landegrænserne? Og hvordan kan der konstant skabes fokus på erhvervsuddannelserne, så de unge kan træffe bevidste og varige uddannelsesvalg i en alder af 15-16 år?

Installatør Horisont har sat uddannelsesforsker Lene Larsen, RUC, stævne til en snak om unges uddannelsesvalg.

Vilje til uddannelse
Udgangspunktet er godt, mener Lene Larsen, for der er stor motivation blandt de unge til at få en uddannelse.

”Det paradoksale er imidlertid, at tilbuddene til de unge uddannelsessøgende på den ene side kan være noget af en jungle. Mens der på den anden side måske ikke er noget, der alligevel appellerer til dem”, siger Lene Larsen og fortsætter: ”Fra samfundets side bliver der stillet krav om, at de unge skal vælge en uddannelse for at kunne få økonomiske ydelser fra samfundets side. Her er risikoen, at de unge måske slet ikke har forudsætningerne for at træffe et langtidsholdbart valg og blot vælger noget, fordi det skal de.”

Uddannelsesforskeren tilføjer, at undersøgelser tyder på, at flere og flere unge slås med kravet om en uddannelsesplan – de har hverken tid, ro eller rum til at fordybe sig i de mange valgmuligheder.

I forældrenes fodspor
Der er en hel stribe forhold, der har indflydelse på unges uddannelsesvalg. ”Den indre dynamik og forskellige interesser hos den unge selv er naturligvis meget afgørende for uddannelses- og karrierevalget. Med den indre dynamik tænker jeg på drømme, fantasier eller positive erindringer fra barndommen i selskab med enten forældre eller bedsteforældre i en arbejdssituation. Deres sociale og kulturelle baggrund har også stor betydning for erhvervs- eller uddannelsesvalg, ligesom den konkrete generation, man er født i, spiller en vis rolle. Med andre ord er der en klar tendens til at mange unge går i deres forældres fodspor”, mener Lene Larsen.

Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ, kan nikke genkendende til Lene Larsens synspunkter.

”Som arbejdsgiverorganisation på det tekniske område er vi hele tiden optaget af at sikre arbejdskraft nok til installationsbranchen. Det betyder, at vi indimellem planlægger kampagner, der retter sig mod de personer, som har størst indflydelse på unges valg af uddannelse, siger hun og tilføjer: ”Vi går målrettet efter de unge selv og deres forældre”.

Finn Kyed, der er uddannelseschef i DS Håndværk & Industri, fortæller, at DS’ kampagner primært har været rettet mod de unge og uddannelsesinstitutionernes vejledere.

Synliggørelse af mulighederne
Unge mennesker bliver påvirket i deres dagligdag fra mange sider, og det har også indvirkning på valg af uddannelse. Lene Larsen nævner her medierne. ”Man skal ikke undervurdere mediernes påvirkning af unge. Der er ingen tvivl om, at eksempelvis livsstilsudsendelser har en effekt på valg af uddannelse. Den enkeltes arbejde er i høj grad med til at definere livsstilen. Eksempelvis har livsstilsprogrammer været med til at skabe større søgning til kokkeuddannelsen.”

Sagt på en anden måde drejer det sig om synliggørelse og en positiv markedsføring af slutproduktet – det konkrete arbejde, som uddannelsen fører til. ”I relation til installationsbranchen er det en speciel vigtig faktor. Gymnasiet har de fleste en god idé om, hvad indebærer, men hvad laver en vvs’er eller en elektriker? Hvilket ansvar har de? Hvad kan uddannelsen føre med sig af attraktive og spændende stillinger? Det er straks sværere at forestille sig og kræver derfor en målrettet indsats fra branchernes organisationer. Det skal tydeliggøres”, siger Lene Larsen.

Tina Voldby er helt enig i, at det er jobprofilen i den anden ende af uddannelsen, der skal i fokus, og som de unge skal kunne identificere sig med. ”Derfor har vi taget initiativ til at få lavet en film, der kan bruges i forskellige medier. Fokus er netop at profilere forskellige jobtyper inden for vores brancher”, siger hun.

