Først når det falder fra hinanden

”Kommunale institutioner har ikke noget imod at investere i en energirigtig pumpe, en tidssvarende termostat eller i et ventilationsanlæg, som bruger et minimum af elektricitet. Men de venter helst til det gamle udstyr er så nedslidt, at det ikke længere kan hænge sammen.”

Den erfaring har VVS-installatør Svend Siewarts måttet sande adskillige gange i løbet af de 15 år, han har drevet sit firma Nordrør i Hillerød. Han udfører jævnligt opgaver for bl.a. de lokale skoler, plejehjem og daginstitutioner, og deres beslutning om at investere i energirigtige løsninger træffes som regel først længe efter, at installationen burde være skrottet. Konsekvensen er et mangeårigt og unødigt overforbrug af energi, mener han.

”Ikke mindst fornyelsen af de lidt større pumper vil jo alligevel være tjent hjem efter ganske få år. Problemet består imidlertid i, at de kommunale institutioners budget til vedligeholdelse hører under én forvaltning og udgifterne til energiregninger hører under en anden forvaltning, og de to grene af det kommunale system har tydeligvis ingen indbyrdes dialog. Det virker for mig at se både ulogisk og bureaukratisk.

Hvis de forskellige forvaltninger i kommunen derimod samarbejdende om at nedbringe energiforbruget, er jeg overbevist om, at der kunne spares endog meget store summer,” siger Svend Siewartz, som altid råder sine kunder - både de private og offentlige - til at tage en samlet vurdering af, hvad de kan gøre for at spare energi.

Kunne nemt spare 20 til 30 procent
”Svaret fra institutionerne er næsten hver gang, at deres energiforbrug styres og overvåges centralt, og at det er regnskabskontoret i Teknisk Forvaltning, som betaler regningerne til elselskabet. Den indstilling viser, at der åbenlyst savnes en overordnet styring og koordinering,” mener Svend Siewartz.

Umiddelbart vurderer han, at energiforbruget i kommunale institutioner nemt kunne reduceres med 20-30 procent, hvis man løbende fornyede og effektiviserede teknologi til opvarmning samt satte de nødvendige ressourcer af til isolering og forbedring af bygningernes klimaskærm.

”Naturligvis er der tale om en langsigtet investering, men det er en investering, som det ganske enkelt ikke kan svare sig ikke at foretage.”

I øvrigt behøver løsningerne ikke at være specielt dyre eller forkromede.
”For nylig udskiftede vi en gaskedel i en lokal daginstitution, hvilket øjeblikkeligt resulterede i, at gas-regningen blev nedbragt med 25 procent. Men den gamle kedel var også så gammel og udslidt, at den for længst burde være kasseret. Det er desværre symptomatisk for holdningen i mange kommuner,” siger Svend Siewartz.