Elektrikere finder andre job i nedgangstider

Danske elektrikere vil hellere tage et ufaglært job end at gå hjemme på dagpenge og afvente, at der kommer gang i beskæftigelsen igen.

Selvom ledigheden blandt elektrikere er høj i øjeblikket, så svarer den ikke til den store nedgang i omsætningen, som har ramt branchen de seneste år. Det skyldes, ifølge Jan Jensen, der er næstformand i Dansk El-forbund, at elektrikerne hellere tager et lavere rangerende job i en periode i stedet for at blive hjemme og modtage dagpenge.

”Vi kan se i vores statistikker, at vi de seneste år har flyttet rigtig mange elektrikere over i blandt andet 3F, FOA og HK. Det er et tegn på at mange elektrikere i stedet for en tilværelse på dagpenge hellere vil være taxachauffør, vicevært eller måske arbejde i restaurationsbranchen,” fortæller Jan Jensen.

Han glæder sig over, at elektrikerne finder noget andet at lave i en periode med streng lavkonjunktur.

”Jeg synes det er rigtig godt, at de elektrikere, der har været så uheldige at blive ledige, finder eksempelvis noget ufaglært arbejde i en periode. Det handler om, at folk har det godt, og det har vores medlemmer typisk, når de får brugt noget energi og deres hænder,” siger Jan Jensen.

Ifølge Jan Jensen bliver det ikke svært for de elektrikere, der har skiftet branche i en periode at komme tilbage til branchen igen, når beskæftigelsen begynder at stige. Han påpeger, at branchen har lavet nogle tiltag, der gør, at elektrikerne gennem kurser kan få den kompetenceudvikling og opkvalificering, der skal til for at vende tilbage. I den forbindelse roser han også installatørerne for at være behjælpelige med at få folk godt i gang igen efter en tur over i en anden branche.

”Det er klart, at man kan være lidt rusten på de nyeste teknologier og materialer, når man vender tilbage, men jeg synes, installatørerne er gode til at give folk ”lidt luft” i den første periode, indtil de fungerer 100 procent igen. Det er der en stor forståelse for,” konstaterer Jan Jensen.

Ingen ændring i sigte

Han gør i samme åndedrag klart, at selvom der forholdsmæssigt er mange elektrikere, der finder andre jobs, så er der stadig en bruttoledighed på 6,7 procent, som skal tages meget alvorligt. Tallet har ikke ændret sig væsentligt i løbet af 2010, og Jan Jensen vurderer, at vi skal et stykke længere hen før det ændrer sig mærkbart.

”Det kan godt være, at der er nogen, der kan se noget grøde ude i horisonten, men nu er det ikke elektrikerne, der kommer først i gang med arbejdet på en byggeplads – vi er tværtimod de sidste. Derfor er der ikke nogen opgang i sigte lige med det samme,” understreger han.

Hvis ledigheden skal ned, og nogle af de elektrikere, der har forladt branchen, skal trækkes tilbage, mener han, at det bliver nødvendigt at fremrykke offentlige investeringer.

”Fra Dansk El-forbunds side, mener vi, at specielt de investeringer, der skal ske på det offentlige område skal fremrykkes. Det kunne være infrastruktur, eksempelvis jernbanerne, for det ville klart få langt flere elektrikere i arbejde. Jeg mener, det er helt ubegribeligt, at man ikke bruger nogle resurser på den slags nu,” konstaterer Jan Jensen.

Han mener også, at der bør gøres yderligere for at sætte gang i energioptimeringen i boliger og industribygninger.

”Nu har vi i mange år talt om, at vi skal spare på energien ved at isolere med noget mere rockwool og trelags-vinduer. De frugter er ved at være plukket, og nu skal man til at kigge på noget af den energi, vi brænder af hver eneste dag. Der kan hentes rigtig mange penge, og samtidig sparer vi på CO2-udledningen. Det er en succeshistorie, man bør gå i gang med, med det samme,” slutter Jan Jensen.

www.installator.dk/el

Techem Danmark A/S

Sponseret

Installer forbrugsmålere og hent besparelser til dine kunder også i ejendommens byggefase

Wygwam Danmark, a division of Niko

Sponseret

Wygwam introducerer P49 og M49 DALI-2 BMS-sensorer fra Niko

Relateret indhold

22.05.2025POWER TECHNIC ApS

Sponseret

Pålidelige 2200W og 3200W DC/AC invertere

21.05.2025Alcadon ApS

Sponseret

[FIBERMUFFE] Anbefalet af Morten ✓

20.05.2025Installator.dk

Milliarder i statsstøtte skal sikre tre nye havvindparker

20.05.2025POWER TECHNIC ApS

Sponseret

DIN-skinne startstrømbegrænser til N-wire-netværk

19.05.2025Installator.dk

Elbiler og tariffer fører til øget elforbrug om natten

18.05.2025Alcadon ApS

Sponseret

[SPØRGSMÅL] Oplever DU også disse udfordringer...

16.05.2025PHOENIX CONTACT

Sponseret

Modulære arbejdspladssystemer til effektiv styretavlekonstruktion

16.05.2025Lan-com A/S

Sponseret

Lan-Com A/S introducerer ny MPO-løsning til Datacenter

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle