Debattører: Sådan får vi flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne
Bedre vejledning, økonomiske investeringer og mere prestige. Sådan lyder nogle af de bud, som en række debattører har opstillet for at få flere unge erhvervsuddannede.
Det koster at have attraktive og gode erhvervsuddannelser. Derfor mener Jakob Brandt, vicedirektør i SMVdanmark, at uddannelse er et dårligt sted at spare, når der i forvejen skæres i budgetterne tll udstyr og undervisning. Arkivfoto..
For mange unge fravælger i dag erhvervsuddannelserne (EUD) - men hvordan får man dem til at vælge dem til?
Det har flere debattører forsøgt at svare på – og meningerne er mange, skriver altinget.dk, der har forsøgt at danne et foreløbigt overblik over de mange konkrete forslag, der er kommet på banen.
Det praksisfaglige fylder for lidt i folkeskolen
Et af forslagene kommer fra undervisningsminister Merete Riisager (LA), der mener, at det praksisfaglige fylder for lidt i folkeskolen:
”De unges uddannelsesvalg bliver ikke nødvendigvis lettere af den måde, folkeskolen er skruet sammen på”, siger hun til altinget.dk og foreslår i stedet flere tiltag:
”Flere tiltag – blandt andet åben skole, samarbejde med virksomheder og erhvervsskoler og praksisfaglig uddannelsesparathedsvurdering – er allerede sat i søen”.
Læs også: Tekniq: Flere unge børe vælge VVS-energiuddannelsen
Idéen om flere praktiske tiltag er noget, Jannik Bay og Ejner K. Holst, henholdsvis uddannelseschef i Dansk Arbejdsgiverforening og næstformand i LO, er enige i.
I et fælles indlæg skriver de således, at der er behov for ”en mere anvendelses- og praksisorienteret undervisning”. Samtidig foreslår de, at man i stedet flytter 10. klasserne fysisk væk fra folkeskolemiljøet, da 10. klasse ”mest fungerer som en forlængelse af folkeskolen”.
Løsningen skal findes i grundskolernes vejledning
Står det til Helene Glundholt, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation, ligger problemet ikke i flere tiltag i folkeskolen eller en fysisk flytning af landets 10. klasser.
I stedet ligger det virkelige problem i grundskolernes vejledning af de unge, hvorfor Helene Glundholt opfordrer til, at man udfordrer eleverne ”i forhold til den slagne vej på gymnasiet” og skoser besparelsen på individuel vejledning, som kom i forbindelse med EUD-reformen:
”Med færre penge i vejledningen og mindre individuel hjælp har vi allerede erklæret krig mellem den gymnasiale og den faglærte vej” siger hun til altinget.dk.
Det er imidlertid ikke kun vejledningen, der er skyld i, at flere unge fravælger erhvervsuddannelserne. Problemet skyldes i lige så høj grad prioriteringer fra politikerne, arbejdsgiverne og fagforeningerne, lyder det fra UU-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning) Mathias M. Aldringer:
”Politikerne må og skal prioritere, at alle unge i Danmark kan få individuel vejledning af deres UU-vejleder”.
Læs også: Unge rollemodeller vil bekæmpe fordomme om faguddannelser
Og det er en opfattelse, som Jakob Bonde Nielsen, formand for Danske Skoleelever, bakker op om:
”UU-vejledningen skal opgraderes og forbedres. Alle elever skal derfor have mulighed for at tale med sin UU-vejleder, så vi kan blive vejledt og udfordret på vores uddannelsesvalg”.
Flere investeringer i erhvervsuddannelserne
De unge vælger imidlertid ikke kun uddannelse – de vælger også institution. Det mener undervisningsministeren, der peger på, at erhvervsskolerne skal få øjnene op for, hvad et spændende unge-miljø betyder.
Men for at dette kan lade sig gøre, kræver det også økonomiske investeringer på området, mener Jakob Brandt, vicedirektør i SMVdanmark:
”Vi kommer ikke uden om det. Det koster noget at have attraktive og gode erhvervsuddannelser. Skal vi have flere unge ind på erhvervsuddannelserne, holder det ikke at skære i midlerne til dem”.
- EL