Hos DS Håndværk & Industri har man også besluttet at udarbejde tre videofilm inden for henholdsvis vvs-, smede- og industriteknikområdet. ”Vi forventer, at filmene bliver færdige til sommerferien, så de kan blive vist rundt om på uddannelsesinstitutioner og give appetit på vores fagområder”, fortæller Finn Kyed og tilføjer: ”Vi er endvidere i gang med at se på materiale til brug for rekruttering af studenter til erhvervsuddannelserne. Flere og flere studenter går jo allerede nu den vej.”

Hos TEKNIQ har man allerede gode resultater med at gøre noget for studenterne, idet 10-15 % af en årgang på elektrikeruddannelsen netop er studenter.

Fokus på folkeskolen
Lene Larsen mener, at det grundlæggende er svært at ændre radikalt på unges uddannelses- og erhvervsvalg. ”Derfor er den bedste vej til at fastholde en stabil søgning til erhvervsskolerne, og evt. øge den, at sikre det tætte samarbejde mellem brancherne og uddannelsesinstitutionerne. Og her må man gå andre veje end de traditionelle besøg på erhvervsmesser, som nogle skoler praktiserer. Viden om uddannelse og arbejdsliv skal være en integreret del af undervisningen i folkeskolen og dermed ruste de unge til det svære valg”.

Uddannelsesforskeren forestiller sig arrangementer i folkeskolerne, hvor f.eks. forældrene eller andre, som børnene kender, holder foredrag om deres fag. ”Det kan sagtens være den lokale VVS’er eller elektriker, der kigger forbi til denne type arrangementer. Det er jo i den grad hjælp til selvhjælp.”

”Generelt er det sådan, at rådgivningen om de unges uddannelsesvalg ligger i regi af Ungdommens Uddannelsescenter (UU-centre). Folkeskolen, mener vi, både kan og skal bidrage gennem UEA-undervisningen (uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering), f.eks. ved at gøre brug af vvs-installatører som gæsteundervisere”, udtaler Finn Kyed og tilføjer, at DS som organisation udmærket kan bidrage med gæstelærere.

Et bedre image
I forhold til uddannelsesvejlederne i folkeskolen fortæller Finn Kyed om en række tiltag. ”Dansk Metal og DS Håndværk & Industri, har igennem årerne igangsat en række praktikpladsaktiviteter for bedre at kunne tiltrække de unge til vores fag. Heriblandt vejlederkurser for skolevejledere/UU-vejledere om industriens uddannelser med indlagte virksomhedsbesøg. Vi har arrangeret temadrøftelser med UU-centre om industriens uddannelser med besøg af virksomhedsrepræsentanter. Vi har haft gæstelærere på lærerseminarer og fortalt om, hvordan vi mener, at UEA-undervisningen bedst kan tilrettelægges. Vi har også haft indstik med nyheder inden for industriens uddannelser i skolevejledernes fagblad – igen en metode til hele tiden at gøre skolevejlederne opmærksom på erhvervsskolernes eksistens.”

Hos TEKNIQ er skolevejlederne også en målgruppe for kampagner. ”Skolevejlederne spiller en vigtig rolle, fordi de kender brancherne, jobbene og karrieremulighederne. Mange folkeskoleelever kender desværre mest til gymnasievejen eller lignende, og derved bliver valget af erhvervsskole snarere et fravalg af den boglige uddannelsesvej end et tilvalg af den tekniske vej. Den tendens er uheldig og skal vendes ved at erhvervsskolernes får et bedre image”, forklarer Tina Voldby og fortsætter.

