Energiproducerende tag fra Icopal scorer hattrick
Da Icopal torsdag den 13. oktober blev kåret til vinder af fagbladet Ingeniørens produktpris 2011 i kategorien Byggeri, var det tredje gang inden for blot ét år, at virksomheden høstede en prestigefyldt dansk pris for det samme produkt Icopal Energitag.
På billedet ses energitaget fra Icopal på Frederikshavn Politigård..
Den energiproducerende og klimavenlige tagløsning fra Icopal, Icopal Energitag, har det seneste års tid fået mange roser med på vejen. I november sidste år blev ingeniør- og anvendelsesteknisk chef i Icopal, Bjarne Pedersen, tildelt DI Byggematerialers pris for Innovativt Samarbejde 2010. Det blev efterfulgt af Dansk Industris produktpris 2011, og torsdag scorede Icopal hattrick, da Icopal Energitag høstede Ingeniørens Produktpris 2011.
Icopal Energitag er i princippet en krydsning mellem et væskebåret gulvvarmesystem og et jordvarmeanlæg. Energitagets tagflade optager energi fra vind, regn og sol. Fra energitaget føres energi ned til den tilsluttede varmepumpe, som trækker energien ud af væsken og anvender den til opvarmning af bygningen. Energitaget reducerer en bygnings CO2-udledning med omkring 40 procent i forhold til opvarmning med olie eller naturgas. Og det skaber en helt ny mulighed for at producere grøn energi i tagfladen også kaldet den femte facade.
Samarbejder med andre virksomheder
I forbindelse med Icopal Energitag har Icopal indgået et strategisk samarbejde med Danfoss og Uponor. Søren Drewsen, administrerende direktør i Icopal Danmark, fortæller, at det for Icopal er vigtigt at tænke ud over egne faggrænser i udviklingen af nye innovative produkter.
Vores erfaring er, at de store innovative gennembrud ofte kommer, når vi tænker ud af andedammen og kombinerer vores ekspertise med andres, pointerer Søren Drewsen.
Icopal har på nuværende tidspunkt opsat Icopal Energitag på en række bygninger blandt andet Politigården i Frederikshavn og en institution i Assens Kommune, og har for øjeblikket et større projekt under opsejling i England.