Fjernaflæste målere vil skabe aktive forbrugere
Danmark vil snart være det sidste land i Norden, som endnu ikke har vedtaget en plan for overgang til timebaseret el-afregning. Mikael Togeby fra Ea Energianalyse forudser imidlertid, at det er et spørgsmål om tid, før der vil være intelligent styring i de fleste huse og virksomheder. Det vil uddanne os i, hvad vi bruger energi til - og det kan føre til energibesparelser og en lavere energiregning.
Det mener partner Mikael Togeby fra Ea Energianalyse. Han ser fjernaflæste målere inden for el, fjernvarme, naturgas og vand som en første forudsætning for at skabe fremtidens dynamiske energisystemer. Målerne giver nemlig synlighed om forbruget samt mulighed for at reagere på prisudsving på produkterne.
Vindmøller er jo kendetegnet ved, at de kun producerer el, når det blæser, hvilket det nuværende energisystem ikke er gearet til, siger han. Mange kunder afregnes kun for elforbruget én gang om året og det er slet ikke nok i et dynamisk energisystem. Nogle af de ændringer, der skal til, og som i dag er gjort mulige takket være informationsteknologien, består i at forbrugerne kan være aktive medspillere, når det handler om at styre elforbruget. For 20 år siden var det urealistisk, at styre forbruget i tusinder af hjem. Dengang kunne forbruget kun reguleres via de store kraftværker. I dag er det derimod muligt at sende prissignaler ud over internettet, og forbrugerne kan have automatik, som styrer udvalgte forbrug efter om prisen er høj eller lav. Desværre er det fortsat sådan, at alle de el-kunder, som ikke har en fjernaflæst elmåler, afregnes ud fra en fælles skabelon. Og det er fortsat de fleste af os, konstaterer Mikael Togeby.
Et dynamisk energisystem gør det samtidig muligt også at gøre tariffer og afgifter dynamiske. I dag kan kunder med fjernaflæste elmålere reagere på prisudsving på spotprisen, men ifølge Mikael Togeby er det ikke tilstrækkeligt. Han anbefaler, at myndigheder og selskaber også lader tariffer og afgifter blive retvisende, så forbrugeren betaler lige præcis de omkostninger, som et energiforbrug i den enkelte time afstedkommer. En dynamisk tarifering af tabet i elnettet er et godt sted at starte.
Nyt system på vej i nabolande
Skabelonsystemet for kunder uden en moderne måler betyder at alle betaler det samme uanset profilen af forbruget. Det betyder at f.eks. en bager, som kun bruger strøm om natten, betaler det samme som den forbruger, der kun bruger strøm om dagen. Nogle betaler for meget, og andre, betaler for lidt. Det er uretfærdigt, og betyder at forbrugerne ikke har noget incitament til at reagere på priserne, siger han.
Når det f.eks. gælder telefoni, har forbrugerne jo altid betalt for det reelle forbrug målt sekund for sekund. Det nuværende afregningssystem for el og fjernvarme har vi kun, fordi sådan har det været længe.
Mikael Togeby påpeger, at man i Finland har vedtaget, at mindst 80 procent af alle el-forbrugere om fem år skal have timebaseret el-afregning, og i Norge arbejdes der på en lignende ordning. I Sverige har alle kunder en fjernaflæst elmåler.
Det kan altså lade sig gøre, konstaterer han. Danmark er formentlig det eneste land i Nordeuropa, som står uden en egentlig plan for brug af tidssvarende el-afregning.
Et gratis energilager
Endelig er der hele spørgsmålet om regulerkraften. Spotpris handler om det planlagte forbrug og den planlagte produktion. Regulerkraften handler derimod om justeringer i forhold til det planlagte forbrug og produktion, og disse justeringer bliver stadig vigtigere jo mere vindkraft vi får. Alternativet til at forbrugerne aktiveres, er en meget dyr løsning. I stedet for at bygge kraftværker, som kun anvendes i få timer om året, så bør vi aktivere forbrugerne. 10.000 kunder á 1 kW svarer til et reguleringskraftværk på 10 MW, siger Mikael Togeby, der påpeger, at elforbrugere i praksis opfører sig som flokdyr, så reaktionerne på prissignaler vil være helt forudsigelige.
I dag er prisen for nedregulering ofte negativ. Det betyder, at kraftværker modtager penge for ikke at producere. I stedet for kunne forbrugere modtage penge for at forbruge el. Andre gange er det derimod meget dyrt at bruge strømmen. Der kommer med andre ord mere dynamik i priserne, hvis kunderne både kan reagere på spotprisen og på regulerkraftprisen. En varmepumpe kan, når prisen er negativ, starte en time før beregnet, og kan opbygge varmen i varmtvandsbeholderen eller i gulvet. Det er et energilager, som er gratis at benytte, så snart automatikken er installeret. Kunden mærker det ikke.
Hvis varmekunder via fjernaflæste målere får mulighed for at reagere på prisudsving, der f.eks. afspejler, at der sættes en dyr spidslastkeddel i drift, så vil de have mulighed for at handle. De kan eksempelvis slukke for gulvvarme og varmtvandsbeholdere, og tænde igen, når prisen falder. Gulvvarme og varmtvandsbeholdere er fine energilagre, som allerede findes, og som bare skal aktiveres.
Det vigtige er, at forbrugerne betaler for de marginale omkostninger - ikke de gennemsnitlige, siger Mikael Togeby, der mener, at den tankegang også bør omfatte fjernvarmeværkerne, der efter hans mening trænger til et opgør med årsafregninger og tariffer, som gælder for et helt år af gangen.
Mikael Togeby forventer, at der om ti år er intelligent styring i de fleste huse og virksomheder. Allerede i dag findes der en stribe styringsprodukter på markedet, som giver os realtids-information. Herved kan man straks se energiforbruget stige, når f.eks. ovnen bliver tændt. Store virksomheder, som Google, Microsoft, Nokia, SAP og IBM, arbejder intensivt på at realisere ideen om det dynamiske energisystem.
Bevidsthed og synliggørelse
Mikael Togeby forudser, at anvendelsen af de nye energistyreredskaber vil uddanne os i, hvad energi koster og skabe bevidsthed om, hvad vi bruger energien til hvad enten det drejer sig om el, fjernvarme, naturgas eller vand. Målerne vil dermed være med til at skaffe energibesparelser, fremme liberaliseringen af energimarkedet og skabe mulighed for at indpasse vindmøller i det samlede system, lyder vurderingen.
Helt afgørende er dog synliggørelsen af forbruget, mener han.
Det er i dag svært at forstå, hvad vores elforbrug går til. Hvad er et lille elforbrug og hvad er det stort? Mange tror f.eks. at belysning er mest energikrævende, og overser f.eks. en gammel fryser eller stand-by-forbruget.
Det offentlige går ikke foran
Fjernvarme er en del af løsningen i forhold til den dynamik, de mange flere vindmøller vil give. Hvis vi tænker det her igennem, så vil dynamikken blive forstærket, siger Mikael Togeby, der undrer sig over, hvorfor en nylig energispareanalyse fra Energistyrelsen, Skatteministeriet, Energitilsynets sekretariat og Energinet.dk ikke har haft fantasi til at forestille sig andre muligheder end årsafregning af fjernvarme.
Men erfaringen viser desværre, at det offentlige sjældent ligefrem går foran, når det gælder om at finde innovative løsninger på energiforbrug og energiafregning, som kan kommer forbrugerne til gode, siger han.
Se også rapporten: Bedre integration af vind (www.eaea.dk).