”Derfor holder vi arrangementer for vejlederne i alle vores regioner, hvor virksomheder og lærlinge fortæller om branchen og mere specifikt får skabt et billede af arbejdets karakter. At det ikke bare er at trække kabler i elbranchen og montere afløbsrør i vvs-branchen, men at der er mange højteknologiske jobs i installationsbranchen. Som sagt før gør vi meget ud af at fortælle om, hvad uddannelsen kan føre til af spændende job snarere end om selve uddannelsen.”

Andre tiltag
Hos TEKNIQ har man også øje for såvel etniske grupper som piger. Begge grupper kræver en særlig indsats: ”For at tiltrække flere unge med indvandrerbaggrund ligger der en opgave i at give forældrene et andet syn på håndværkere, end der typisk er i deres hjemlande. Eksempelvis at det er en god vej til at blive selvstændig og dermed uafhængig af andre og opnå høj status i samfundet. For pigernes vedkommende drejer det sig om at fortælle, at mange jobs i elbranchen omfatter megen teknisk styring og regulering af diverse installationer, som piger præcis lige så godt håndtere.”

Farlig vej at gå?
”I disse år ser vi en stigning i aldersgennemsnittet på erhvervsuddannelserne. Jeg tror også, vi vil se mere differentierede mønstre i valg af uddannelse i fremtiden. Det kan medføre en stigende rekruttering blandt voksne til erhvervsuddannelserne. Vi ser også en del gymnasieelever, der ændrer kurs i retning af erhvervsuddannelserne. Måske fordi de ikke har haft den rette motivation til gymnasiet, eller fordi de ikke har kendt mulighederne på erhvervsskolerne. Her ligger der en stor opgave for brancherne i at profilere både uddannelses- og karrieremulighederne,” påpeger Lene Larsen.

”Det er ganske rigtigt at op mod 10-15 % af ansøgerne til eluddannelsen har en studentereksamen. Det er vi naturligvis glade for, selv om vi hellere vil have elever, som har valgt erhvervsuddannelserne som første valg. Med hensyn til voksenlærlinge har vi set, at de udgør helt op til en tredjedel af en årgang. I en situation som nu med stor mangel på arbejdskraft er det ganske udmærket at bruge voksenlærlinge som et supplement til de unge lærlinge, men det er uforsvarligt, hvis brancherne alene vil satse på de ældre lærlinge, da installatørerne så konstant skal uddanne langt flere, end hvis hovedvægten er lagt på de unge med potentielt længere tid i branchen”, understreger Tina Voldby.

”Vi er glade for, at det er lykkedes at tiltrække voksne til vores uddannelser – så voksne nu udgør en tredjedel af hver årgang på elektriker- og vvs-uddannelserne. De voksne er en gevinst, de er meget målrettede, stabile og ivrige efter at tilegne sig viden meget hurtigt. De nævner selv, at de er blevet tiltrukket af en attraktiv branche med stor selvstændighed og frihed i arbejdet. Fokus skal dog fortsat være på de unge!”

Finn Kyed siger: ”I DS’ medlemskreds er der allerede mange virksomheder, som ansætter voksenlærlinge, men den beslutning, der er foretaget i forbindelse med finanslovsforliget om begrænsning i tilskuddet til antal voksenlærlinge, vil nok ikke motivere flere virksomheder til at ansætte flere voksenlærlinge.

Paradoks
Lene Larsen slutter med at fortælle, at uddannelsessektoren i øjeblikket oplever stor søgning til de humanistiske og samfundsfaglige fag, hvilket naturligvis kan få en vis betydning for rekrutteringen af unge til erhvervsuddannelserne. I den forbindelse peger hun på et paradoks: ”Unge kunne rationelt set i deres uddannelsesvalg søge hen, hvor der er ledighed, men det har en tendens til at virke modsat, sådan at forstå, at de unge kan opfatte det som en ”dårlig” branche og af den grund fravælger den.” Står det paradoks til troende, er der kun at sige, at brancherne, herunder arbejdsgiverorganisationerne fortsat har en stor opgave i at gøre det nemmere for de unge at træffe det svære valg.