Få styr på faldgruber for brandsikre installationer

Der hersker mange misforståelser om regler for brandsikring. Efter den store brand i Vanløse i foråret 2022 har installatører og rådgivere fået øjnene op for både faldgruber ved og vigtighed af god brandsikring - der også overholder reglerne i BR18. En ekspert peger her på de mest almindelige misforståelser.

”Der har for eksempel i en årrække hersket en generel misforståelse om, at det ikke er nødvendigt at brandsikre vandfyldte rør, rør under en vis dimension eller ubrændbare rør”, fortæller Kenneth Riis. Foto: 123rf.com..

”Vi har oplevet to bølger af opmærksomhed på brandsikring. Den første var rådgiverne i forbindelse med indførslen af BR18 og certificeringsordningen. Den næste blev udløst af branden i Vanløse i foråret 2022”, fortæller Kenneth Riis, der er teknisk chef i Envirograf.

Han har arbejdet med passiv brandsikring de sidste 10 år - både som udførende, producent og udvikler af produkter til passiv brandsikring i bygninger og industrielt fremstillede produkter.
Han har beskæftiget sig indgående med love, regler og vejledninger inden for brandområdet til BR18 og underviser løbende i BR18, dokumentation og i praktisk udførsel af passiv brandsikring.

Efter branden i Vanløse blev det ifølge Kenneth Riis klart for bygherrerne, at brandsikringen i deres bygninger er vigtig, og det har medført skærpede krav overfor entreprenører og installatører, som nu søger viden om, hvordan brandsikringen udføres korrekt.

Læs også: Nu bliver sprinkleranlæg set efter i sømmene

”Vi har derfor fokus på at afklare de misforståelser, der tidligere har været omkring installationsgennemføringer. Der har for eksempel i en årrække hersket en generel misforståelse om, at det ikke er nødvendigt at brandsikre vandfyldte rør, rør under en vis dimension eller ubrændbare rør. Faktum er, at der ikke findes en bagatelgrænse, og at alle rørgennemføringer i brandadskillende bygningsdele skal brandsikres”, fortæller han.

Hvornår og hvordan skal der brandlukkes?
Han fortæller, at han og hans kollegaer ofte bliver mødt med spørgsmålet: Hvornår der skal brandlukkes og hvordan?

”Det er besvaret i BR18, hvor reglementet blandt andet beskriver, at en brandadskillende bygningsdel skal kunne det sammen før og efter, der er lavet gennemføringer i den. Reglerne beskriver samtidigt, at der i brandsikringen skal tages hensyn til varmeudvikling, flammespredning, røgproduktion og brandmodstandsevne. Dette kan virke kompliceret, men en forsimplet huskeliste med udgangspunkt i ovenstående kan se ud på følgende måde”, fortæller Kenneth Riis:

• Hvornår skal der brandlukkes: Der skal brandlukkes når der laves en gennemføring i en brandcelle eller brandsektion, både lodret, vandret, i nybyg og ved renoveringer.
• Hvordan vælges produktet: Det rigtige brandsikringsprodukt skal altid vælges til det rigtige formål, og dette skal kunne dokumenteres med den korrekte dokumentation overfor bygherre og/eller certificeret brandrådgiver.
• Hvordan udføres brandlukningen: Brandlukningen skal altid installeres som den er testet, det er derfor vigtigt at vide, hvilke rør og bygningsdele brandlukningen er testet til. For nogle rørtyper, som eksempelvis AluPEx og lyddæmpende rør, er det ovenikøbet nødvendigt at teste dem helt ned på producentniveau. Denne information skal derfor fremgå af dokumentationen fra producenten.
• Husk dit fagansvar: I BR18 står der, at brandlukninger kun må udføres af fagligt kompetente personer, der skal have overblik over deres kompetencer og søge hjælp, hvis de ikke selv har tilstrækkelige kompetencer. Groft sagt er der i BR18 beskrevet, at man ikke kan gætte sig frem til, hvordan man laver den rigtige brandlukning, man skal altid bruge sin faglighed, når der tages beslutninger om brandsikring.

Listen kan i virkeligheden gøres meget længere, men det vigtigste, man skal huske, er, at hvis man er i tvivl, bør man altid kontakte producenten eller forhandleren.

Ingen reel forskel på nybyg og renoveringer

Der er ifølge Kenneth Riis ingen reel forskel på hvordan, man brandsikrer gennemføringer i nybyg og renovering. Brandsikringskravene fra BR18 skal overholdes i alle danske bygninger, dermed også ved alt nybyggeri - og ved renoveringer skal kravene overholdes ved:
• nye installationer,
• udskiftning af eksisterende installationer,
• flytning af eksisterende installationer og
• fjernelse af installationer.

Kort fortalt skal alle gennemføringer i en brandadskillende bygningsdel brandsikres, uanset om det er AluPEx rør i et nybyggeri eller udskiftningen af en faldstamme i et eksisterende byggeri.

”Den store forskel på brandsikringen af nybyg og renoveringer er ansvaret for kontrollen af dokumentationen. Ved nybyg er der søgt en byggetilladelse, og dokumentationen bliver derfor kontrolleret af en certificeret brandrådgiver, der i bedste revisorstil kontrollerer, at dokumentationen for produkternes ydeevne stemmer overens med kravene til byggeriet. På renoveringssager uden byggetilladelse er det bygherren selv der skal kontrollere at dokumentationen er korrekt”, fortæller han.

