KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI

Uddannelse

Energioptimering af procesanlæg

Vil du holde energiforbrug og omkostninger nede på dine kunders procesanlæg? Så få redskaberne til at kontrollere og forbedre anlæggenes funktion.

Kategori

Uddannelse

Sted

København NV

Start dato

23. oktober 2024

Slut dato

13. december 2024

Efter forløbet har du redskaberne til at styre, regulere og overvåge energianlæg samt udarbejde tekniske beregninger. Du kan også formidle og dokumentere muligheder for at forbedre et anlæg.

Med de kompetencer, som du får, styrker du din faglige profil på et område, som bliver stadig mere centralt for mange virksomheder, nemlig energioptimering.

Du bliver klædt på til at anvende centrale metoder og måleudstyr til afdækning af energiforbrug. Og så lærer du at vurdere og dokumentere dine målingers kvalitet og anvendelighed.

Forløbet sætter dig også i stand til at deltage i faglige og tværfaglige samarbejder omkring kortlægning og optimering af produktionsanlæg – og at diskutere ny viden på området.

Desuden lærer du om anlæg, dataopsamling og energiteknisk optimering.

DU LÆRER AT ...

  • Anvende centrale metoder og måleudstyr til afdækning af energiforbrug
  • Vurdere målingers kvalitet og anvendelighed samt anvende centrale redskaber til at dokumentere dette
  • Formidle forbedringsmuligheder samt dokumentere disse
  • Deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde omkring kortlægning og optimering af produktionsanlæg
  • Diskutere ny viden i relation til energioptimering af produktionsanlæg

UNDERVISNING

Undervisningen er tilrettelagt, så du kan passe dit arbejde ved siden af studierne. Der er 8 undervisningsdage.

MÅLGRUPPE

Fagmodulet er målrettet dig, som arbejder inden for bygge- og anlægsbranchen – eller beskæftiger dig med energi i dit daglige arbejde.

OPTAGELSESKRAV

Når du søger om optagelse, skal du uploade dokumentation for, at du opfylder adgangskravet:

  • Relevant uddannelsesbevis eller svendebrev
  • CV med relevant erhvervserfaring

RELEVANT UDDANNELSE

  • En gennemført erhvervsuddannelse
  • Grunduddannelse for voksne
  • Gymnasial uddannelse
  • eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau.

RELEVANT ERHVERVSERFARING

Derudover skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring indenfor et relevant arbejdsområde, hvilket du skal dokumentere overfor KEA via dit CV:

  • Hvis du er faglært og bliver optaget på baggrund af din erhvervsuddannelse (svendebrev) tæller erhvervserfaringen, du har opnået i dit uddannelsesforløb med som relevant erhvervserfaring.
  • Hvis du ikke er faglært, skal du have opnået den relevante erhvervserfaring efter, du har gennemført den adgangsgivende uddannelse.

Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en REALKOMPETENCEVURDERING. Kontakt vores STUDIEVEJLEDER, hvis du vil vide mere.

Du kan læse mere om adgangsbetingelserne i studieordningen. Du finder et link til studieordningen øverst på siden.

Flere Events

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.