Ansvaret hviler hos bygherre og installatør

”Ansvaret for bygningen er i sidste ende altid bygherrens. Det er producentens, leverandørens og installatørens ansvar at sikre, at de byggevarer og bygningsdele, der bringes på markedet og benyttes i byggeriet, overholder de gældende krav. Det er bygherren, der har ansvaret for, at der foreligger den nødvendige dokumentation for de løsninger, der anvendes i det konkrete byggeri”, fortæller Kenneth Riis. 

Mød Envirograf på VVS-messen 2023.

Dokumentationskrav i BR18

Når man projekterer eller udfører brandsikring i et byggeri, er det vigtigt at kende byggevarernes brandmodstandsevne og brandmæssige egenskaber. Derfor er det nødvendigt med den korrekte dokumentation til brandlukningsprodukterne, da dokumentationen påviser sammenhængen mellem krav og løsning.

En byggevare eller bygningsdels brandmæssige egenskaber kan ifølge BR18 kun dokumenteres med følgende dokumenter:
• Klassifikationsrapport.
• Prøvningsrapport.
• CE-mærkning med tilstrækkeligt fyldestgørende DoP.
Man kan derfor ikke benytte anden leverandørdokumentation, som for eksempel: produktkataloger, datablade, installationsvejledninger, certifikater, ETA/MK eller lignende som dokumentation for byggevarens brandmæssige egenskaber.

Eaton Electric Danmark

Sponseret

Mere ekstremt vejr: Sådan sikrer virksomheder sig

Danfoss Redan A/S

Sponseret

Ajour 2024

Relateret indhold

03.12.2024Installator.dk

Styrket cybersikkerhed skaber øget konkurrencekraft

29.11.2024UVEX ARBEITSSCHUTZ GMBH

Sponseret

Uvex 2025-katalog – Beskyt mennesker, skab værdi

29.11.2024UVEX ARBEITSSCHUTZ GMBH

Sponseret

Sikkerhedssko fra uvex – Komfort og beskyttelse i topklasse

28.11.2024SystemHouse Solutions AB

Sponseret

EXRead kortlæserserien fra SystemHouse Solutions er nu certificeret af Apple

20.11.2024BLÅKLÄDER WORKWEAR ApS

Sponseret

Blåkläder sigter mod fuld STeP by Oeko-Tex Made In Green-certificering

19.11.2024Installator.dk

Optimal sikkerhed med arbejdstøj og personlig beskyttelse i installationsbranchen

19.11.2024HELUKABEL Danmark ApS

Sponseret

Forebyggelse af oxidering af kobberledere: En guide

18.11.2024Helly Hansen Workwear

Sponseret

Helly Hansen Workwear lancerer Bifrost vinterfodtøj til ekstreme forhold

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med Installator.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor tekniske installationer - el, VVS- og ventilationsbranchen.

Se flere temaer

Events

Se alle
Avidenz A/S
Kursus
Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse (Aarhus)

Tag den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse hos Avidenz - autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Dato

26.11.2024

Tid

08:00

Sted

Scandic Aarhus Vest, Rytoften 3, 8210 Aarhus V

Vølund Varmeteknik A/S
Kursus
Teknisk videregående varmepumpe kursus

Kurset giver dig et dybere kendskab til varmepumpernes styringsprincipper, anlægsopbygning samt fejlfinding og giver dig en generel viden om opstart af varmepumper. Kurset vil indeholde en del praktiske opgaver, og det forudsættes, at du har en vis erfaring indenfor VVS, el og køleteknik, og at du har deltaget på basis-kursus.

Dato

12.12.2024

Tid

08:00

Teknologisk Institut - Energi og Klima
Kursus
CTS-anlæg - i teori og praksis

Tag med på en effektiv kursusdag, der sætter fokus på optimal drift og styring.

Dato

12.12.2024

Tid

09:00

Sted

Taastrup

KEA - KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI
Uddannelse
Energikonsulent 1 - enfamiliehuse

Bliv certificeret energikonsulent for mindre bygninger.

Dato

22.01.2025

Tid

08:30

Sted

Hellerup

Elsikkerhed.dk
Gå-hjem-møde
Installatørmøde 2025 - Herning

Hvert år holder ELsikkerhed fyraftensmøder for elinstallatører og ledende medarbejder med elfaglig baggrund. På møderne ser vi på de seneste nye tiltag og krav for elektriske installationer. Vi tager den praktiske tilgang til emnerne og sørger for, at du får svar på dine spørgsmål.

Dato

22.01.2025

Tid

16:00

Sted

Herning

Elsikkerhed.dk
Gå-hjem-møde
Installatørmøde 2025 - Aalborg

Hvert år holder ELsikkerhed fyraftensmøder for elinstallatører og ledende medarbejder med elfaglig baggrund. På møderne ser vi på de seneste nye tiltag og krav for elektriske installationer. Vi tager den praktiske tilgang til emnerne og sørger for, at du får svar på dine spørgsmål.

Dato

23.01.2025

Tid

16:00

Sted

Aalborg